George Town: Kunsten at leve multikulturelt

Byens forskellige nabolag bærer tydeligt præg af kulturer og historier, der for så vidt hører til et helt andet sted i verden.

På ét gadehjørne blafrer røde rispapirlamper under templets halvtag, mens røgsignaler sendes ud i gaden og smelter sammen med madosen fra en kinesisk street food bod.

Et stenkast derfra hamrer musikken fra en Bollywood-film ud af gigantiske højttalere, en udefinerbar duft af vaskepulver og krydderier rammer næsen, og der langes farverige sarier og karry i kilovis over disken i gadens butikker. Hvor intenst det end kan synes og hvor højt musikken end brager, er her fuldstændig ro på.

Arkitekturen i den UNESCO-udnævnte by er en god blanding af gamle kinesiske klanhuse på rad og række, pompøs britisk storhed og landsbyliv på pæle med enkelte højhuse i baggrunden. Hertil lidt input fra Holland, Indonesien, Portugal og Thailand – og arkitektonisk glamour fra de armenske brødre, der byggede det ikoniske Eastern & Oriental hotel.

Man skulle næsten tro, det var en levende forestilling om verden fordelt på en håndfuld gader.

Men det er det ikke. Det er hverdag i George Town og det er – trods de mange kulturelle referencer i øst og vest – ærkeautentisk.

Første stop er et kinesisk taoistisk tempel, hvor passiv rygning er en del af oplevelsen. Bevares! Her er ikke tale om cigaretter eller pibetobak, men røgelse er der ikke sparet på.

Ser man bort fra det moderne klientel, er det ingen sag at bilde sig selv ind, at man er tilbage i det gamle Kina her i de rødgrønne og forgyldte rum blandt rislamper, levende lys, røgelse og malerier af krigere og drager.

Næste stop – få skridt væk – er hindutemplet Sri Mahamariamman, der kalder os indenfor med et heftigt klokkespil, der lyder af lige dele aggression og determination. Der hersker i hvert fald ingen tvivl om, at det er her, det sker – lige nu! Alt imens præsten hamrer løs på sin klokke og udfordrer stemmebåndet til det yderste, velsigner han det ene alter efter det andet.

Sjældent har et religiøst øjeblik været så overvældende.

Religionstimen fortsætter ved byens gigantiske moské, Kapitan Keling-moskéen. Her er der en helt anderledes stilhed, der lægger et beroligende låg på dagens interessante men intensive lektion i religion. De tre trosretninger har til huse inden for en radius af blot et par hundrede meter, og sådan er det med George Town. Her er plads til at hylde sin tro, historie og etniske baggrund – og det lader ikke til at genere eller overraske nogen som helst.