Jeg har fået tjansen som aftenens vært, og mens jeg skænker de to første gæster et glas vin, udveksles historier fra sidste gang de var ude at rejse med Bozena som rejseleder.
Flere gæster kommer til, og snart er rummet fuld af livlig snak. Det er tydeligt, at der er flere, der før har rejst med Bozena.
På den anden side af gaden ringer klokkerne i den svenske kirke, klokken er seks, og Bozena byder velkommen.
På rejsen kører vi med jeeps i det smukke, men barske landskab, vi bor som nomaderne i mongolske filttelte, og vi skal blive klogere på den unikke kultur og levevis i landet.
Der går ikke længe, før Bozena står med armene højt løftet i vejret og takker for mongolernes historiske kærlighed til, men lave tolerance for, alkohol, hvilket ifølge hende reddede Europa fra mongolsk herredømme.
Latteren bruser, og jeg mærker tydeligt at aftenens gæster er fascineret af både historierne og historiefortælleren.
Bozena fortæller med en mærkbar begejstring om et land, som de færreste nok kender i dybden.
Vores foredrag finder oftest sted om aftenen, så normalt er der ikke mange af mine kolleger. Men i aften er den bagerste række fyldt med nysgerrige ansatte der, lokket til af Bozenas energi, forlænger arbejdsdagen med et par timer for at blive klogere på fascinerende Mongoliet.
Bozena hiver en lang pil op fra tasken og fortæller, hvordan både mænd og kvinder møder op i farvestrålende folkedragter for at dyste i bueskydning til den årlige Naadam-festival, som vi skal opleve på rundrejsen.
Der var ikke plads til buen, joker hun, og forklarer, hvordan de skyder pilene mod en bunke flettede, kvadratiske kurve, som står på jorden. Det er nemlig mere besværligt at ramme, forklarer hun og garanterer, at vi alle vil være målløse over deres dygtighed.