Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.
Rejser til Ubud på Bali
Bali
Chic bohemeby blandt risterrasser og templer
Ubud er Balis kunstneriske hjerte, omgivet af betagende natur, floder, kløfter og grønne risterrasser.
På gader og i templer udspilles traditioner, religion og ceremonielle optog helhjertet, og uanset hvornår I besøger byen, er der næsten altid en god undskyldning for at fejre en højtidelighed med et optog.
Om ikke andet kan I næsten ikke undgå at falde over de mange små offergaver, der ligger som små blomstrende pakker midt på fortov og gader.
Man kan hurtigt få flere timer til at gå i byens små butikker, og er det ikke keramik, I forelsker jer i, er det måske tasker, sko eller velduftende olier, der fanger jeres opmærksomhed.
Har I hang til det udsøgte, byder Ubud på et væld af glimrende restauranter, hvoraf flere har speciale i økologi, mens en del har udsigt over de ikoniske risterrasser.
Blot et stenkast uden for Ubud åbner sig en helt ny verden af frodig natur, der gemmer på templer, huler og små traditionelle landsbyer. Det anbefales at bruge minimum 3-4 dage i området, så I både når at mærke kulturen, naturen og byens stemning, såvel som I får tid og ro til at synke helt ned i en tilstand af zen.
Hos Stjernegaard har vi håndplukket en række charmerende små hoteller og resorts, der emmer af sjæl og komplimenterer stemningen i området.
Det er oplagt at kombinere en ferie i Ubud med nogle dage ved en af Balis smukke strande - og I kan rejse dertil året rundt. Klimaet i Ubud byder på en gennemsnitstemperatur omkring de 28 grader, og eftersom I befinder jer i højlandet, skal I regne med en forfriskende byge i ny og næ. Det er med til at understøtte det irgrønne paradis, der venter jer på en rejse til Ubud på Bali.
Derfor skal I rejse til Ubud
- Omgivet af Balis grønne højland
- Skønne hoteller i smuk stil
- Ceremonier og religiøse optog
Fyld rejsen med oplevelser
En helt fantastisk ferie hvor alt bare spillede fra afrejse til hjemkomst. Gili T er som at være i paradis, at se havskildpadder var en unik oplevelse. Raftingturen i Ubud var sjov og alle burde vælge denne.
Marianne
Det siger vores gæster ...
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.