Jagten på Colombias skjulte juvel

21. marts 2018

Aktiv ferie Natur Historie Artikel Colombia Sydamerika Individuel rejse

I Indiana Jones' fodspor

Selv om Colombus og de andre opdagelsesrejsende banede vejen til Amerika og resten af kloden, blev verden ikke opdaget på én dag.

For eksempel var det først i 1970’erne, at en flok skattejægere opdagede Teyuna, nu kendt som Ciudad Perdida eller Lost City. En oldtidsby, der har ligget godt gemt mellem junglens høje træer og et ufremkommeligt terræn i Colombias Sierra Nevada-bjerge. En oldtidsby, der har over 500 år mere på bagen end selveste Machu Picchu.

Byen, der kan spores tilbage til det 7. århundrede, blev i hast og jag forladt i det 16. århundrede, da spanierne invaderede området. Befolkningen efterlod sig en skattekiste af guld, keramik og ældgamle fund, og i flere hundrede år stod Teyuna som en spøgelsesby, der gradvist blev viklet ind i og overtaget af naturen. Kun besøgt af enkelte shamaner, der stadig kendte til byens eksistens. Efter genopdagelsen i 70’erne blev der kamp om ”guldet” og arkæologerne nåede kun at redde en mindre del af de gamle skatte.

Den gamle by er måske opdaget, og den har måske også været ganske velbesøgt de sidste 10 år.

Alligevel får man følelsen af at være pionér, når man vandrer over bjerge, gennem jungle og glatte sten for at finde 'den skjulte juvel'.

En tur i poolen

Fra Santa Marta går turen i firehjulstrækker til den lille landsby, Mamey, hvor der tankes op med energibarer, vand og læskedrikke. Herfra sætter vi kursen mod Lost City, og det første stykke vej viser naturen sig fra sin absolut fineste side.

Stigningerne er lette til moderate, energidepoterne er fyldt op, og efter blot en halv times gang, bliver vi mødt af Sierra Nevadas svar på en swimmingpool. Selv om vi knap nok har nået at få sved på panden, nyder vi en forfriskende dukkert, uvidende om at denne intro til turen var ren lokkemad. For det skal vise sig at blive noget hårdere, som vi nærmer os den forladte by.

Vi ankommer til Camp 1 sidst på eftermiddagen, hvor vi nyder en aften omkring bålet, og den lokale guide spæder måske til med spøgelseshistorier fra området, inden vi lægger os til rette i hængekøjen.

Vi kursen mod Lost City, og det første stykke vej viser naturen sig fra sin absolut fineste side.

Ad stejle klippesider og gennem brusende vandløb

Gårsdagens smagsprøve viser sig hurtigt at være ’piece of cake’. De næste dages prøvelser er nemlig både hårdere og mere udfordrende. På andendagen vågner vi tidligt for at vandre 14,7 kilometer op og ned ad bjerge, og vi kan se frem til at komme i nærkontakt med naturen på flere måder.

Nogle steder føler vi os næsten fanget af junglen. Andre steder har landskabet karakter af noget, der ligeså vel kunne være Irland. Og indimellem er det nærmest landlig idyl, der møder os. Der er langt fra Santa Martas farverige kolonistilsarkitektur til Sierra Nevadas landskab, og tanken at kolonimagten simpelthen var for doven til at undersøge området, strejfer én.

Undervejs møder vi Kogi-befolkningen, der bor i små, traditionelle landsbyer i bjergene. Omgivet af kokaplanter og avocadoer, der dingler fra træerne. Var det ikke for turister på vej til Lost City, ville disse mennesker være så godt som afskåret fra resten af verden, men trods mødet med vestlige turister, holder de stadig fast i deres traditioner og levevis.

colombia - colombia_sierra nevada_teyuna_ciudad perdida_lost city_03

Bytur på bjerget

Efter et par hårde dage, der sikkert har resulteret i et par vabler og nagende, våde sko, når vi frem til foden af Lost City. Forude venter 1200 trin i opadgående retning, men vi kan efterhånden se byen for os, så et par trapper fra eller til gør næppe den store forskel.

Vi kommer forbi små, runde huse, forhøjninger, arkitektoniske udsmykninger og en interessant indretning af det, vi i dag ville kalde byrummet. Det er tydeligt, at de folk, der boede her, ikke var tabt bag en vogn, og vi kan nærmest se for os, hvordan de levede her i ro og mag – inden europæerne fik færten af Sydamerika.

Man kan bruge meget tid på at gå rundt mellem ruinerne, men man kan også bare sætte sig og nyde udsigten til de små skyer, der fra tid til anden slører de velkendte terrasser. Målet er nået, og selv om det kun er billeder og minder, vi tager med herfra, går vi herfra med følelsen af at have fundet junglens skjulte juvel, om end den tager form af græs, sten og gamle huse.

Fra turens højdepunkt vandrer vi tilbage ad samme vej. Gennem kuperet terræn, iskolde vandløb og små landsbyer. Vi overnatter i Camp 2, som vi sprang over på vejen hertil og når tilbage til landsbyen i morgen, hvor vi endelig får mulighed for at hvile fødderne – uden sko på.

Se alle vores rejser til Colombia