Mageløse oplevelser på det vestlige Bali og Lembongan Dagsprogram
Tilkøb udflugter m/ dansktalende rejseleder 17 dage fra 16.750 kr.
Dag 1
Afrejse fra Danmark
Rejsen starter med et brag!
Det er nu blevet tid til at i skal afsted mod de tropiske himmelstrøg. Undervejs på rejsen har i en mellemlanding, hvor i skifter til flyet til Bali. Hertil ankommer I dagen efter.
Dag 2
Ankomst til Bali og videre til Pekutatan i det vestlige Bali
I Balis lufthavn modtages I af vores dansktalende balinesiske guide.
Sammen begiver I jer ud på en smuk køretur vestpå til det uspolerede Bali, hvor kun få turister finder vej, og hvor det i høj grad er den lokale befolkning, der sætter dagsordenen. Køreturen tager ca. 3 timer.
I er fremme henad eftermiddagen og indlogeres i jeres dejlige værelser på Puri Dajuma Beach Eco Resort, hvor I har tre overnatninger. I kan godt glæde jer – det er en skøn oase med hundredvis af palmetræer og en dejlig strand, der er farvet sort af vulkansk aske. Hotellet har hele to pools, en yogalounge og en restaurant, der har ry for at være den bedste i det vestlige Bali. Det kan I selv bedømme, når I indtager et dejligt måltid mad med fødderne i sandet og bølgeskvulp i øregangen.
Jeres oplevelsesferie er i gang!
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
I det smukke og uspolerede vestlige Bali indlogeres I på skønne Puri Dajuma Beach Eco Resort, hvor I har tre overnatninger.
Dag 3
Pekutatan, på udflugt i lokalområdet (tilkøb)
Hvis I har tilkøbt udflugtspakken, venter der i dag spændende oplevelser i lokalområdet med jeres dansktalende guide.
Efter morgenmad med udsigt til havet er I klar til at besøge havskildpaddecentret ved Perancak Beach.
Dette center blev stiftet af Verdensnaturfonden i 1997 for at dæmme op for den lokale tradition for at fange skildpadderne. I dag har lokalsamfundet taget over, og det sørger nu for, at op mod 1.000 havskildpaddeunger hvert år sendes lidt mere sikkert ud i livet. Æggene indsamles og opbevares, indtil de klækker, hvorefter ungerne sættes fri i havet. Centret modtager støtte fra jeres hotel, som i det hele taget er meget bevidst om at arbejde lokalt. De deltager i socialt arbejde, komposterer affald, skaber jobs til lokalsamfundet og meget mere.
Næste stop er ved den lokale fiskerlandsby, Perancak, hvor I måske som nordboer kommer til at føle jer overraskende hjemme. På stranden ser I nemlig fiskernes både, der ligger trukket op i sandet, og de ligner grangiveligt vikingeskibe, selvom der vist ikke er noget der tyder på, at vores forfædre kom helt herud.
I ser, hvordan den lokale bådebygger arbejder med at skabe de store, flotte både i det lille, improviserede skibsværft i sandet og får måske – via jeres guide – en snak med ham.
Sidste punkt, inden I kan hoppe i poolen hjemme på hotellet, er ved det lokale tempel, der også ligger ved stranden. Her vil jeres guide introducere jer til det religiøse liv, der indebærer masser af ceremonier med ofringer af blomster, lækkerier og røgelse til de allestedsnærværende guder
Måske er der en ceremoni på stranden i løbet af jeres ophold i Pekutatan.
Nu har I fortjent en frokost, og den indtages på hotellet og er inkluderet, hvis I har tilkøbt udflugtsprogrammet.
Resten af dagen kan I boltre jer i poolen, nyde solen og læse en god bog i skyggen af en palme.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Udflugtsprogrammet i det vestlige Bali byder på mange oplevelser. I besøger bl.a. en lokal farm, og et lokalt skildpaddecenter.
Dag 4
Pekutatan, på udflugt til en lokal farm og frokost i rismarken
Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb
Dagens udflugt går i første omgang til Banut Bolong, et helligt og unikt træ, der er så stort, at det danner en bro over vejen ved indgangen til det kuperede landskab.
Når I passerer gennem det hule banyantræ, Bunut Bolong, der på meget idyllisk vis danner indgangspartiet og i al sin magt og vælde og byder velkommen til lille landsby.
Banyantræer er hellige for balineserne og ofte pakket ind i stof, og der står naturligvis også et fint alter ved træet, hvorpå de lokale beboere dagligt ofrer gaver i form af smukke blomster, røgelse, mad og drikke.
I fortsætter til landsbyen Medewi, der ligger få kilometer fra Dajuma. Her kigger I indenfor i skolen og hilser måske på eleverne, hvis det er skoletid. I går en kort tur ud til rismarkerne, og her får I mulighed for at deltage i arbejdet med at plante ris og pløje de våde marker med en okse spændt for ploven - det er en meget autentisk oplevelse. Ude i rismarken står en pavillon, hvor markarbejderne søger skygge i løbet af dagen, og her har en lokal familie lavet en dejlig frokost til jer, som I indtager med udsigt til den landlige idyl.
Først på eftermiddagen er I tilbage på hotellet, og I har resten af dagen har I fri til egne gøremål. I kan eventuelt melde jer til en yogatime i hotellets yogalounge, hvor man ikke behøver forkundskaber for at deltage. Muskler og led kan være forbavsende smidige i det varme klima.
Glæd jer til en sidste aften på Dajuma, hvor stemningen bliver magisk, når mørket sænker sig, og lamperne tændes.
De lokale fiskere har helt sikkert leveret råvarer til køkkenet i dagens løb – prøv en grillet fisk stænket med limesaft og gode krydderier og hertil en dejlig kold balinesisk øl, der får glasset til at dugge.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Banyantræet, Bunut Bolong, der idyllisk vokser henover vejen.
Gode priser og eget kontor
Vi kan give god service med vores eget kontor på Bali. Vores direkte aftaler med udsøgte hoteller betyder kvalitet til rigtig gode priser for dig.
Vores rejseledere på Bali er noget helt for sig! De er alle balinesere, som har lært at tale dansk, og det er ingen overdrivelse at sige, at vores gæster elsker dem - og det gør vi også! De er utroligt glade for, at de har mulighed for at vise deres fødeø frem til vores danske gæster - og de er gode til det!
Dag 5
Pekutatan – Ubud, ad snoede veje fyldt med oplevelser (tilkøb)
Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb
I dag går rejsen videre til Ubud. Hvis I har valgt udflugtspakken, vil I tage en smuk omvej, hvor der venter mange oplevelser undervejs.
Har I ikke tilkøbt udflugtspakken, køres I direkte fra Pekutatan til Ubud, en tur på cirka 2,5 time.
For dem, der har valgt udflugtspakken, begynder turen ved de kurveformede risterrasser ved Belimbing – måske de allersmukkeste på hele Bali. Sammen med jeres guide går I langs rismarkerne og nyder synet af de grønne trappetrin med genskær fra vandspejlet, som risene er plantet i. I baggrunden rejser vulkanerne sig majestætisk og fuldender det spektakulære landskab. På gåturen kommer I forbi en warung, som de lokale caféer kaldes, og her nyder I en dejlig kop kaffe med udsigt.
Rejsen fortsætter op i højderne til Munduk, en betagende bjerglandsby i det centrale Bali. Her spiser I frokost på en bjergtop med en imponerende udsigt over området. Efter frokost besøger I Munduk-vandfaldet, hvor den friske luft er fyldt med vanddråber, og mosbeklædte sten skaber en næsten magisk atmosfære. Bliv ikke overrasket, hvis chaufføren eller nogle af de balinesiske besøgende bøjer hovedet i bøn foran vandfaldet. Det har nemlig eftersigende en direkte forbindelse til guderne.
Inden I når Ubud, gør I et sidste stop ved et udsigtspunkt, hvor I kan se ud over de hellige søer Buyan og Tamblingan. Begge søer har fredfyldte templer ved bredden, dedikeret til vandets gudinde.
Vel fremme i Ubud bliver I indlogeret på det Jati Cottage, som ligger i kort gåafstand fra hovedgaden Monkey Forest Road.
Her er der masser af atmosfære og en hjertelig og personlig betjening.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Dag 6
Ubud, introduktion til byens kunst og gennem byens gader (tilkøb)
Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb
Efter morgenmaden forlader I hotellet for at gå på opdagelse ude i byen
Vi starter dagen med at besøge et legendarisk hus i Ubud, hvor Ibu Rai boede med sin familie.
Ibu Rai blev født i 1925 og blev op gennem 50-60’erne et ikon og tilløbsstykke blandt rejsende, som valfartede til hendes lille warung for at spise hendes traditionelle madretter.
Hun blev hurtigt en kendt skikkelse i Ubud og nød stor respekt blandt lokale og tilrejsende. I 1986 åbnede hendes søn, Dewa Gede, Ibu Rai Restaurant og Gallery som en hyldest til hende. Vi bliver inviteret indenfor i familiens private gemakker og får den vej igennem indsigt i familiens historie og ikke mindst den balinesiske kultur gennem deres private fotos og indretning.
Herefter får I en kort introduktion til Ubuds marked, hvor I gør ophold ved et lille tempel til ære for "gudinden for forretninger". Templet ligger ved indgangen til markedet, og her begynder alle sælgere dagen med et lille ritual for at sikre optimale omstændigheder for dagens omsætning.
I besøger byens kongepalads i Ubud centrum og fortsætter til Puri Saraswati, Ubud Water Palace, med de mange smukke lotusblomster. Entréen hertil koster 15 kr.
I fortsætter ned af Jl. Kajeng, der er Balis bud på ”Walk of Fame”. Her er det dog ikke Hollywoods stjerner, der har sat deres aftryk, men kunstnere og beboere i den lokale banjar, der har udsmykket vejen. En banjar er betegnelsen for et religiøst og socialt fællesskab blandt en række familier, som bidrager til templet og forsamlingshusets drift i byen.I kigger indenfor i banjar’en, og rejselederen vil ved denne lejlighed fortælle mere om den spændende men også komplekse samfundsstruktur, der gør Bali til et ganske særligt sted på denne jord.
Sulten begynder så småt at melde sig, og I fortsætter derfor ud af byen og gennem rismarkerne til restauranten.
Måske bliver et af dagens højdepunkter frokosten på Sweet Orange - en hyggelig restaurant, hvor I skal smage nogle af de bedste råvarer fra lokalområdet.
I kan vælge at slutte dagen på egen hånd på et af Balis mange kunstmuseer. Byen har siden 1930’erne været Balis kulturelle centrum.
Her har kunstnere fra hele verden fundet et fristed, og de smukke omgivelser har været en uudtømmelig inspirationskilde for bl.a. malere, skulptører og træskærere.
Resten af dagen er til fri disposition. I kan vælge at fortsætte udforskningen af Ubud eller gå retur til hotellet.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Dag 7
Ubud, på cykeltur i landlig idyl (tilkøb)
Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb
På dagens udflugt skal I ud og opleve den landlige idyl, som stortrives i landsbyerne omkring Ubud.
Vi har valgt en samarbejdspartner med gode cykler og hjelme til alle – turen er på ingen måde strabadserende, og alle kan deltage.
I begiver jer afsted ud af byen af de snørklede veje og kører langs rismarkerne, der kan høstes to til tre gange årligt. I betragter det klassiske motiv af flittige arbejdere - mænd og kvinder, der alle bærer de karakteristiske bredskyggede stråhatte, der beskytter hovedet mod den skarpe sol.
Høsten foregår ved håndkraft, og de kegleformede hatte dykker op og ned i takt med, at seglkniven skærer sig gennem planterne. I fortsætter cykelturen under palmeblade videre ad snævre junglestier.
I passerer et tempel, hvor galangmusikken gjalder ud fra de hellige haller. I landsbyerne bliver I mødt af hujende børn og vinkende koner, mens I holder godt øje med vejen foran jer, hvor ænder, høns, hunde og andre cykler krydser ureglementeret mellem hinanden. Her er I for alvor kommet på landet, og I tager jer god tid til at indsnuse de mange dufte og forevige de massive indtryk på kameraets digitale kort.
I stopper ved et lokalt hus, hvor der fremstilles traditionelle riskager (bemærk: kun stop her når der er sæson for det), der ofres til guderne, inden I spiser frokost i en landsby, lækkert veltilberedt bondemad – man bliver sulten efter en aktiv formiddag.
Dagen afsluttes i Ubuds centrum og her venter flere oplevelser i byen smalle gader og hektiske marked.
Her venter et imponerende syn af duftranker, offerkurve og store opsatser, alle møjsommeligt pyntet til ære for de allestedsnærværende guder.
Resten af dagen er til fri disposition. Man kan vælge at blive i byen og f.eks. gå en tur på markedet eller i butikker, eller man kan køre med bilen tilbage til hotellet, hvor poolen venter.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Dag 8
Ubud, en dag til fri disposition
Der er nok at opleve i Ubud og omegn, som betegnes som Balis kunstneriske og religiøse sjæl.
De religiøse ceremonier dyrkes med stor intensitet i det centrale Bali, og måske er I heldige, at der netop på jeres ”fridag” i byen foregår en ceremoni, som I kan deltage i. Alle er velkomne, blot man ifører sig en sarong.
Måske har I lyst til at ligge ved poolen og slappe af i dag, men hvis I har lyst til andre ting, så tal med jeres guide om mulighederne. I kan f.eks. rafte ned ad floden i gummibåd eller bestige vulkanen Mount Batur – Stjernegaard har eget kontor på Bali med et stort udflugtsprogram.
- Morgenmad
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Dag 9
Ubud – Lembongan Island, oplevelser undervejs (tilkøb)
Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb
I skal videre i dag, og igen har vi lagt nogle oplevelser ind på vejen til jer, der køber udflugtspakken.
Hvis I fravælger denne, bliver I kørt fra hotellet i Ubud over middag til færgen, der afgår fra Sanur mod Lembongan Island.
Udflugten på vej mod Lembongan går til via de smukke risterrasser ved Tegalalang – et mindre område, end de første I så, men ikke mindre imponerende. Terrasserne ejes ofte af flere familier, der driver dem i fællesskab, og jeres guide kan fortælle jer om vandingssystemet, og hvordan man sikrer, at der er vand nok til alle.
Ved Sebatutemplet flyder der hellig vand i bassinerne, og her vil I med stor sandsynlighed se lokale, der lader sig overskylle af vandet og beder ved statuer af guder, som i nogle tilfælde er hugget ud af klippesiden. Det findes en del lignende templer på Bali, men dette er et af dem, der har mange lokale gæster og langt færre turister – derfor har vi valgt netop dette tempel til jer.
Ved næste stop i landsbyen Bayung Gede ser I noget, som vi næsten kan garantere, at I ikke har set før. Denne landsby er meget traditionel og uberørt af turismen, og her holdes et helt særligt ritual i hævd: hver familie i landsbyen har et træ, hvorpå moderkagerne fra børnefødsler hænges, dækket med skallerne fra kokosnødder, og her bliver de hængende.
Moderkagen symboliserer barnets tvilling, og sådan er tankegangen faktisk på hele Bali, men de fleste andre steder begraves moderkagen i jorden. Hvor radikalt det end måtte lyde, er det faktisk en ganske smuk tradition og med garanti noget, I vil huske resten af livet. I går en tur i landsbyen og hører mere om denne tradition.
Frokosten indtages ved Kintamani, hvor I fra ca. 1.000 meters højde har fantastisk udsigt over et betagende landskab med den blanke kratersø Danau Batur og spektakulære vulkantoppe i baggrunden.
I skal være fremme på Sanurstranden kl. 16, hvor I tjekker ind på færgen til Lembongan Island. Nu kunne det måske lyde, som om der er tale om en større terminal, men det er altså bare en hytte på stranden med et par overdækkede områder, hvor man sidder med fødderne begravet i sandet, og hvor man går barfodet ombord på båden.
Efter ca. 45 minutters sejlads er båden fremme ved Jungut Batu på den lille ø Lembongan, og her venter vores samarbejdspartner på øen. Han sørger for, at I kommer frem til jeres hotel, der ligger i den nærliggende Mushroom Bay.
I skal bo på et hyggeligt lille hotel, der ligger ca. 100 meter fra stranden, og mon ikke I finder badetøjet frem og tager en dukkert i havet, så snart I har stillet kufferten.
Der ligger flere hyggelige restauranter og cafeer i området, og I vil med garanti få en hyggelig aften, hvor I måske spiser friskfanget fisk ledsaget af en kølig friskpresset limejuice. Det kan også være, at I tager et slag billard på en af barerne, inden I går til ro.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
I landsbyen Bayung Gede har hver familie et træ hvorpå de hænger moderkagen fra børnefødsler. Nederst tv: Balineserne sørger for altid at holde sig på god fod med guderne. Den altoverskyggende religion på Bali er hinduismen.
Dag 10
Lembongan Island, snorkling eller ørundtur (tilkøb)
Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb
I dag har I, hvis I har tilkøbt udflugtspakken, to valgmuligheder: en ørundtur eller en snorkeltur.
Har I ikke tilkøbt udflugter, kan I nyde en dag på stranden i jeres eget tempo.
På ørundturen kører I afsted på øens bumlede veje og besøger de forskellige strande og lokale landsbyer på den lille ø, der kun er ca. 8 km2 stor. De første turister, der kom til øen, var surferne, da øen er kendt for sine store bølger, men i dag er den besøgt af et bredt udsnit af turister, som naturligvis er samlet omkring strandområderne.
I går en tur ud på den berømte gule hængebro, der forbinder Lembongan med naboøen Ceningan. Broen, der kollapsede i 2016 men nu er genopbygget, er for smal til biler, som der i øvrigt heller ikke er mange af her, men der er hver dag en livlig trafik af fodgængere, cyklister og ikke mindst scootere på broen. I besøger Devil's Tears, hvor bølgerne slår hårdt ind mod kysten, og den lille hemmelige Dream Beach, der, som navnet antyder, er smuk som en drøm.
Ørundturen slutter med en meditativ sejltur i mangroveområdet, hvor I glider langsomt og lydløst afsted i kanoer, mens I holder et vågent øje med dyrelivet. I er tilbage på hotellet i løbet af eftermiddagen.
Hvis I har valgt at deltage i snorkelturen, bliver I kørt til Mangrove Point. I bliver udstyret med maske, snorkel og svømmefødder i beach club’en, hvorefter I tager plads i båden og sejler ud til Cystral Bay og Manta Bay (eller et andet sted, afhængig af vejr- og strømforhold).
Her hopper I i vandet og følger en guide ud på eventyr under havoverfladen. Som navnet antyder, kan man være heldig at se de store, elegante rokker (mantarays) sammen med mange andre fisk i alle farver og former og måske havskildpadder.
Også koralrevet er smukt og uberørt her omkring Lembongan. I er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Lembongan Island er omgivet af krystalklart vand, der giver gode muligheder for snorkling. Surfing er også stort på Lembongan. Det var surfter-turister, der først "opdagede" øen.
Dag 11
Lembongan Island, en dag på egen hånd
Nyd en dag på den skønne strand ved Mushroom Bay med en god bog, et par velsmagende måltider, en svømmetur og måske en middagslur. I sætter selv tempoet i dag efter mange oplevelser på Bali og Lembongan.
- Morgenmad
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Den karakteristiske gule bro, der forbinder Lembongan med naboøen Ceningan.
Dag 12
Lembongan Island – Bali
Det er nu blevet tid til at komme tilbage til Bali.
Vores samarbejdspartner sørger for, at I kommer afsted med færgen, og på Bali venter vores medarbejder, Putu Eka, som sørger for, at I kommer frem til det hotel, som I har valgt til de sidste dage af jeres rejse.
I har valget mellem det 3-stjernede Tamukami Boutique Hotel (grundpakke) eller det 4-stjernede Prama Sanur Beach Hotel (opgradering), med en af de allerbedste beliggenheder på hele Sanurstranden.
Glæd jer til at nyde nogle dage uden fast program og med friheden til lade dagsformen afgøre, hvad der skal ske.
- Morgenmad
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Dag 13-15
Sanur strand
Tamukami Boutique Hotel ligger i det centrale Sanur få minutters gang fra stranden og har et skønt poolområde i en frodig have, hvor I formentlig kommer til at bruge en del tid.
Hotellets restaurant er kendt for at lave god mad og får mange gæster udefra – også fordi der tre gange om ugen er levende musik.
Prama Sanur Beach Hotel er et godt førsteklasses hotel beliggende direkte på stranden.
Her er rig mulighed for at veksle mellem poolen og strandstolene, eller for at tage en spadseretur på den 6 km lange strandpromenade der løber foran hotellet.
Prama Sanur ligger blot få hundrede meter fra hovedgaden i den hyggeligste ende af Sanur, hvor både gaderne omkring hotellet og strandpromenaden foran resortet, tilbyder et stort varieret udvalg af gode restauranter, stemningsfulde caféer og barer. Alt er indenfor gåafstand.
Hvis I ikke har fået dækket behovet for oplevelser på nuværende tidspunkt, så tal med Putu Eka om vores store udflugtsprogram.
Der er masser af muligheder for aktiviteter, f.eks. rafting på floden, en guidet cykeltur i Sanur mens byen vågner, en aftentur til fiskerestauranterne i Jimbaran eller noget helt andet.
- Morgenmad
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Forkæl jer selv med en opgradering til Prama Sanur Beach Hotel, mens I bor i Sanur. Her er bl.a. et væld af gode restauranter at vælge imellem.
Dag 16
Sanur og hjemrejse
I har det meste af dagen på stranden, inden I bliver kørt til lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen, der igen indeholder en mellemlanding. Med kufferten fuld af oplevelser, ankommer i næste morgen i Københavns Lufthavn.
- Morgenmad
Dag 17
Ankomst til Danmark
I ankommer til Danmark efter en behagelig flyrejse hjem fra Bali.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.