Hvorfor vælge denne rejse
-
Oplev Bali med dansktalende lokale
-
Gode og udvalgte hoteller
-
Attraktive priser på faste afgange
-
Inkl. alle sightseeingtransporter
-
Skræddersy rejsen med udflugter
-
Rejs i små grupper
17 dage fra 10.860 kr.
Bestil rejseDenne rejse til skønne Bali er udviklet i samarbejde med vores dansktalende, balinesiske rejseledere, Triska, Rias, Made og Ari, som vi er meget stolte af, og som har begejstret vores gæster i mange år. Den går til tre forskellige steder: den lille, rolige fiskerby Candi Dasa på østkysten, Balis kulturelle hjerte Ubud i den centrale højland og den hyggelige strandby Sanur.
Hvis I køber den tilhørende udflugtspakke, er I på den første del af rejsen sammen med vores rejseledere, som viser jer deres eget Bali på seks unikke halv- og heldagsudflugter.
Udflugterne går til både kendte seværdigheder og til mere hemmelige steder, hvor I kommer bag facaden med vores dansktalende balinesiske rejseledere som ”adgangskort”. Sammen med Triska, Rias, Made og Ari får I indblik i en fascinerende og mangfoldig kultur, og jeres kamera vil bugne af billeder fra den smukke ø.
På den anden del af rejsen er I på egen hånd ved stranden i Sanur, hvor I kan nyde solens stråler og de blå bølger, men vi har masser af forslag til, hvad I kan foretage jer, hvis I har mod på flere oplevelser. Vi har vores eget udflugtsprogram på Bali, og rejselederne hjælper gerne med at arrangere f.eks. en sejltur med snorkling på koralrevet, en vandretur på vulkaner i solopgangen, rafting på brusende floder, cykelture og mange andre spændende aktiviteter.
Dagsprogrammet er skrevet med udgangspunkt i tilkøb af udflugtspakken, men hvis I ønsker at være på egen hånd på hele rejsen, så benyt jer af den fantastiske pris og betragt teksten som inspiration til, hvad I kan opleve på Bali. Alle transporter mellem hoteller og til og fra lufthavnen er inkluderet i rejsens pris. Selvom I tilkøber udflugtspakken, hvilket vi varmt anbefaler, har I stadig god tid på egen hånd til at opleve Bali i jeres eget tempo og slappe af ved stranden eller swimmingpoolen.
Glæd jer til en rejse, hvor I får fuld valuta for pengene, og til udflugter i særklasse, der ikke alene er spækket med enestående oplevelser men også efterlader jer med en stor forståelse for kulturen og det balinesiske samfund.
I skal bo på små, udvalgte og meget charmerende hoteller, og flyrejsen er med Singapore Airlines, som gentagne gange er kåret som verdens bedste flyselskab.
I rejser i små grupper af maksimalt 20 gæster, og der er afrejse året rundt på faste datoer.
NB: Udflugtspakken skal tilkøbes ved bestilling af rejsen.
Sted | Nætter | Højdepunkter |
---|---|---|
Candi Dasa 3 Nætter: Candi Dasa | 3 | Vi møder vores balinesiske dansktalende guide og indlogeres dejligt i Candi Dasa. Vi tager på udflugter i området, bl.a. til den dejlige Virgin Beach, som er øens flotteste, og til lokale landsbyer, hvor vi kigger indenfor i forskellige værksteder. |
Ubud 4 Nætter: Ubud | 4 | Ad margueritruten til Ubud med oplevelser undervejs. Vi ser bl.a. Besakihtemplet og Agungvulkanen. I Ubud besøger vi lokale kunstnere, går tur langs rismarkerne og cykler i landlig idyl. |
Sanur 7 Nætter: Sanur | 7 | Masser af oplevelser på vej til Sanur, bl.a. med besøg i et privat hjem og forbi rismarkerne ved Jatiluwih, som er UNESCO-arv. I Sanur slapper vi af ved stranden og tager evt. på ekstra udflugter. |
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi vil helt sikkert rejse med Stjernegaard igen – det har været en fantastisk tur og materialet på hjemmesiden har været rigtigt godt ift. Inspiration både i processen før og efter. Så vi er klar igen!
Anne Louise Kaupang
Vi holder en lang række spændende foredrag året rundt i København og to gange om året i Aarhus. Se listen her og tilmeld dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.