
En rejse gennem historie, teknologi og natur

På krydstogt gennem Panamakanalen
Panamakanalen er ikke bare en ingeniørmæssig triumf, som imponerer de fleste, der oplever den. Den er også en rejse gennem tid, store ambitioner, uendelige og overvundne udfordringer og storslået natur.
Historien om kanalen begynder allerede med den spanske opdagelsesrejsende Vasco Núñez de Balboa, der i 1513 krydsede den smalle landtange i Panama og blev den første europæer til at få øje på Stillehavet.
Hans opdagelse plantede frøet til idéen om at forbinde Atlanterhavet og Stillehavet, hvilket ville revolutionere skibsfarten ved at eliminere den lange rute syd om Kap Horn, som var frygtet af alverdens søfolk på grund af farvandets voldsomme storme og skjulte klippeskær, der ofte endte med forlis.

Efter at have passeret igennem de store sluser, sejler skibene på den 425 km2 store kunstige sø, Gatun.
Argumenterne for at bygge kanalen var mange
Vigtigst af alt ville den forkorte sejladsen mellem østkysten og vestkysten af Nordamerika betydeligt, reducere transportomkostningerne og fremme verdenshandlen.
I det 19. århundrede tog drømmen form, da den franske diplomat og ingeniør Ferdinand de Lesseps, kendt for sin succes med Suezkanalen, besluttede at tage udfordringen op i 1881. Men Panamas tætte jungle og uforudsigelige regnvejr viste sig at være en helt anden udfordring end de flade ørkensletter i Egypten.
Med baggrund i sin tidligere succes troede Lesseps, at opgaven ville være ligetil, men projektet endte i fiasko, delvist på grund af sygdomme som malaria og gul feber, der hærgede arbejdsstyrken.



Landjorden mellen Stillehavet og Caribien er hovedsageligt dækket af jungle. Derfor var konstruktionen af kanalen forbundet med udfordringer for de tusindvis af arbejdere.
USA overtog projektet i 1904 og kombinerede fremskridt inden for medicin med ingeniørkunst af højeste kaliber.
I 1914 åbnede Panamakanalen efter et årti med hårdt arbejde, der involverede sprængning af klipper, skabelsen af den enorme kunstige Gatun-sø og tabet af omkring 25.000 arbejderes liv, der bukkede under for sygdom og ulykker.
I dag er kanalen en livsnerve for global handel, hvor omkring seks procent af verdens varer passerer igennem denne smalle passage hvert år.

Det er imponerende, hvordan de der arbejder med passagerne i Panamakanalen formår at få de kæmpestore skibe til at passere igennem sluserne, endda med stortset ingen overskydende plads!
Man kan godt opleve Panamakanalen fra landsiden, men at sejle gennem kanalen er en uforglemmelig oplevelse – og den helt rigtige måde at se det imponerende bygningsværk
Når det store krydstogtskib nærmer sig de monumentale sluser, kan man mærke spændingen ombord. Sluserne løfter skibet, som var det en legetøjsbåd i et gigantisk badekar og bringer passagererne 26 meter op til Gatun-søens vandspejl.
Her kan man nyde den spektakulære udsigt over Panamas frodige regnskov, hvor eksotisk dyreliv ofte viser sig i trækronerne.

Sluserne opererer i flere niveauer. Det er altså ikke én enkelt sluse der løfter skibene de 26 meter op til Gatun-søen.
Under sejladsen kan man forestille sig de mange skibe, der gennem årene har taget samme rejse, hver med sin egen last og sit eget formål.
Når skibet langsomt sænkes tilbage til havniveau gennem de sidste sluser, og man glider ud i det åbne hav på den anden side, får man en følelse af en fuldendt rejse.
Panamakanalen er ikke blot en passage mellem to oceaner, men en rejse gennem historie, teknologi og natur, der efterlader et rejseminde for livet.

Påbegynder man rejsen på den Caribiske side af Panama, markerer den ikoniske Puente de Las Americas enden på en uforglemmelig rejse ved ankomsten til Panama City.
Andre læste også
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.

