Hvorfor vælge denne rejse
-
4 ugers ophold på Gudernes Ø
-
Stort udvalg af tilkøbsudflugter
-
Bo på gode, velvalgte hoteller
-
Inkl. alle transporter
-
Stjernegaards Bali-team i ryggen
-
Strandliv, kultur og smuk natur
28 dage fra 21.605 kr.
Bestil tilbudHer er rejsen til jer, der vil helt ned i gear og fornemme hver en tomme af det Bali, I stifter bekendtskab med. Langtidsferie på Bali giver jer god tid til at falde helt til ro de forskellige steder, og I løbet af 28 dage vil I både komme i nærkontakt med lokallivet, sanse den smukke natur og blive vidne til et hverdagsliv, der går lige i hjertet.
Rejsen begynder i Sanur, en af Balis hyggeligste strandbyer. Sanur er udover at være en stranddestination også en rigtig landsby med markeder, templer og hverdagsliv.
Byen har mange gode restauranter, både på hovedgaden og langs med stranden, hvor dagens fisk og andre delikatesser serveres sammen med den gode, lokale øl.
Næste stop på rejsen er Ubud midt i højlandet. Balis kulturelle hjerte og det sted, hvor ceremonierne dyrkes med størst intensitet - både i templer og i gadebilledet. Her er rig mulighed for at støde ind i en lokal ceremoni - måske en begravelse, som fejres med pomp og pragt på Bali. Ubud er omgivet af grønne rismarker, som ideelt set skal opleves på cykel, og også byens mange kunstmuseer og gallerier for både balinesiske og udenlandske kunstnere fortjener et besøg.
Næstsidste stop på rejsen går til det nordlige Bali, nærmere betegnet Lovina, hvor I kan opleve ægte hverdagsliv, da her er færre turister end på den sydlige del af øen.
Alle hoteller på rejsen er valgt med omhu og repræsenterer det bedste inden for deres kategori. Det er naturligvis muligt at opgradere til hoteller i andre kategorier.
Tager I med de lokale fiskere på sejltur lige før solen står op, vil I opleve masser af delfiner springe rundt om båden. I har masser af tid - også i Lovina - til at få det hele med. Rejsen slutter med seks dage i Sanur, som I allerede kender. Her suger I de sidste solstråler til jer og spæder måske til med forskellige udflugter inden hjemrejsen.
By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
---|---|---|---|
Sanur 7 nætter: Sanur | 7 | Taksu Sanur Hotel | Prama Sanur Beach Hotel Hyatt Regency |
Ubud 6 nætter: Ubud | 6 | Green Field Hotel | Alaya Resort Adiwana Bisma Komaneka Resort - Monkey Forest |
Lovina 6 nætter: Lovina | 6 | The Lovina | |
Sanur 6 nætter: Sanur | 6 | Taksu Sanur Hotel | Prama Sanur Beach Hotel Hyatt Regency |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Den, som kommer først, vælger først… og det er netop pointen med Prama Sanur Beach – beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Mangler du inspiration til din næste rejse? Vi holder mange spændende foredrag, hvor dedikerede medarbejdere fortæller om vores mange eventyrlige destinationer og hvordan du bedst oplever dem.
Foredragene er gratis og foregår året rundt i København samt to gange årligt i Aarhus.
Vi har haft en fantastisk ferie, som vi altid vil tænke tilbage på med glæde.
Karsten, Hillerød
I rejser fra Danmark og flyver østover. Der er flere muligheder, når rejsen går til Bali, men rejsetiden er fra ca. 15 - 18 timer og det er muligt at lave stop undervejs.
Ved ankomsten til Bali bliver I mødt af Stjernegaards engelsktalende guide, der sørger for transport til Sanur.
I bilen får I udleveret et omfattende informationsmateriale om Bali med praktiske oplysninger, forslag til udflugter, restauranter mv. Stjernegaards team på Bali består af flere dansktalende folk, og i det udleverede materiale kan I læse om, hvordan I kommer i kontakt med dem, hvis I skulle få brug for hjælp på ferien.
Efter ca. en halv time er I fremme i Sanur, hvor I tjekker ind på jeres hotel. Alt efter hvornår I ankommer, kan det være, I går en tur i nærområdet og får lidt at spise - eller måske I bare går på hovedet i seng.
Øverst: Slå hul på sparegrissen og opgrader til Prama Sanur Beach Hotel, direkte på stranden, eller bo rigtig dejligt på Taksu Sanur (nederst til venstre).
Med en uge i Sanur er der god tid til at slappe af ved stranden eller poolen og nyde den gode service på hotellet.
Dagene er på egen hånd, men det betyder ikke, at der kun er mulighed for at dase på stranden. På byens hovedgade finder I masser af gode forretninger med alt fra balinesisk kunst og smykker til tøj og souvenirs i alle afskygninger og prisniveauer.
På den seks kilometer lange strand finder I en række gode restauranter, hyggelige strandbarer og særligt om aftenen, når grillen er tændt og de kulørte lamper lyser op, syder det af liv og stemning.
Selv om det er nemt at lade sig lokke af det gode strandliv, er der også rig mulighed for at opleve noget, når I holder ferie i Sanur. Tag f.eks. på Bali Hai Cruises til den smukke ø, Lembongan Island. Sejlturen tager ca. en time med en moderne katamaran.
I kan også udforske de omkringliggende landsbyer eller vandre i den skønne natur. Eller måske I foretrækker at tilbringe tiden på havet i havkajak eller med snorkeludstyret på. Desuden er der gode dykkermuligheder omkring Sanur, hvis I vil dykke med iltmaske.
I bliver hentet på hotellet efter morgenmaden og kører nordpå mod Ubud i øens centrale højland.
Det betagende landskab med brusende floder og lysegrønne rismarker kan tage pusten fra selv de mest garvede rejsende. Men dagen skal ikke kun handle om transport. Slet ikke! På vejen til Ubud lægger I nemlig vejen forbi Payungan. For os i Stjernegaard Rejser er Payungan noget helt særligt. Vi er kommet i landsbyen gennem mange år og har opbygget et tæt og nært forhold til de mennesker, der i generationer har levet her, og dem skal I møde nogle af i dag.
Der venter en helt særlig oplevelse, når I besøger vores medarbejder Kadeks landsby, hvor vi har fået lov til at invitere jer op til hans hus, hvor I får mulighed for at kigge indenfor og se, hvordan en balinesisk bondefamilie lever. Her dyrkes der ris, kaffe, kakao, vanilje, frugter og grøntsager i alverdens afskygninger, og det lokale liv udspiller sig i et roligt tempo for øjnene af jer. I spiser frokost og får også lov til at besøge byens tempel - kort sagt får I et unikt indblik i den landlige idyl.
Efter en hyggelig stund i lokalt selskab, skal I ud på en sejltur i gummibåd, hvor I rafter ned ad floden gennem Balis smukke natur. En betagende og udramatisk måde at opleve landskabet på. Der er enkelte passager på floden, hvor det kilder lidt i maven, men turen er kategoriseret som niveau 2, som betyder, at børn ned til 8-9 år kan deltage. De dygtige guider i gummibåden sørger for, at også lattermusklerne bliver rørt. Sikkerheden er naturligvis i højsæde, og alle udstyres med redningsvest og hjelme.
Har I ikke lyst til at rafte, kan I vælge at vandre ca. halvanden time gennem områdets landsbyer og natursceneri, inden besøget afsluttes med en god frokost i landsbyen.
Glæd jer til en enestående dag fyldt med unikke oplevelse for børn og voksne i alle aldre, langt fra de områder, hvor turister normalt færdes.
Efter oplevelsen i den smukke natur, kører I videre til Ubud, hvor I indkvarteres på jeres hotel og nyder aftenen i den charmerende by.
I indkvarteres enten på Monkey Forrest Road, en af Ubuds centrale gader, eller ud til de nærmest neongrønne rismarker.
Overalt i Ubud finder I spændende caféer, gallerier, forretninger med brugskunst og et leben hele dagen igennem. I kan gå rundt i byen eller I kan leje cykler, hvilket er populært og giver jer mulighed for at udvide jeres radius.
Der rigeligt at opleve i Ubud og omegn, som betegnes som Balis kunstneriske og religiøse sjæl. Byen har siden 1930'erne været Balis kulturelle centrum, hvor kunstnere fra hele verden har fundet et fristed, og de smukke omgivelser har været en uudtømmelig inspirationskilde for bl.a. malere, skulptører og træskærere.
Omgivelserne i det centrale højland er yderst smukke med sirligt anlagte risterrasser, der ligger som lysegrønne trappetrin på de stejle bjergsider, mens flodens sagte rislen kan høres i bunden af kløften. Landskabet er utroligt varieret, mest markant er den blågrønne vulkan Agung, der rejser sig over 3 km mod den blå himmel.
Besøg blandt andet Neka Galleri, der er Balis svar på Louisiana i Humlebæk eller nyd synet af en 'pop up' ceremoni på åben gade.
De religiøse ceremonier dyrkes med stor intensitet i det centrale Bali, og vores guider holder altid ører og øjne åbne i håb om at kunne præsentere jer for et af de pompøse optog og efterfølgende offerceremonier i templet.
I Ubud bor vi dejligt på Green Field Hotel.
I bliver hentet på hotellet i Ubud ved 10-tiden, og forude venter en dag med store oplevelser blandt ældgamle templer og rismarker, med landsbystemning og smukke vandfald med fald på 30 meter.
I kører østpå til det 400 år gamle Taman Ayun Tempel, der er et af øens smukkeste templer, bemærk træskærerarbejdet på dørene - det er kunsthåndværk af den fineste slags.
Det store parkområde indeholder en kunstig sø og midt i søen flyder et imponerende antal af små og store pagoder. På et besøg i Rumah Desa, et traditionelt balinesisk hus, introduceres I til balinesisk livstill og får bl.a. forklaret den balinesiske kalender og hører om dens horoskoper. I husets køkken hører I om den balinesiske madkultur og stifter bekendtskab med de mange krydderier - et helt uundværligt produkt i en balinesisk husholdning. I går en tur gennem landsbyen og nyder stemningen, inden I skal videre til en af Balis største seværdigheder.
Rismarkerne ved Jatiluwih er et syn, der kan slå benene væk under selv de størst globetrottere. Her balancerer tusindvis af meter skriggrønne terrasser på bjergskråningen - og området fortjener sit navn, der betyder "I sandhed fantastisk". I går en tur i rismarken og forbavses over, hvor billigt ris kan købes i supermarkedet, når man her er vidne til, at hver eneste af uendeligt mange milliarder risplanter er stukket i jorden af en menneskehånd.
I spiser frokost i fantastiske omgivelser og med fyldte maver går turen til markedet ved Candi Kuning, hvor I mødes af en eksplosion af dufte og kulører: Vilde orkideer, liljer i alle regnbuens farver, chili, guava, nelliker, bananer, ingefær, den underlige galanga-rod med kamfersmag, jackfruit, som de lokale kalder nangka, durian med den forfærdelige lugt, men med pragtfuldt kød inden i, pomelo, druer, tomater og meget, meget mere.
Fra markedet går turen igen videre gennem det smukke landskab. Højlandet her er præget af de karakteristiske blågrønne vulkantoppe og det kuperede terræn, hvor farveskalaen fra skriggrøn til knaldrød er et sandt mesterværk.
Ad snoede veje når vi over 1200 højdemeter og kan nyde den eventyrlige panoramaudsigt over Beratansøen.
Her finder I endnu en af grundende til Balis popularitet; det fabelagtige hindutempel, Ulan Danu, som ligger midt ude i søen.
Vi fortsætter ad "margueritruten" til det magtfulde Gitgit-vandfald, hvor I fornemmer den konstante brusen og en luft, der er tyk af vandperler omkring de klippefremspring, hvor vandsøjlen rammer efter 20-30 meters fald.
I ankommer til Lovina sidst på eftermiddagen, hvor jeres værelse står klar.
Endnu engang tak til Stjernegaard for en fantastisk rejse. Vi talte med jer sidste år på Herning messen,da sagde i til os at hvis vi var glade for vores rejse til Thailand ville vi blive endnu mere glad for Bali. Det har i så sandelig ret i. Et dejligt land, et dejligt folkefærd. Vi fik mange gode oplevelser med hjem i bagagen.
Flemming, Nordborg
The Lovina ligger direkte på stranden og breder sig over 200 meter skøn uspoleret strand.
Efter et par dage i skønne Lovina er der flere uforglemmelige oplevelser på programmet.
I forlader det nordlige Bali og kører sydpå mod Sanur med et par spændende stop undervejs.
Første stop er ved de varme kilder ved Banjur Village. Det var her, Balis første spa opstod for flere hundrede år siden, og kilderne kan stadig levere en god spaoplevelse, og balineserne benytter stadig de varme vulkanske bade, der efter sigende skulle have helbredende virkning.
Der venter et stykke helt usædvanligt håndværk, når I kommer til Sangsit og templet Pura Beji. Her finder I de bedst bevarede skulpturer med masser af flotte detaljer hugget ud i kalkstensvæggene overalt på templet.
Turen går videre til højlandet, hvor I ser det højst beliggende tempel i 1745 meters højde. Der en del trapper, der skal bestiges, inden den smukke udsigt fra Penulisan-templet åbenbarer sig. Templet er opført i det 9. århundrede og er en arkitektonisk og historisk perle.
Herfra går turen videre til et højlandsplateau i 1200 meters højde, hvor I går op og nyder den spektakulære udsigt ud over Batursøen og den majestætiske vulkan af samme navn i baggrunden.
Turen afsluttes med et besøg i en af de traditionelle landsbyer i området.
I landsbyen Penglipuran oplever I et af Balis mere isolerede samfund, hvor traditionerne fortsat holdes i hævd og religionen er en vigtig del af hverdagen.
I er fremme i Sanur omkring kl. 17, hvor I tjekker ind på jeres hotel.
Udsigt over Batursøen
Det står jer frit for, hvordan I vil tilbringe feriens sidste dage. Slå jer ned ved stranden eller ved poolen, gør de sidste par indkøb og nyd den gode mad på nogle af de mange strandrestauranter. Har I mod på flere eventyr, står Stjernegaards team klar til at krydre jeres sidste dage med et par spændende oplevelser.
Tilbage i skønne Sanur. Nyd strandbaren og et Deluxe værelse på det luksuriøse Prama Sanur Beach Hotel.
Der er lige tid til en sidste dukkert, inden I bliver hentet og kørt til lufthavnen i Denpasar, hvorfra turen går mod Danmark.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.