De største naturoplevelser
Fra uendelige ørkener til majestætiske bjergkæder og frodige regnskove
Har du nogensinde set et naturprogram eller et fantastisk billede af naturen, og med ét blevet overvældet af en indre trang til at udforske vores fantastiske planet?
Den ubegribelige skønhed og utrolige mangfoldighed af naturlige vidundere får hjertet til at banke efter eventyr. Og når vi står ansigt til ansigt med de store naturoplevelser, skaber det ikke kun beundring, men også stof til eftertanke.
Oplevelser af denne karat bliver dybt indgroet i vores erindring og bidrager effektivt til følelsen af at være en del af noget større.
Med vores veltilrettelagte rejser og erfarne rejseledere sikrer vi, at du får naturoplevelser, der udvider dine horisonter, skaber livslange minder og styrker din forbindelse med verden. Vi har nøje udvalgt nogle af verdens mest fantastiske naturoplevelser og samlet dem her – fra uendelige ørkener til majestætiske bjergkæder og frodige regnskove.
Bjergtagende oplevelser
Skønt placeret i hvert sit hjørne af kloden, har Argentina, Chile og New Zealand rå og storslåede bjerglandskaber samt spektakulære gletsjere til fælles.
I det sydligste Sydamerika kan du foretage En rejse til verdens ende og fortabe dig i synet af Argentinas majestætiske Perito Moreno-gletsjer. Den strækker sig over 30 kilometer og er omgivet af azurblå søer og dybgrønne skove.
Los Glaciares Nationalpark tilbyder platforme og stier, hvorfra du har en fantastisk udsigt over gletsjeren og dens omgivelser.
For de eventyrlystne er der mulighed for bådture ud i nærheden af de imponerende isformationer, der kælver fra gletsjeren med tordnende brag og falder ned i søen Lago Argentino.
Mod vest kan du vandre gennem Torres del Paine-nationalparken i Chile, hvor himmel og jord forenes med imponerende tinder, der strækker sig mod himlen, som var de vogtere over det betagende landskab. De karakteristiske granittoppe Cuernos del Paine og områdets glaciære søer samt enestående biodiversitet er en helt unik oplevelse.
Til højre ses New Zealands højeste bjerg, Mt. Cook. Oppe til venstre vises Torres del Paine i Chile, og nederst ser vi Moreno-gletsjeren i Argentina.
Det sydligste Sydamerika byder i dén grad på fortryllende landskaber, men det samme gør New Zealand på den anden side af Stillehavet. Naturscenerierne her printer sig fast i hukommelsen, længe efter man er hjemvendt fra sit eventyr. Naturen i New Zealand er noget, de fleste drømmer om at opleve. Hvis du synes, at rejsen dertil er lang, kan vi forsikre om, at det er hver en time værd!
I landets mindste nationalpark Abel Tasman National Park på den nordlige del af Sydøen kan du vandre langs kyststier med krystalklart vand og gyldne sandstrande.
Landets største nationalpark Fiordland i syd indhyller sine besøgende i en verden af imponerende fjorde som Milford Sound, hvor klippesider stiger stejlt op fra det dybe vand, og kaskader af vandfald fosser ned ad klipperne, der er omkranset af den frodigste regnskov. Større bliver det ikke.
På Nordøen kan du udforske geotermiske områder som Wai-O-Tapu, hvor boblende mudderpøle og spruttende gejsere sammen med maoriernes fascinerende kultur bidrager til en surrealistisk atmosfære.
Naturen i New Zealand er så alsidig, at du næsten føler, du har rejst gennem flere lande på én rejse. Hvert hjørne af dette ørige indbyder til udforskning og forundring, og landets natur fortæller en smuk historie om skaberværkets mangfoldighed.
Rejsen På eventyr i New Zealand fører dig fra Nordøens frodige regnskove og hvide sandstrande til Sydøens storslåede alper, vinmarker, isbræer og dybe fjorde.
Abel Tasman National Park (til venstre), som er prydet med krystalklart vand og gyldne sandstrande, er New Zealands mindste nationalpark. Landets største nationalpark, Fiordland, rummer derimod mægtige fjordlandskaber, herunder Milford Sound (oppe til højre). I Rotorua (nede til højre) er der frit udsyn til den geotermiske aktivitet i form af gejsere.
Regnskov kalder i øst til vest
Kan du høre det? Regnskoven kalder - i både Costa Rica og på Borneo! Begge disse destinationer er et sandt paradis for naturelskere og eventyrlystne sjæle, der ønsker at fordybe sig i enestående natur og dyreliv og udforske nogle af verdens mest værdifulde økosystemer.
Regnskovene i Costa Rica og Borneo er iblandt de områder i verden, som fauner den største mængde af dyreliv.
I Costa Rica kan du tage med på Eventyr i regnskoven og opleve den enestående biodiversitet i dette lille land. Fra dovendyr, der hænger i træerne, til farverige papegøjer og livlige frøer, er Costa Ricas regnskove decideret levende. Naturelskere kan udforske de tætte jungler gennem et netværk af stier og kanaler, der afslører skjulte skatte ved hvert et skridt.
Landets indre gemmer på imponerende vulkaner omgivet af frodige skove og termiske varme kilder. Kystlinjerne er indrammet af gyldne strande og koralrev. På den ene side kaster Stillehavets bølger sig mod kysten, mens Det Caribiske Hav lokker med sit varme og krystalklare vand på den anden side.
Havskildpadder vandrer op ad sandstrande for at lægge deres æg, og farverige fisk svømmer rundt blandt korallerne, hvilket gør kystområderne til en oase livet under overfladen.
Costa Ricas natur er også præget af dedikationen til bæredygtighed, og nationalparker og reservater er etableret for at beskytte landets rigdomme. Faktisk er næsten 1/3 af landet beskyttet nationalpark.
På verdens tredjestørste ø, Borneo, kan du søge Ultimative naturoplevelser i nogle af verdens ældste regnskove. Her er orangutangerne konger i trætoppene, og du kan opleve det majestætiske dyr i deres naturlige habitat.
Borneos regnskove er også hjemsted for sjældne planter, insekter og utallige andre dyrearter som pygmæelefanter og farverige næsehornsfugle. En rejse til Borneo er noget helt særligt, og her har du garanti for nogle af de allerstørste naturoplevelser.
Borneo er nok bedst kendt for de orangutanger som lever her, men derudover er der en lang række af andet dyreliv. Herunder Pygmæ-elefanten og flere arter af Næsehornsfugle.
Uendelige Ørkenlandskaber
Jordan og Namibia er to lande, der skiller sig ud med deres naturlige skønhed og særprægede landskaber. Jordan har en varieret topografi med ørkener, bjerge og dalstrækninger. Fra Det Døde Hav til den røde ørken, Wadi Rum.
Namibia er et kæmpe land i det sydlige Afrika, der er kendt for sit imponerende ørkenlandskab. Ét sted er der rustrøde sanddynger, så langt øjet rækker. Et andet sted forvandles ørkenen til et barskt månelandskab, som trods sit bidske udseende ikke er til at stå for.
På rejsen Et historisk vingesus stiger Jordans røde klipper stolt op som en ældgammel skat, og i Wadi Rum-ørkenen venter en surrealistisk kulisse med klare stjerner på nattehimlen.
Jordan er ikke kun historie og kultur, men også en dyb forbindelse til ørkenens rå skønhed. At udforske de gamle ruiner i Petra og slappe af i det vidunderlige Wadi Rum-ørkenlandskab er en rejse tilbage i tiden og ind i ørkenens eventyrlige verden. Dit kirsebær på toppen er, når du har tilbragt en nat i ørkenen under den klareste stjernehimmel, du nogensinde har oplevet.
I Wadi Rum ørkenen er det muligt at opleve en utrolig stjernehimmel, så snart dagslyset svinder ind.
En rejse til Namibia er En rejse i forunderlig skønhed, hvor gigantiske sandbjerge konkurrerer med betagende månelandskaber, granitbjerge, kløfter, saltsletter og vilde dyr. De røde sandklitter i Sossusvlei er et postkortværdigt syn, særligt ved solopgang hvor de får en gylden glød. Namibia byder også på safari, og i Etosha Nationalpark kan du opleve en rigdom af dyr, der lever langs en af verdens største saltsletter. Overalt i Namibia finder du enestående fotomuligheder og en følelse af at være helt alene i verden.
I Namibia fylder både Kalahariørkenen og Namibørkenen i landskabet.
Magi Mod Nord
Stjernerne viser sig også i Grønland og på Island, hvor naturen byder på oplevelser uden sidestykke. Begge lande huser nogle af verdens mest utæmmelige og smukke naturområder.
Et besøg i Grønland, med sin imponerende Indlandsis, er som at træde ind i en anden verden.
Den massive iskappe dækker 80% af øen og skaber et surrealistisk landskab af is og fjelde. Bådture mellem isfjordene giver mulighed for at se naturens skulpturer i deres mest storslåede form, mens nordlyset danser på himlen om vinteren, og midnatssolen lyser horisonten op om sommeren.
Kilometerlange isbjerge driver roligt ud i havet, og mægtige gletsjere snor sig gennem fjorde som isstrømme af tidens gang. Tundraen strækker sig ud i det fjerne, dækket af farverige arktiske blomster og moser, mens fjeldenes konturer bryder horisonten i en imponerende kulisse.
Vi har i Grønland muligheden for at opleve polarcirkelens magi i form af dansende nordlys og midnatssolens uendelige skær.
Livet kan være barskt højt mod nord. Men omgivelserne er til gengæld meget betagende!
Nordlysets skær kan også opleves i Island, der ligeledes er en geologisk skat med vulkaner og geotermiske undere. Du kan udforske spruttende gejsere som Geysir og tage en tur ned i jordens indre i en lavahule eller slappe af i de varme kilder i Blue Lagoon.
Naturen i Island er dramatisk og betagende fra alle vinkler, og man mærker tydeligt, at den er kernen i alt, hvad du foretager dig her. Når man står foran et mægtigt vandfald, der tordner udover bjergsiden, fornemmer man hurtigt, at det er Moder Jord, der sætter præmissen for livet på disse kanter. Det er råt, vildt og overvældende – men samtidigt også rent og beroligende.
I Island finder vi et utal af smukke vandfald, herunder Svartifoss (øverst) der er omgivet af basaltsøjler. Den aktive undergrund betyder at spruttende gejsere er at finde rundt omkring i landskabet.
Canada byder på en uovertruffen naturskønhed, der tager pusten fra enhver beskuer. Landet er hjemsted for majestætiske bjerge, herunder de imponerende Rocky Mountains, der står som monumenter for naturens storslåede kræfter. De snedækkede tinder og dybe dale skaber en fantastisk kontrast mod den åbne himmel.
I hjertet af Canadas naturpragt findes Banff Nationalpark, et sandt paradis med tusind år gamle isbræer og tætte, urørte skove. Ved Moraine Lake og Lake Louise åbenbares betagende syn, hvor de dybblå søer spejler det imponerende panoramiske landskab. Kørslen ad Icefields Parkway, kendt som en af verdens smukkeste ruter, forbinder nogle af Canadas største naturskatte og byder på en uforglemmelig køreoplevelse.
Jasper Nationalpark er endnu en perle, hvor Athabasca-gletsjeren strækker sig som en isblå flod, og Maligne-søen fascinerer med sin ubeskrivelige skønhed.
Det spektakulære dyreliv, der omfatter bl.a. elge, bjørne og ørne, gør oplevelsen endnu mere unik.
Canada er et visuelt overflødighedshorn, og en rejse hertil kan med fordel udvides til at omfatte det vilde Alaska, der deler den storslåede naturarv. En tur til Canada er ikke blot en rejse, men et eventyr gennem ubeskrivelig natur, du sent vil glemme.
Moraine Lake ligger i Rocky Mountains, og er blandt Canadas smukkeste. I den storslåede natur kan man være heldig at opleve bjørne.
Alle disse fortryllende destinationer er blot et udvalg af de utrolige naturoplevelser, vores planet har at byde på, og som du kan opleve med Stjernegaard Rejser.
Hver en oplevelse er unik, men de deler alle en ting: De vil efterlade dig overvældet af naturens skønhed og ydmyghed over for vores vidunderlige verden. Så tag på eventyr, og udforsk disse naturskatte - for verden venter på at blive udforsket.