Rejs til Bali med eksperterne!
Oplev det ægte Bali i selskab med Triska og resten af vores dansktalende team. Lær Triska at kende her!
En rundrejse til Bali med dansktalende rejseleder er en spændende, oplevelsesbaseret rejse, som er tilrettelagt ud fra vores erfaring og massive viden om Bali.
Rejsen er fordelt over 5-6 indkvarteringssteder foruden de stop, vi gør undervejs.
Når du rejser på rundrejse til Bali med dansktalende rejseleder, er du altid sammen med en lille gruppe af max 22 deltagere. Du får alle oplevelserne serveret af en af vores erfarne balinesiske rejseledere, som følger med gruppen på hele rundrejsen.
Rejselederne ved, hvad de taler om, fordi de har rødder på øen – og så gør de det oven i købet på godt dansk, så du kan forstå hvert et ord.
Mangler du inspiration til din næste rejse? Vi holder mange spændende foredrag, hvor dedikerede medarbejdere fortæller om vores mange eventyrlige destinationer og hvordan du bedst oplever dem.
Foredragene er gratis og foregår året rundt i København samt to gange årligt i Aarhus.
Alle kan nyde godt af en rundrejse til Bali, for her vil du virkelig opleve at få det hele med. Du kommer godt bag om kulturen, kommer tæt på de lokale og får hele historien om, hvad den balinesiske kultur er bygget op omkring, og hvordan samfundet fungerer i dag.
En rundrejse er for dig, der gerne vil beriges med viden og oplevelser – og for dig, der gerne vil rejse med en lille gruppe af ligesindede, der også brænder for de store oplevelser. På rundrejse med dansktalende rejseleder er du ladt i trygge hænder, da alt er timet og tilrettelagt. Alt du skal gøre er at opleve og lade Bali gøre et indtryk på dig.
Hos Stjernegaard tilbyder vi to former for rundrejser til Bali: Klassiske rundrejser med dansktalende rejseleder og "Mageløse oplevelser". Begge er typer af grupperejser, hvor du rejser med en mindre gruppe på faste afgange.
Med Stjernegaard foregår rundrejserne i små grupper af 6-22 deltagere samt rejselederen, der er med på hele rundrejsen, såfremt du vælger en rundrejse med dansk rejseleder.
Fordelen ved de små grupper er, at I kan køre i en lille bus, der kan komme rundt overalt. Hertil kan du være sikker på, at alle kan høre, hvad der bliver sagt, så intet guldkorn går din næse forbi, ligesom der er plads til, at alle kan stille spørgsmål.
Sidst men ikke mindst giver de små grupper mulighed for, at deltagerne i gruppen nemmere lærer hinanden at kende.
Når du tager på rundrejse til Bali med dansk rejseleder eller med Stjernegaards mageløse oplevelser, har du selskab af en lokal, balinesisk rejseleder, der taler flydende dansk.
En god, unik kombination, der gør rejsen til noget helt særligt. Da rejselederen er født og opvokset på Bali eller har boet på øen gennem flere år, får du et helt særligt indblik i øens kultur og historie, som kun en balineser kan formidle den.
Du får mulighed for at stille indgående spørgsmål til livet på Bali og lærer om de små finurligheder, som måske var gået andres næser forbi.
Se alle vores rejseledere på Bali eller læs hvad vores gæster skriver om dem.
Oplev det ægte Bali i selskab med Triska og resten af vores dansktalende team. Lær Triska at kende her!
På vores rundrejser til Bali med dansk rejseleder er det oplevelserne, der er i fokus. Men hotellerne skal selvfølgelig også være i orden. Derfor har vi udvalgt en række gode, oftest 3-stjernede, hoteller, hvor af mange har pool. Her er pænt og rent, og du er sikret en god nattesøvn samt morgenmad, inden gruppen begiver sig ud på dagens oplevelsesspækkede program.
Da du rejser med en gruppe er indkvarteringen bestemt på forhånd, men vælger du forlængelse i fx Sanur, er det muligt at opgradere til 5-stjernet luksus eller et hyggeligt boutiquehotel, alt efter hvordan du ønsker at afslutte rejsen.
Vores rundrejser med dansk rejseleder er spækket med store oplevelser, der gør indtryk længe. Derfor kan det være rart at fordøje det hele med et par dage med afslapning på stranden, inden du igen rejser mod Danmark. Af samme grund har vi gjort det muligt at forlænge vores rundrejser med dansk rejseleder, fx med et par dage på stranden i Sanur, hvor der er lagt op til daseferie og strandliv fra morgen til aften.
Bali ligger mindre end 1000 kilometer fra ækvator og har et tropisk klima med en gennemsnitlig temperatur på 28 grader hele året.
Der findes ikke noget dårligt tidspunkt at rejse til Bali på, og du kan generelt se frem til godt vejr på din rejse, uanset hvornår du rejser. Men vil du opleve Bali fra sin mest tørre side, bør du rejse mellem april og oktober. Se alle vejrkort.
Der bor ca. 4,2 mio mennesker på Bali.
5.633 km2 svarende til lidt mindre end Sjælland. Infrastrukturen betyder dog, at det tager lidt længere at komme rundt.
I Indonesien er der mere end 580 forskellige sprog, men på Bali tales der dog kun indonesisk og balinesisk.
Den lokale valuta hedder Indonesiske Rupiah. 1000 Rp svarer til 0,50 DKK. På en rejse til Bali får du brug for kontanter, da det endnu er den primære betalingsform. Det er muligt at veksle hjemmefra, men på Bali kan udelukkende veksles fra USD eller EURO. Der findes hæveautomater på Bali, hvor du kan hæve den lokale valuta.
Bali adskiller sig på mange måder fra Indonesiens knap 13.000 andre øer, men i særdeleshed når det kommer til religion, hvor flere end 90% af øens cirka 4 millioner indbyggere er hinduer.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.