Skip to main content

Vores dedikerede rejsekonsulenter har gennem årene opnået en stor mængde erfaring og viden gennem deres rejseoplevelser.

Udover den faglige viden har de også udviklet dybe personlige indtryk og holdninger til de destinationer, de har besøgt. Med så mange ture på CV’et og efter at have udforsket både de skjulte og mere velkendte perler verden over, har de naturligt nok fundet deres egne favoritsteder.

Alle drømmer om Thailand! Landet er en guldgrube af store oplevelser, og den helt rigtige rejse til Thailand indebærer uspolerede sandstrande, magiske horisonter og øer, du ikke vil hjem fra. Men hvordan vælger du netop din ø, når der findes mere end 1.400 øer i Smilets Land? Hver ø har sit særpræg, lokale skikke og små gemmesteder i naturen.

Læs her om nogle af vores rejsekonsulenters yndlingsøer i Thailand!

Long-tail bådene er ikoniske. Et bedre symbol på det paradisiske thailandske ø-rige findes nok ikke.

Koh Libong - En overset perle

Maria har været rundt på mange øer i Thailand, men Koh Libong er en af hendes absolutte yndlingsøer.

- Det er en meget autentisk, rolig og virkelig smuk ø. Kører du ud i det blå på en scooter, har du nærmest øen for dig selv, for her er ikke mange turister. Koh Libong har ikke de allerfineste hvide strande, da den er påvirket af Andamanerhavets tidevand. Til gengæld kan man på stranden gå på jagt efter flotte muslingeskaller, konkylier og eremitkrebs.

Her er også masser af aktiviteter til lands og til vands med havkajakker, snorkling og cykel- og vandreture inde i landet. Hold også øje med den op til tre meter lange dygong, som er i familie med søkoen.

Koh Libong Hav
thailand - kajak_02 Koh Libong Havn

Her er kun nogle få små bysamfund ved kysten, så Koh Libong egner sig i særdeleshed til at tage på opdagelse. 

Koh Jum - En tidslomme

Kristian er vild med Koh Jum og skal helt sikkert tilbage - det ikke er svært at forstå hvorfor.

Øen ligger i Andamanerhavet og fremstår som en autentisk tidslomme, hvor du kan nyde Thailand, som det var engang. Her kan du opleve rolige familierestauranter, søvnige veje og uberørte strande danner rammen om din ferie.

- Jeg elsker at være her på grund af den autentiske og tilbagelænede stemning. Her er ikke så mange turister, som der kan være på nogle af de andre øer i landet. Og Koh Jum er ikke større end, at det er nemt at komme rundt på egen hånd, hvis man også vil se den smukke jungle og bjerget inde på øen.

thailand - koh jum_skilt_01_HF
thailand - ocean beach resort koh jum_strand_udsigt_01 thailand - ocean beach resort koh jum_strand_01

Koh Jum emmer af en tilbagelænet feriestemning, uden de helt store crowds af turister. Her er en række små resorts beliggende direkte ud til fredfyldte strande.

Koh Kradan – Thailands pendant til Maldiverne

Når vores rejsekonsulent Ayoe skal vælge sin favoritø i Thailand, er der ingen tvivl.

- Koh Kradan i Andamanerhavet er en lille døsig perle helt uden masseturisme og med en skøn vibe af fred og ro. Her er ingen biler og støj, og man kommer helt ned i gear i dage fyldt med snorkling, gåture langs stranden, spil, læsning – og så selvfølgelig den gode lokale mad, slår hun fast.

Øen er gennemført romantisk og gudesmuk og perfekt til ferie for både par og familier med små og store børn med sine dejlige strande og snorkling efter farverige fisk på koralrev.

Koh Kradan Luftfoto 2295844045
thailand - koh kradan_dykning_01 Koh Kradan Søstjerne 01 1053227171

Fred og ro på Koh Kradan, hvor tiden bl.a. går med snorkling og slentreture langs stranden.

Koh Phangan – meget mere end fuldmånefester

Rejsekonsulenten Camilla er forelsket i Koh Phangan, som ligger i Siambugten, og øen har en helt særlig plads i hendes hjerte.

- En skøn ø med mange aktivitetsmuligheder, som ligger midt mellem øerne Koh Tao og Koh Samui. Den er kendt som en partyø på grund af sine fuldmånefester, men Koh Phangan er meget mere end det. Her er både smuk natur, skønne strande og suveræn snorkling og dykning i marineparken tæt på ved Koh Tao.

Øens strande er superhyggelige og har lækkert sand og havet er fint, fortæller hun. Koh Phangan er også velegnet til familier, og man kan overveje at kombinere den med øhop til Koh Tao og Koh Samui.

 

thailand - koh samui_koh phangan_01

Koh Phangan råder over en række dejlige strande.

Et udvalg af vores rejser til Thailand

thailand - thailand_long tail baad_02_HF

Sydthailand med Koh Lipe Thailand Individuel rejse

Oplev tilbagelænet livsstil på Koh Lanta, kom uden for lands lov og ret på Koh Lipe og dyrk øde-ø-stemningen på Koh Kradan.

Koh Lanta (5 nætter) Koh Lipe (5) Koh Kradan (4) Attraktive priser på faste afgange
thailand - koh lanta_udflugt_koh rok_01

Øhop til Koh Lanta, Koh Jum og Koh Phi Phi Thailand Individuel rejse

Tag på øhop til nogle af de smukkeste øer i Thailands krystalklare Andamanerhav. I besøger Koh Lanta, Koh Jum og Koh Phi Phi. I bor på gode resorts lige på stranden. Mulighed for suveræn snorkling og dykning.

Koh Lanta (4 nætter) Koh Jum (5) Koh Phi Phi (5) Attraktive priser på faste afgange
thailand - koh lipe_strand_03

Øhop til Koh Lanta, Koh Lipe og Koh Libong Thailand Individuel rejse

Tag på øhop til tre af de smukkeste øer i det skønne Andamanerhav ved Thailand. I besøger Koh Lanta, Koh Libong og Koh Lipe. Bo godt lige ud til stranden. Mulighed for suveræn snorkling og dykning.

Koh Lanta (4 nætter) Koh Lipe (6) Koh Libong (4) Attraktive priser på faste afgange
thailand - andamaner havet_02

Andamanerhavets perler Thailand Individuel rejse

Oplev 3 skønne perler med masser af lokal charme, skønne sandstrande, landsbyliv, smaragdgrønne oaser og gode hoteller. 

Koh Lanta (6 nætter) Koh Kradan (3) Krabi (5) Attraktive priser på faste afgange
Par der snorkler i Thailands klare vand

Tre på stribe Thailand Individuel rejse

Denne rejse er den perfekte sommerklassiker Glæd jer til at se - eller gense de tre skønne bountyøer, Koh Samui, Koh Tao og Koh Phangan og bo i boutiquehoteller direkte på stranden.

Koh Samui (5 nætter) Koh Tao (4) Koh Phangan (5) Attraktive priser på faste afgange

Andre læste også

thailand - 500 rai floating resort_11
Artikel

Glamping: Sådan har du ikke oplevet Thailand før

Læs artikel
galapagos_leguan_43
Guide

Øhop eller krydstogt? Galápagos til dit temperament

Læs artikel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.400+ anmeldelser)