Skip to main content

Guide: Her er verdens smukkeste roadtrips

australien - great ocean road_05 canada - icefield parkway_01

Tag med på verdens fem smukkeste køreture

Vi har ofte fokus på at komme fra A til B – og videre til C.

Men når du er på ferie, bør du ikke snyde dig selv for de mange oplevelser, der gemmer sig undervejs, og tager du landevejen får du hele paletten af oplevelser med.

Verden er spækket med uendelige landeveje, kringlede bjergveje og rustikke skovstier, så spænd sikkerhedsselen og 'enjoy the ride'.

usa - californien_highway number 101_04
usa - californien_highway one_01 usa - yosemite_national park_tioga trecking pass_01_hf

Klassikeren - Highway 1

Mens Route 66 er kendt som den mest legendariske strækning, er Highway 1 i Californien kendt som den smukkeste og mest populære.

At den har et stort publikum ændrer dog ikke på, at den i alt ca. 1000 kilometer lange strækning ad den californiske kyst er noget ganske særligt, og skal du fra San Fransisco til Los Angeles eller omvendt, bør du glemme alt om GPS’ens foretrukne rute ad motorvejen og i stedet holde dig til kystruten.

Turen i sig selv er ganske spektakulær og til tider dramatisk, når du kører ad de snoede veje langt over Stillehavets blå vand, men ikke desto mindre bør du gøre flere stop undervejs. Ikke mindst ved de mange, næsten øde strande.

Besøg den maleriske by Monterey, redwood-skovene ved Big Sur og ikke mindst smukke Santa Barbara.

Se vores rundrejse til det vestlige USA, hvis du er klar på en køretur ad Higway 1!

usa - californien_highway number one_03

Ikoniske Bixby Bridge ved Big Sur i Californien.

Sjove bjerge og kringlede veje - Kaphalvøen

Langt mod syd gemmer det afrikanske kontinent på storslåede landskaber, som opleves bedst på en uforglemmelig køretur gennem Sydafrika.

Køreturen på Kaphalvøen i Sydafrika hører til verdens absolut smukkeste og inkluderer bl.a. idylliske kystbyer som Camps Bay, Hout Bay og Nordhoek foruden selve Cape Town, som med Taffelbjerget, Lions Head og Devil’s Peak må konstateres at være blandt verdens mest billedskønne byer.

På vejen kører du ad Chapman’s Peak, hvor vejene snor sig langt over havet, som bruser mod klipperne længere nede.

Helt mod syd lander du ved Kap Det Gode Håb, som er Afrikas sydvestligste punkt.

Her kan køreturen afløses af en tur i kabelbanen Den Flyvende Hollænder, der tager dig helt ud til fyrtårnet. Riverastemning i kombination med barsk og betagende natur.

sydafrika - cape town_lionshead_befolkning_01
sydafrika - montagu_01 sydafrika - kaphalvoeen_abe_01

Kaphalvøen i Sydafrika.

På vejen kører du ad Chapman’s Peak, hvor vejene snor sig langt over havet, som bruser mod klipperne længere nede

Eukalyptus og kænguruer - Great Ocean Road

De gode oplevelser ligger indimellem langt væk. Også i dette tilfælde, hvor vi skal helt ned til det allersydligste Australien, hvor 243 kilometers asfalt venter.

Great Ocean Road er et ’must see’, når du besøger Australien, og du forstår måske først hvorfor, når du triller af sted på den legendariske strækning mellem Torquay og Warrnambool i delstaten Victoria. Flere steder kan det være en oplevelse bare at åbne vinduet og lade den forfriskende duft af eukalyptus trænge ind.

Andre steder bør du have kikkerten klar, så du kan få det hele med. For det er ikke kun store, prægtige strande, skove og flotte klippeformationer, du præsenteres for. Det australske dyreliv venter måske også lige om hjørnet – eller nede i det dybblå hav.

Glem ikke at stoppe op, når du rammer de 12 Apostle, London Bridge og den maleriske fiskerby Apollo Bay.

Vil du med på eventyr i Australien?

 

australien - great ocean road_05

American beauty - Tioga Pass Road

Når du skal fra Death Valley mod Yosemite – to steder du bør besøge mindst en gang dit liv – bør du køre ad Tioga Pass Road.

Med sine blot 100 kilometer kan denne køretur nemt gå hen og blive en af de smukkeste, du nogensinde kommer til at opleve.

Ruten går tværs gennem Yosemite National Park og Sierra Nevada-bjergene, og med stop de smukkeste steder, tager turen blot tre timer. Undervejs har du udsigt til bjergtinder, spejlblanke søer og vandfald, men planlæg uden om vinteren. Her vil vejen nemlig ofte være lukket.

Se vores rejser til USA.

usa - yosemite national park_storslaaet natur_bjoern_01_hf

Du kan sagtens være heldig at spotte en bjørn, når du kører gennem Yosemite.

Rocky Mountains på 4 hjul - Icefields Parkway

Om du oplever Canada i tog, bil eller motorhome kommer sig ikke så nøje, bare du får hver en bid af Rocky Mountains og de store nationalparker med.

En rute du ikke må gå glip af, er den 230 kilometer lange Icefields Parkway, der bugter sig gennem de canadiske Rockies dramatiske landskab, hvor nåleskove, tårnhøje bjerge, vandfald og gletsjere nærmest kæmper om din opmærksomhed.

Det særlige ved denne rute er, at naturen ikke kun gør sig til på udvalgte strækninger. Det er 230 kilometers intens naturoplevelse, der venter – helt uden lastbiler, der skygger for udsigten. Vær dog opmærksom på, at det ikke bare er en facade, du suser forbi.

Stop op, se de brusende vandfald og nyd stilheden i verdens måske smukkeste vilde natur.

Se vores rejser til Canada.

canada - banff nationl park_johnston canyon_vandfald_01_hf
canada - icefields parkway_01 canada - banff national park_moraine lake_02

Icefields Parkway bugter sig gennem de canadiske Rockies dramatiske landskab.

Andre læste også

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)