Mageløs vinterferie i Sanur
Download rejsebeskrivelse

15 dage fra 12.995 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Mageløs vinterferie i Sanur Dagsprogram

Tilkøb udflugter m/ dansktalende rejseleder 15 dage fra 12.995 kr.

4.6   (1.266 anmeldelser)
bali - bali_dans_03

Dag 1

Afrejse fra Danmark

Rejsen starter med et brag!

Det er nu blevet tid til at i skal afsted mod de tropiske himmelstrøg. Undervejs på rejsen har i en mellemlanding, hvor i skifter til flyet til Bali. Hertil ankommer I dagen efter.

bali - bali_strandferie i sanur
bali - bali_befolkning_boern_05 bali - sanur_solnedgang_01

Dag 2

Ankomst til Bali

Ankomst til Bali og videre til Sanur - øens hyggeligste strandby.

I Balis lufthavn modtages I af vores dansktalende balinesiske guide som følger jer til Sanur, en kort køretur på kun 35 minutter.
Stranden ved Sanur er lang og bred og vedligeholdes af det lokale strandlaug, som sørger for, at der altid er pænt og rent. Der er masser af restauranter både på stranden og langs byens hovedgade, så er Sanur det oplagte valg.  

På denne rejse bor I på det skønne Prama Sanur Beach Hotel, som ligger direkte på stranden i Sanur. Prama er et 4-stjernet hotel med rigtigt dejlige værelser og mange skønne faciliteter. 

  • Morgenmad

Her skal i bo

2 Inkluderet i prisen
Sanur

Prama Sanur Beach Hotel

Pris og kvalitet

Selvom prisen er skarp, er vi ikke gået på kompromis. Vi har valgt nogle rigtig gode hoteller, og rytmen på turen gør den til en skøn og behagelig oplevelse. Tilkøbes udflugtspakken, får I de mest mageløse oplevelser, Bali kan tilbyde.

bali - ubud_rismark_35

Dag 3

Saba-skildpaddecenter og Ubuds kokkeskole

Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb

Start dagen med et besøg på Saba-skildpaddecenteret, beliggende på Balis østkyst, hvor man arbejder dedikeret med rehabilitering og bevarelse af de truede havskildpaddearter.

Centeret støttes af Verdensnaturfonden, WWF, og I vil blive mødt af centerets engagerede leder, der, ligesom resten af personalet, arbejder frivilligt. Han vil fortælle jer om centerets arbejde, hvordan havskildpaddernes æg beskyttes i sandet, og hvordan de syge skildpadder plejes for at sikre artens overlevelse.

For dem, der ønsker at tage del i bevarelsen, er der mulighed for at "adoptere" en skildpadde og deltage i dens udsætning i havet. Bemærk, at adoptionen af babyskildpadderne ikke er inkluderet i turens pris og kun er mulig fra april til oktober.

Efter besøget på skildpaddecenteret fortsætter vi mod Ubud, hvor vi vil besøge Ketuts hjem i landsbyen. Her vil han byde os velkommen i sit store, åbne køkken og guide os gennem en kokkeskole, hvor vi lærer at tilberede traditionelle balinesiske retter. Ketut vil dele sine bedste tips og tricks med jer, og I vil få mulighed for at prøve kræfter med det træfyrede komfur.

Sammen tilbereder vi et par autentiske retter, og forhåbentlig smager de lige så godt, som opskriften lover!

Vi afslutter dagen med at nyde de lækre måltider, før vi vender tilbage til hotellet sidst på eftermiddagen, mætte af både mad og oplevelser.

Turen inkluderer frokost

  • Morgenmad

Her skal i bo

2 Inkluderet i prisen
Sanur

Prama Sanur Beach Hotel

Saba Skildpaddecenter
bali - bali kokkeskole_01 bali - bali kokkeskole_02

Dag 4

Morgencykeltur i Sanur

Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb

Sanur skal opleves på cykel, og der er ingen bedre måde end at deltage i denne hyggelige tur, hvor I bliver introduceret til Sanur i adstadigt tempo.

I cykler før solopgang og begiver jer ud i byen, der langsomt vågner. I kører ad de små veje videre til det ægte lokale marked i Sanur, hvor der købes ind til dagens måltider, og hvor der er rig mulighed for at få fingre i balinesiske krydderier og nyde de mange eksotiske dufte. I besøger en lille vegetarrestaurant, hvor I får en smagsprøve sammen med en tiltrængt kop te eller kaffe.

Herefter cykler I langs strandpromenaden og besøger et tempel, der ligger smukt ved mangroveskoven. På vej mod Mertasari-stranden ser I rismarker, og i sommersæsonen er der mulighed for at nyde kolonien af de store drager, der kunstfærdigt hænger over jeres hoveder.

Turen starter fra Prama Sanur Beach.

  • Morgenmad

Her skal i bo

2 Inkluderet i prisen
Sanur

Prama Sanur Beach Hotel

bali - sanur_cykel_01

Dag 5

Sanur, dagen er til fri disposition

Prama Sanur Beach Hotel er et godt førsteklasses hotel beliggende direkte på stranden.

Her er rig mulighed for at veksle mellem poolen og strandstolene, eller for at tage en spadseretur på den 6 km lange strandpromenade der løber foran hotellet.

Prama Sanur ligger blot få hundrede meter fra hovedgaden i den hyggeligste ende af Sanur, hvor både gaderne omkring hotellet og strandpromenaden foran resortet, tilbyder et stort varieret udvalg af gode restauranter, stemningsfulde caféer og barer. Alt er indenfor gåafstand.

  • Morgenmad

Her skal i bo

2 Inkluderet i prisen
Sanur

Prama Sanur Beach Hotel

Bamboo Bar And Lounge (4)
Bamboo Bar And Lounge Prama Sanur Beach Hotel Deluxe Garden 01

Prama Sanur Beach er et førsteklasses strandhotel, med et væld af aktiviteter og gode restauranter. Under jeres ophold bor I i et Deluxe værelse.

Dag 6

Batuan-tempel og maskemagerens værksted

Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb

Dagen i dag står i kulturens og traditionens tegn.

I får en grundig introduktion til hinduismen og dens store betydning i det balinesiske samfund. Batuan-templet, som danner rammen for vores fortælling, er et af de vigtigste templer inden for balinesisk hinduistisk kultur. Det er et levende sted, hvortil mange valfarter for at udføre daglige bønner og deltage i vigtige ceremonier. I vil opleve den dybe åndelige atmosfære og rige historie, der afspejles i de ceremonier, der afholdes her.

Landsbyen Batuan, beliggende ti kilometer syd for Ubud, daterer sig tilbage til det 11. århundrede og er berømt for sin imponerende arkitektur og detaljerede udsmykninger, som afspejler Balis kulturelle rigdom. Vi går gennem de smukt dekorerede gårde og beundrer de mange kunstværker og detaljer, der gør dette tempel til en uforglemmelig oplevelse.

Herefter besøger vi en fascinerende familie i Ubud, som gennem generationer har arbejdet med de legendariske masker. I familiens private gemakker bliver I introduceret til maskemagerens hemmelige værksted. Familiens store hus rummer tre generationer, der alle har været beskæftiget med dette traditionsrige kunsthåndværk – de allestedsnærværende masker, som anvendes til religiøse ceremonier og teater.

Vi møder kunstnerne i deres hjem, hvor de giver os en indsigt i maskernes karakter og betydning.

Glæd jer, for her kommer vi virkelig bag facaden og får en unik oplevelse.

Vi afsætter naturligvis også tid til at nyde en lokal frokost med familien i deres hyggelige hjem.

Turen inkluderer frokost

  • Morgenmad

Her skal i bo

2 Inkluderet i prisen
Sanur

Prama Sanur Beach Hotel

bali - bali_tempel_01_HF
bali - bali_maske_02 bali - ubud_ceremoni_03

Dag 7-13

Sanur, dage til fri disposition

I skyggen under palmerne venter liggestolene på jer fra morgenstunden.

Der er også mulighed for at cykle en 6 km lang tur langs stranden, eller gå et par hundrede meter til byens hovedgade, hvor der ligeledes er mange fristende spisesteder og små butikker.

I den sydlige del af byen finder man det interessante tempel Pura Belanjong, der huser Balis ældste eksempel på skriftsprog på en søjle fra år 913 før vor tidsregning. Det er skrevet både på oldbalinesisk og sanskrit.

Skumringstimen er specielt stemningsfuld langs stranden, når sollyset forholdsvis hurtigt siver væk, samtidig med at olielamperne tændes på restauranterne. Lydene forstærkes i takt med mørkets frembrud og grillduftene breder sig fra de mange specialiteter, I om lidt skal vælge imellem.

Fisk og skaldyr er naturligvis blandt ingredienserne i mange retter på menukortene her på kanten af havet, men som I allerede har opdaget på rundturen på Bali, er det kulinariske udbud stort, fordi råvarerne og krydderierne er så mangfoldige og opfindsomheden helt eminent, når det gælder serveringen af de mange retter.

Selvom turisterne for længst har fået øje på Sanur, har byen på forunderlig vis formået at bevare meget af sin landsbysjæl med de lokales fine huse, templer med trance-forestillinger under festivalerne, skoler, små butikker og en lokal afslappet stemning.

Der er naturligvis sket store omvæltninger, siden nogle af Hollywoods berømtheder, bl.a. Charlie Chaplin og Barbara Hutton, i 1930’erne holdt ferier her uden at blive overvåget af de kulørte blades fotografer.

Hvis I har mod på at se og opleve mere, end I kan gøre på egen hånd, har Stjernegaards rejseledere en række forslag til udflugter, som de tilbyder at arrangere for jer. I bestiller udflugterne direkte hos Stjernegaards repræsentant, Puta Eka, der kommer til Prama Sanur Beach Hotel.

Det kunne f.eks. være en trekkingtur til vulkanens top, hvor solopgangen venter eller rafting på floderne i Nordbali.

Endvidere kan der arrangeres en sejltur til koraløen Lembongan eller dykker-/snorkelture til Nusa Penida eller andre gode snorkelsteder.

Eller I kan tage på en cykeltur i Nordbali gennem risterrasser  med ophold i kaffeplantager

  • Morgenmad

Her skal i bo

2 Inkluderet i prisen
Sanur

Prama Sanur Beach Hotel

Ubud Rismark Kvinder
Bali Ceremoni Kvinder bali - batur_vulkan_vandretur_04

Tag med på nogle af vores udflugter, og oplev det bedste Bali har at byde på.

Dag 14

Sanur og hjemrejse

I har det meste af dagen på stranden, inden I bliver kørt til lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen, der igen indeholder en mellemlanding. Med kufferten fuld af oplevelser, ankommer i næste morgen i Københavns Lufthavn.

  • Morgenmad

Dag 15

Ankomst til Danmark

Efter en dejlig ferie under Sydens sol, er i nu tilbage i Danmark.

bali - sanur_strand_04

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)