Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.
Rejser til Sidemen på Bali
Bali
Det ægte Bali
Sidemen ligger i Balis østlige højland godt en times kørsel fra Ubud.
Langt henad vejen minder Sidemen om Ubud med irgrønne risterrasser, bjerge og gudeskøn natur, men området er noget mere uberørt og har langt færre turister end Ubud, og man fristes derfor til at kalde Sidemen for ’Det ægte Bali’.
I Sidemen bor I i pagt med naturen og på et skønt lille hotel. I nyder den landlige idyl, ser risterrasser, der ligger som trappesten i naturen, og I bruger måske en del tid på at vandre rundt i det grønne.
Når I skal slappe af, er her masser af gode muligheder for massage og wellness, ligesom byen også byder på yogaundervisning i forskellige sværhedsgrader.
Med Sidemen som base har I rig mulighed for at få en dejlig ferie med fokus på højlandets herligheder. Er I klar på en tidlig morgen, og er bentøjet til det, bør I opleve en vandretur til Batur-vulkanen i de tidlige morgentimer.
Fra vulkanens top kan I på en god dag se helt til Lombok, men I kommer ikke mindst i nærkontakt med den fortryllende natur, der klæber sig op ad vulkanens bjergside og helt til tops.
Er fysikken ikke til en tur til toppen af Batur, er der masser af andre spændende oplevelser i de lidt lavere luftlag. Tag fx på vandring gennem rismarkerne ved Jutiluwih, der af UNESCO er udråbt til verdensarv, og hør hvordan risdyrkningen er blevet forfinet gennem tiderne.
Sidemen er indgangen til balinesernes hverdag, så hæft jer ved de små detaljer og glæd jer over alt det unikke, der udspiller sig for øjnene af jer.
Gå på opdagelse i landsbyen og fornem det lokale liv og de daglige rutiner, og få et indblik i kunsten i en nærliggende kunstnerlandsby.
Derfor skal I rejse til Sidemen
- Stille og upåvirket af turismen
- Smuk natur med rismarker
- Kun få hoteller
Fyld rejsen med oplevelser
Vi har haft en fantastisk ferie, som vi altid vil tænke tilbage på med glæde.
Karsten, Hillerød
Det siger vores gæster ...
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.