Skip to main content

Rejser til Flores ved Bali

Bali

bali - flores_spider_03_slider

Indonesiens uslebne diamant og Landet for længe siden

Flores, der er ca. dobbelt så stor som Sjælland, er en verden for sig og udgangspunkt for besøg i Komodo National Park.

Selv om øen ikke ligger synderligt langt fra Bali, er det en markant anderledes natur og kultur, du kommer til at opleve her. Turisterne er få, infrastrukturen er kringlet og befolkningen består af oldgamle stammekulturer såvel som katolikker – og som noget helt særligt, har øen også været beboet af hobbitter, fortidsmennesket homo floresiensis, fra ca. 38.000 til 13.000 før vores tidsregning.

Flores folder sig ud med høje vulkaner, grønne bjerge og gudeskønne kyststrækninger. Det er oplagt at afsætte en eller flere dage til en vandretur gennem rismarker og bjerge, forbi nogle af de uspolerede stammelandsbyer og videre til de berømte ”spider web”-rismarker, som set oppefra ligner et edderkoppespind. Her er vandfald, turkisblå kratersøer og huler – øde strande og brede vidder.

Det unikke trækplaster Komodo National Park består af øerne Komodo, Rinca og Padar, og de to førstnævnte er hjemsted for de berømte komodovaraner, som kun lever her.

Komodovaranen kan blive mere end 3 meter lang med en kampvægt på op til 165 kilo – en størrelse, der gør den til verdens største nulevende øgle, og den er heller ikke et rart bekendtskab for de dyr, den jager.

Det er ikke en desperat sult, der præger varanen. Derimod er det næste måltid barbarisk velplanlagt, og det er med en helt særlig teknik, komodovaranen sætter jagten ind. Det starter med, at den store øgle sniger sig ind på sit bytte, som det bider og følger efter gennem flere dage, indtil det dør af giftige bakterier fra varanens spyt.

Herefter kan øglen sagtens lade dyret ligge i ugevis, for komodovaranen foretrækker faktisk at æde ådsler frem for frisk kød.

Du kan komme på ”varan-safari” i selskab med en dygtig, fortællelysten ranger, som kender alle varanernes vaner og som ved, hvordan du får den allerbedste oplevelse uden at komme galt afsted.

Tag en bid af det uspolerede Indonesien her på Flores - som en afstikker fra en ferie på Bali - og husk både vandresko og badetøj!

Selv om det er øglerne, der primært lokker folk til Komodo National Park, er der også meget andet at komme efter. Tag på vandretur på Padar Island og nyd udsigten til ø-landskabet, der er af nærmest forhistorisk karakter.

Eller tag snorkelmasken med og slå dig ned ved Pink Beach, hvis sand er blandet med mikroskopiske røde koralstykker. Her er livet under overfladen intet mindre end formidabelt, og det er ikke unormalt at spotte rokker og delfiner foruden farverige koraller og fisk i alle afskygninger.

Derfor skal I rejse til Flores

  • Oplev det uspolerede Indonesien
  • Mød komodovaranen
  • Stammelandsbyer og lokalt liv
bali - flores_stammelandsby bali - Flores_snorkel_02

Rejser til Flores

Fyld rejsen med oplevelser

Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.

bali - flores_gade_marked_02

Triska var helt fantastisk hele vejen igennem, hun gav et grundigt og spændende indblik i balinesisk levevis, deres traditioner og kultur, som vi ikke kunne have fået af en ikke-indfødt rejseleder.

Mette, Svenstrup
4.7   (1.412 anmeldelser)
Læs hvad andre gæster siger

Hoteller på Flores

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)