Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.
Rejser til Barat National Park på Bali
Bali
Et koncentrat af Balis natur
Helt mod vest, der hvor de færreste turister når hen, kan I opleve en tæt jungle kendt for et rigt og spændende dyreliv, der bl.a. tæller den elegante menjanganhjort, leguaner og et væld af frække aber samt 160 andre arter.
Særligt fugleentusiaster drager til Barat National Park i stor stil, og det skyldes ikke mindst den endemiske og truede Balistær, som kun lever frit lige netop her.
Parken er et eksotisk miks af monsunskov, mangrove, regnskov, udslukkede vulkaner, savanne, strand, koralrev og et heftigt liv under vandet. Kort sagt. Alle Balis skønheder kogt ned på ét koncentreret sted.
Marinelivet og strandene, ikke mindst på øen Menjangan, udgør for mange hovedattraktionen. På den lille ø ud for Bali er livet under vandet i særklasse. Intet mindre. Foruden et virvar af tropiske fisk og koraller er øen også pænt besøgt af den truede karettehavskildpadde, men også på land sker der ting og sager. Det er nemlig ikke uset, at hjorte slentrer rundt på stranden, bedst som I sidder på jeres dejlige hotel og nyder en stille stund under solens stråler.
Et oplagt rejsemål på Bali for jer, der gerne vil nyde en ferie med naturen og det gode strandliv – langt væk fra menneskemængderne.
Derfor skal I rejse til Barat National Park
- Fantastisk natur med tæt regnskov
- Næsten uberørte koralrev
- Det ukendte vestlige Bali
Fyld rejsen med oplevelser
Vi vil helt sikkert rejse med Stjernegaard igen – det har været en fantastisk tur og materialet på hjemmesiden har været rigtigt godt ift. Inspiration både i processen før og efter. Så vi er klar igen!
Anne Louise Kaupang
Det siger vores gæster ...
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.