Og Michael er god til sit arbejde. Flere af hans gæster har været på krydstogt med ham op til 8-9 gange – blot fordi rejselederen hedder Michael Boilesen. Sammen med Stjernegaard er han blevet garant for en god rejseoplevelse.
– Tilbagevendende gæster er altid et hit! Og dem har jeg heldigvis mange af. Men det er også en udfordring, for mange af dem vil jo gerne prøve noget nyt ombord på skibet og ude på destinationerne. Vi ved, at 90 procent af førstegangsgæster på et krydstogt, tager afsted igen og igen, og det stiller jo større krav til os om hele tiden at udvikle os, fortæller han.
Imellem krydstogterne arbejder Michael også som guide herhjemme for udenlandske gæster, og sin fritid bruger han på at holde sig ajour med udviklingen herhjemme og i udlandet, så han er parat til spørgsmål fra gæsterne. Én af de oplevelser, han husker bedst fra sine krydstogter, var
dengang han genskabte et øjeblik fra sin morfars liv, der stak til søs som 15-årig og bl.a. arbejdede som gaucho i Argentina, hvor han boede i 5 år.
– Små 50 år efter min morfars død, var jeg for 8-9 år siden præcis i det samme område som ham, og her fik jeg lejlighed til at genskabe det gamle falmede sort/hvide foto af ham, som jeg husker fra min barndom, ved at jeg selv red en tur på en kvægfarm, smiler han.