Skip to main content

En dagbogsberetning fra Hans og Anette

Nogle rejser er eventyr på den helt store klinge. Sådan en rejse er vores ekspeditionskrydstogter med HX Hurtigruten Expeditions. Det oplevede vores gæster Hans og Anette efter et fortryllende krydstogt fra Island til Grønlands vestkyst. Vi har fået lov til at dele nogle udpluk fra deres dagbogsberetning, så vi også kan få en lille del af et eventyr, der bød på storslået natur, dyreliv og unikke møder med den grønlandske kultur. En, for Hans og Anette, uforglemmelig oplevelse.


Ombord på M/S Fridtjof Nansen er der en professionel fotograf, der efter endt krydstogt samler de bedste billeder og sender til skibets gæster. Billederne fra Hans og Anettes rejse er derfor taget af Hurtigruten Expeditions fotograf, Kay Fochtmann.

Krydstogt 3

Eventyret begynder i Reykjavik

Afsættet for det store eventyr er Island, hvor de første to dage bruges i og omkring hovedstaden Reykjavik. Her er der god tid til at udforske byen og opleve dens mange seværdigheder med alt fra kirker og skulpturer til det interaktive naturhistoriske museum Perlan, der både har en isgrotte, vulkan og en nordlys-himmel.

Det var første gang på Island, og Hans og Anette blev hurtigt klar over, hvorfor Island er kendt for sit strik.

"Jeg forstår godt, at de har massevis af får på Island, og der bliver strikket så mange sweatre for at holde varmen... her er jo tissekoldt!"

Untitled 1
20240609 010 Reykjavik Kayfochtmann 20240609 001 Reykjavik Kayfochtmann

Afsejling og de første dage på havet

Efter at have udforsket Reykjavik er det tid til at gå ombord på ekspeditionsskibet M/S Fridtjof Nansen.

Skibet er forholdsvist nyt, og ombord bliver man mødt af en behagelig indretning og luksuriøse faciliteter som boblebade, infinitypool, panoramasauna og motionsarealer.

Noget helt exceptionelt er skibets spændende videnskabscenter og muligheden for at deltage i et stort program af inspirerende foredrag, film og diskussioner.

Hans og Anette rejste med en lille gruppe medrejsende og rejseleder Peter Porskjær. De første par dage på skibet blev brugt til søs. For at komme til Grønlands vestkyst skal man nemlig krydse Danmarkstrædet og runde Kap Farvel. Men sikke en sejlads! Naturen forkælede virkelig den lille gruppe med roligt vand, blå himmel og solskin, hvilket gjorde sejladsen meget behagelig. Det er en god måde at falde ned på, finde sig til rette og lade op til det store eventyr, der venter forude.

"Undervejs til Grønland fik vi øje på flere hvaler og en stor gruppe delfiner, der satte en magisk tone for resten af rejsen."

20240612 075 Ivittuut Kayfochtmann
20240610 027 At Sea Kayfochtmann 20240612 048 Ivittuut Kayfochtmann

Dr. Livingstones og Grønlands uforudsigeligheder

I takt med at rejsen var et ekspeditionskrydstogt, fik alle passagerer udleveret relevant påklædning af besætningen på skibet og gennemgået procedure for rejsen.

Hans og Anette bemærkede, at selvom påklædningen på skibet ellers var ret afslappet, så var der nogle deltagere, der tog ordet ”ekspedition” meget seriøst og næsten lignede Dr. Livingstone i deres tøjvalg.

Når man begiver sig ud på et ekspeditionskrydstogt, kan man ikke altid forvente, at tingene går helt efter planen, og gruppen oplevede hurtigt Grønlands uforudsigeligheder på deres tur.

Planen var at besøge byen Qaqortoq, men på grund af isforholdene måtte skibet ændre kurs. Kaptajnen meddelte, at skibet i stedet ville besøge spøgelsesbyen Ivitut, da der var risiko for ikke at kunne komme ud igen, hvis man sejlede ind til Qaqortoq.

Uforudsigeligheden og pludselige ændring af planer er noget, man skal være forberedt på, og det er en del af charmen ved at rejse i Grønland. Man ved aldrig helt, hvad der venter en.

20240610 022 At Sea Kayfochtmann
20240613 096 Kvanefjord Kayfochtmann 20240612 055 Ivittuut Kayfochtmann

Gletsjere, isbjerge og spøgelsesbyer

Det gjorde nu ikke noget, at ruten blev lagt om til Ivituut, for et af de mest betagende øjeblikke på hele rejsen var indsejlingen til den forladte by, der er kendt for sin tidligere kryolitmine.

Her blev skibet mødt af et smukt øjeblik med solbeskinnet himmel og magiske isfjelde i utrolige formationer. De forladte bygninger i Ivituut stod i skarp kontrast til den uberørte natur, hvor moskusokser græssede blandt ruinerne.

I roligt tempo sejlede skibet videre mod Kvanefjord og nærmede sig polarcirklen og dermed sollys 24 timer i døgnet. Her ventede endnu flere naturskatte som store, smukke isbjerge, solbadende sæler på isflager og hvaler, der 'vinkede' til skibets passagerer og besætning.

Efter et solidt måltid på skibet blev deltagerne sat i gummibåde for at udforske det arktiske dyreliv. Det blev blandt andet til et møde med sæler og et rigt fugleliv. Efterfølgende besøgte gruppen fastlandet, og Hans og Anette beskriver det som værende så ubeskriveligt flot, at billeder ikke yder synet retfærdighed. Man skal opleve det for at forstå det. Det gælder, også selvom billederne er taget af en professionel.

20240612 062 Ivittuut Kayfochtmann
20240613 091 Kvanefjord Kayfochtmann 20240613 081 Kvanefjord Kayfochtmann

Kultur og historie i Grønlands byer

Uforudsigeligheden slår til igen. I den lidt ukendte/oversete by Maniitsoq kunne skibet ikke lægge til kaj som planlagt, så alle blev nødt til at sejle i land i skibets redningsbåde.

Maniitsoq bliver kaldt for Grønlands Venedig grundet de mange kanaler, hvor broer og tunneller forbinder byen. På dansk hed byen Sukkertoppen, hvis navn kommer fra de snedækkede fjelde i baggrunden. Naturen her er både barsk og helt utrolig smuk.

Næste stop på rejsen var Sisimiut, Grønlands næststørste by, hvor Hans og Anette virkelig oplevede den lokale kultur og de smukke, farverige huse, som Grønland er kendt for. På det lokale fiskeudsalg, "Brættet", blev de overrasket over de lave priser på fisk og skaldyr. Da Anette så priserne, kommenterede hun:

"Jeg ville få svømmeblære og gæller, hvis jeg boede heroppe."

Tilbage på skibet deltog rejsedeltagerne i en traditionel linjedåb som tegn på, at man har rådet bod på at have krydset polarcirklen uden Kong Neptuns samtykke.

20240615 153 Sisimiut Kayfochtmann
20240616 178 Ilulissat Kayfochtmann 20240614 130 Maniitsoq Kayfochtmann

Midnatssol og syngende hunde

Næste morgen var Anette og Hans trætte, da de havde været oppe meget af natten og nydt den smukke midnatssol, der efterlod dem tomme for ord - bortset fra: 

"Hold kæft hvor er det flot".

I Ilulissat, med sine imponerende isfjelde og UNESCO-beskyttede Isfjord, blev de endnu engang betaget af det frosne landskab. Men byen bød også på et møde med Grønlands mange slædehunde. Det var svært at undgå slædehundenes hyl og gøen, der sang i ørerne. De går alle og venter på sne, så de kan komme ud og gøre det, de er bedst til.

Tilbage på skibet indfandt der sig atter en dejlig ro, og skibet kunne begive sig videre på sit eventyr.

20240616 184 Ilulissat Kayfochtmann
20240615 146 Sisimiut Kayfochtmann 20240613 088 Kvanefjord Kayfochtmann

Evighedsfjorden og Nuuk

I Vaigatsund bliver man mødt af brune fjelde og bjerge, der står i skarp kontrast til det blå hav og de hvide isbjerge.

Hvis man skulle være usikker på, hvordan sikkerheden håndteres, kan Hans og Anette godt forsikre om, at den er helt i top. Før deltagerne går i land, går guiderne først og undersøger området for ubudne gæster - som eksempelvis isbjørne. Dem så gæsterne dog ingen af i denne omgang.

Langs den cirka 100 kilometer lange Evighedsfjord sejlede gruppen i gummibåde ved siden af iskappen, hvor der i løbet af turen flere gange lød et højt brag, når store isklumper skred i vandet fra iskappen. Her blev man bekræftet i, at det er enorme kræfter, der er på spil i Grønland.

Senere på rejsen, mens de sejlede mod Nuuk, blev de underholdt af besætningens band "The Rolling Waves", hvor det viste sig, at de havde flere talenter end deres hovederhverv.

Ankommet til Nuuk blev de benovet over kunsten i byen. Nuuk, Grønlands hovedstad, er en by i rivende udvikling, hvor der blandt de nye byggerier er masser af granitskulpturer, der pryder hovedstaden. Som Anette beskriver det:

"Smider grønlænderne om sig med granitskulpturer? Jeg elsker al den kunst!"

20240618 231 Evighedsfjord Kayfochtmann
20240619 245 Nuuk Kayfochtmann 20240619 247 Nuuk Kayfochtmann

De sidste dage på havet

Efter besøget i Nuuk måtte M/S Fridtjof Nansen ændre kurs igen, da Qaqortoq stadig ikke kunne besøges. Kaptajnen valgte at sætte kurs mod Paamiut, hvilket viste sig ikke at være ligetil på grund af dårlig sigtbarhed, men da tågen lettede, kunne de hoppe i gummi- og redningsbåde og komme i land.

"Man begynder at kunne forstå, hvordan uforudsigelighederne i vejret skaber udfordringer i grønlændernes hverdag."

Efter det sidste besøg i Paamiut var rejsen ved at være slut, og skibet sejlede atter mod Reykjavik. Sejlturen gav dog deltagerne tid til at nyde skibets faciliteter og deltage i forskellige foredrag og aktiviteter ombord. Derudover mødte de også det danske Kongeskib på vejen. Den sidste aften på skibet blev der serveret en overdådig buffet med fisk og skaldyr i alle afskygninger.

20240620 269 Paamiut Kayfochtmann
20240617 213 Vaigat Sound Kayfochtmann 20240616 173 Ilulissat Kayfochtmann

Farvel til Grønland

Efter 3.303,3 sømil eller 6.117 kilometer og ikke mindst mange dages uforglemmelige oplevelser, var den eventyrlige rejse ved at være slut. Hans og Anette kunne se tilbage på en ekspedition, der var fyldt med store oplevelser, uforudsigelige vejrforhold og betagende landskaber. Fra det luksuriøse skib og de mange forskellige byer og bygder til den hårde, utaknemmelige natur fik de set lidt af hvert.

For Hans og Anette var et af højdepunkterne det tætte samspil mellem ekspeditionsteamet, rejselederen Peter Porskjær og antallet af gæster på skibet, der skabte en intim og lærerig atmosfære. De fik indblik i grønlændernes unikke tilpasningsevne og kultur, den uberørte natur og det enestående arktiske dyreliv. Rejsen åbnede deres øjne for et Grønland, de ikke troede eksisterede, og de blev blæst væk af de varme møder med befolkningen og deres sans for kunst. Denne rejse var ikke blot en ferie, men en investering i oplevelser, der varer livet ud.

"Ville vi gøre det igen? Ja da! Den næste tur på havet er allerede i støbeskeen."

Se vores rejser med HX Hurtigruten Expeditions

Hvis du går rundt med en eventyrer i maven og drømmer om at udforske de arktiske egne, er et ekspeditionskrydstogt med HX Hurtigruten Expeditions en rejse, du aldrig vil glemme.

NYHED! Antarktis Landing Pa Isen Antarktis HGR 141642 Foto Andrea Klaussn 12176433 Photo Andrea Klaussner Cc

Ekspeditionskrydstogt til Antarktis med HX Hurtigruten Expeditions Antarktis Krydstogt med dansk rejseleder

Oplev et ekspeditionskrydstogt til Antarktis med naturoplevelser fra øverste hylde. Rejsen er fyldt med indtryk fra isbjerge, hvaler, og pingviner. På rejsen ser vi også charmerende Buenos Aires i Argentina.

15-25 deltagere
Afrejsedato
14. feb. 2025 kr. 70.990 Polar Outside udvendig kahyt kat.RR (Forespørg om enekahyt)
14. feb. 2025 kr. 81.990 Arctic Superior kahyt med balkon kat.XT (Forespørg om enekahyt)
Se rejse
Groenland TED GATLIN 20220718 VAIGATSOUND LANDINGBOATCATCHERS 3154 TEDGATLIN 18507014 Photo Ted Gatlin Cc

Ekspeditionskrydstogt til Grønland med HX Hurtigruten Expeditions Grønland Krydstogt med dansk rejseleder

Unikt ekspeditionskrydstogt til Grønlands barske og smukke vestkyst. Vi sejler med nyeste generation af ekspeditionsskib med et ekspeditionsteam samt masser af komfort og specialudstyr. 

15-25 deltagere
Afrejsedato
11. jun. 2025 kr. 57.980 Udvendig kahyt_Outside Polar kat.RR (Forespørg om enekahyt)
11. jun. 2025 kr. 68.480 Balkon kahyt-Arctic Superior kat.XT (forespørg om enekahyt)
11. jun. 2025 kr. 76.880 Expeditionssuite med balkon kat.ME (forespørg om enekahyt)
Se rejse

Andre læste også

Diskobugten_sol nedgang_01
Guide

Iskolde eventyr: 7 ting du skal opleve i Grønland

Læs artikel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)