Lissabon i øjenhøjde

I udkanten af Lissabon finder vi bydelen Belém, hvor flere af de absolutte højdepunkter ligger. Først og fremmest oprindelsesstedet til den legendariske cremetærte Pastéis de nata.

Munkene på klosteret tjente penge ved at stive tøj med æggehvider, og siden æggeblommerne lå tilbage kom wienerbrødstærten til verden.

Senere solgte munkene opskriften til familien fra kvarterets sukkerraffinaderi, som i 1837 åbnede fabrikken og bageriet Pastéis de Belém klos op ad Jerónimosklosteret. Og forretningen går stadig strålende! Butikken er klædt i blåhvide kakler, har en smal facade men snor sig gennem bygningen til ’det hemmelig rum’, hvor opskriften opbevares i sikkerhed.

Belejligvis ligger Præsidentpaladset et stenkast fra bageriet, og da den første tærte er spist, mistænker jeg, at det næppe er tilfældigt. Pasteis de Belém ser måske ikke ud af alverden fra gadeplan, men tommelfingerreglen i Lissabon er, at de steder, der ser ud af mindst, har allermest på hjerte. Og det historiske bageri passer sandelig ind i tesen.

Med tærten i hånden kan du nærstudere Jerónimosklosterets dekorative manueline-byggestil med stærke referencer til den maritime tradition i landet. Her ligger Vasco da Gama begravet, og klosteret er i dag UNESCO-arv. Skrå ind over den nærtliggende Imperio-park og bevæg dig ned til floden, hvor du med det samme ser Opdagelsesmonumentet og Bélemtårnet i floden.

I 1500-tallet stod tårnet midt i Tejofloden, men tidens tand har skubbet det helt ind til byen – tættere på tærterne.

Tilbage i Lissabon er jeg bekendt med mosaikgulvet, de pudsede facader og fortryllende udsigter.

Jeg overskuer efterhånden at kigge både op og ned, og lader endelig sanseindtrykkene overvælde mig. Seværdighederne i byen er absolut værd at se, men gør dig selv en tjeneste og udforsk de snævre gader uden endemål, hvor de assorterede oplevelser gemmer sig.

Find op til São Jorge-borgen med udsigt over de røde tegltage, hvor aftensolens genskær springer. Kirkeklokkerne kimer nede fra byen, og påfuglene i borgparken skriger i den ellers stille aftenstund. Du runder så let som ingenting 15.000 skridt, inden du sætter dig til rette på restauranten i det historiske kvarter, Bairro Alto, for at overvære en autentisk Fado-optræden og komme helt tæt på portugisernes folkesjæl. Musikken og guitarspillet er egentligt melankolsk, men oplevelsen er hjertevarm.

Som jeg forlader restauranten, lægger jeg kort og telefon i lommen og bliver væk med vilje. Min opmærksomhed er overladt til byens scene. Jeg studerer igen brostenenes hemmeligheder, inden en klokke vækker mig fra trancen. Den lyd kender jeg! Jeg kigger op og ser sporvognen nærme sig, inden jeg skynder mig over vejen og forsvinder i de smalle stræder. 

- Af Mads Holst, tekstforfatter Stjernegaard Rejser