Med luksustog gennem Peru

Selvom den evigt skiftende udsigt og togturen ville være nok i sig selv, var der selvfølgelig også arrangeret udflugter undervejs på togrejsen, i øvrigt gennemført med stor respekt for lokalbefolkningen og deres kultur.

Der var ved et par lejligheder mulighed for at supplere garderoben med et varmt tørklæde eller en strikhue i alpakauld ved interimistiske små markeder, der hvor toget stoppede. Det gør en forskel for lokalbefolkningen, når turisterne køber deres varer, og kvaliteten er god. Den dag i dag går vores børnebørn rundt med fine huer købt på højsletten.

Stoppet ved Sumbay-grotterne, hvor vi vandrede ned for at se 10.000 år gamle hulemalerier, og sejlturen på Titicacasøen med besøg på Urosfolkets flydende sivøer står stadig klart i vores erindring. Tilbage ved toget stod personalet klar med hjemmelavet limonade og kølige klude, som vi tog imod med kyshånd.

Vi kneb os allermest i armen, da toget stoppede om aftenen på dag to på det højeste sted på ruten, 4.300 meter over havets overflade.

Her steg vi ud i mørket for at betragte himlens stjernevrimmel og mærke virkningen af den tynde bjergluft. Et uforglemmeligt øjeblik i pagt med universet, inden vi trådte ind i varmen igen og nød en godnatdrink i pianobarens bløde lys.