Hvorfor vælge denne rejse
-
4 nætter på Gili Trawangan
-
Inkl. alle transporter
-
Stort udvalg af tilkøbsudflugter
-
Oplev det uspolerede Bali
-
Gode, velvalgte hoteller
-
Kombinér kultur og strand
17 dage fra 17.460 kr.
Bestil tilbudI begynder ferien i Ubud, Balis kulturelle centrum inde midt på øen, hvor I omgivet af risterrasser, vulkaner og alverdens guder og bliver her introduceret til balinesernes forundelige liv. Det er i disse magiske omgivelser, at den hinduistiske religion dyrkes mest intenst, og overalt ser I eksempler på ofringer til de allestedsværende guder. Lej en cykel og tag på oplevelse i de omkringliggende landsbyer eller tag på vandreture ud i rismarkerne.
På vej til den nordøstlige kystlinje kører I gennem et af øens smukkest naturscenerier.
For foden af den gigantiske Agungvulkan ligger en række små fiskelejer som perler på en snor og danner byen eller området Kubu. Nyd det uspolerede Bali og særligt det maleriske øjeblik på dagen, hvor hundredevis af farverige udriggerbåde vender hjem til fastlandet med blafrende sejl og skroget fuld af sprællende fisk. Så er aftensmaden i hus og grillen kan tændes.
I tager færgen fra Padangbai ud til den rolige Gili Trawangan. De skønne koraløer er omgivet af et marineliv i verdensklasse. Glæd jer til fem dage i paradis, hvor driverlivet på stranden afløses af et farverigt marineliv under vandet. Her er gode restauranter direkte på stranden og en super stemning på begge øer. Efter nogle skønne dage her sejler I med færgen til Serangan og kører videre i bil til Sanur, hvor I har tre overnatninger som det sidste på rejsen.
Sanur er et af vores favoritsteder på Bali. Atmosfæren er afslappet, og her er heldigvis fortsat en god blanding af turister og balinesere - endnu et håndgribeligt bevis på balinesernes unikke evne til at leve i samhørighed med turismen - og ikke kun af den.
By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
---|---|---|---|
Ubud 4 nætter: Ubud | 4 | Green Field Hotel | Adiwana Bisma Alaya Resort Komaneka Bisma |
Kubu 3 nætter: Kubu | 3 | ABWonderdive Bali Resort | |
Gili Trawangan 4 nætter: Gili Trawangan | 4 | Villa Almarik Resort | Gili Eco Villas Sunrise Gili Air |
Sanur 3 nætter: Sanur | 3 | Taksu Sanur Hotel | Prama Sanur Beach Hotel Hyatt Regency |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis I ønsker andre hoteller. I kan opgradere ét eller flere steder.
Adiwana Bisma er et elegant og indbydende boutiquehotel beliggende centralt i livlige Ubud, tæt på byens muligheder og seværdigheder.
Mangler du inspiration til din næste rejse? Vi holder mange spændende foredrag, hvor dedikerede medarbejdere fortæller om vores mange eventyrlige destinationer og hvordan du bedst oplever dem.
Foredragene er gratis og foregår året rundt i København samt to gange årligt i Aarhus.
Skønt at have med mennesker at gøre der er utrolig dygtige til Deres arbejde.
Jimmy Egelund, Odense M
I forlader Københavns Lufthavn og flyver østover. Rejsetiden er ca. 15 - 18 timer.
I lufthavnen på Bali modtager vores engelsktalende guide jer, som sørger for transporten til jeres hotel i Ubud. I er fremme ved frokosttid og kan nyde eftermiddagen i det centrale højland.
I vil med garanti få et indtryk af den lokale balinesiske hverdag gennem jeres ophold i Ubud.
I har nu tre dage til at opleve Ubud og omegn, som betegnes som Balis kunstneriske og religiøse sjæl.
I bor tæt på Monkey Forest Road, en af Ubuds centrale gader, og helt ud til de neongrønne rismarker. Overalt i Ubud er der spændende caféer, gallerier og forretninger med brugskunst.
Det er også her, traditioner og ceremonielle optog dyrkes helhjertet. Her er der altid en højtidelighed, der kræver et optog. Området vrimler med små landsbyer, der alle har pragtfulde templer, der frit kan besøges, og gæstfriheden er overvældende.
Green Field Bungalows i Ubud har to skønne pools og en fantastisk udsigt over rismarkerne. I gåafstand fra hotellet finder I Monkey Forest, hvor langhale-aberne har en hel by at boltre sig i.
På vej til Kubu besøger I bl.a. Klungkung, hvor Balis højesteret havde til huse frem til midten af 1800-tallet.
Her mødtes man i Kerta Gosa-bygningen og behandlede juridiske tvister. Herefter kører I til landsbyen Tenganan, et isoleret aga-samfund, der nidkært holder fast i de urgamle traditioner.
Sidste stop på vej til Kubu er ved kongepaladset Taman Ujung Water Palace fra 1919. Paladset er omgivet af en sø med blomstrende åkander. Vel fremme i Kubu på den nordøstlige del af Bali indkvarteres I direkte på stranden.
Kubu og nabobyerne her dækker i virkeligheden over en kyststrækning på 10 km med et utal af små bugter og rustikke landsbyer, hvor beboerne fortrinsvis ernærer sig ved fiskeri.
Langs stranden ligger de farverige udriggerbåde, og her lader fiskerne sig gerne overtale til en sejltur langs kysten, mens solen går ned.
De små hoteller på kysten har et stærkt personligt præg og kan bedst beskrives som et besøg hos en slægtning; nærværende og familiært. Områdets strande er mørke som følge af fordums aske fra Mount Agung, der knejser majestætisk over Kubu.
En af hovedattraktionerne er livet under havoverfladen, og det er muligt at leje snorkel og svømmefødder flere steder.
I Kubu ligger fiskernes farverige udriggerbåde langs stranden, og her lader fiskerne sig gerne overtale til en sejltur langs kysten, mens solen går ned.
I sejler nu til Giliøerne, hvor I skal bo på den rolige Gili Trawangan.
Nu falder tempoet og pulsen daler allerede ved ankomsten. Hvordan kan det være anderledes, når transporten fra det undselige færgeleje til hotellet foregår på gåben eller i en tohjulet hestevogn. Undervejs bliver I måske overhalet af et par cykler, som er det hurtigste transportmiddel på øerne, hvor hverken motorcykler eller biler er tilladt.
De tre øer, Gili Meno, Gili Air og Gili Trawangan betragtes af mange som værende virkeliggørelsen af det tropiske paradis.
Øerne er indrammet af kridhvide strande med blødt sand og opskyllede koraller. Skæve palmer og skyggefulde casuarinatræer blafrer i vinden, og andre steder er det restauranter med farverige parasoller og borde direkte i sandet, der bryder strandkanten.
Vandet lokker med nuancer i blåt, og under overfladen vrimler det med farvestrålende fisk på de store koralrev i de mest overraskende former, mønstre og kulører. Nogle steder kan man svømme ud til de fascinerende rev direkte fra kysten.
Men endnu bedre bliver det, hvis I lejer en lille båd, der kan bringe jer hen til de bedste steder at snorkle.
Publikummet på Gili Trawangan er alt fra luksus-backpackers, dykkere og børnefamilier til det mere modne publikum, som gerne vil opleve lidt ud over det sædvanlige.
Havet omkring Gili-øerne er fyldt med farverige fisk, og der er rigtigt gode chancer for at se havskildpadder på en snorkel- eller dykkertur. Livsstilen er tilbagelænet, og der er mange unge rygsæksrejsende, der har Gili på listen.
Efter morgenmaden er det blevet tid til at forlade bountyøen og sætte kursen mod Bali. I sejler med den lokale færge og ved ankomsten står en chauffør klar til at køre jer til Sanur, hvor I skal tilbringe de sidste tre dage af jeres ferie.
I skyggen under palmerne venter liggestolene på jer fra morgenstunden
Men I har også mulighed for at cykle en 6 km lang tur langs stranden eller gå et par hundrede meter til byens hovedgade, hvor I finder mange fristende spisesteder og små butikker.
Fisk og skaldyr er naturligvis blandt ingredienserne i mange retter på menukortene her på kanten af havet, men som I allerede har opdaget på rundturen her på Bali, er det kulinariske udbud stort, fordi råvarerne og krydderierne er så mangfoldige og opfindsomheden helt eminent, når det gælder tilberedningen af de mange retter.
Har I mod på flere oplevelser, kan vi anbefale flere udflugter, f.eks. en tur til det lokale havskildpaddecenter, en sejltur til Lembongan Island inkl. snorkling og BBQ-frokost på stranden eller måske en cykeltur i solopgangen gennem byen med vores lokale guide.
På dag 16 er der afsked med Bali. I bliver hentet af jeres guide om eftermiddagen for at flyve hjem.
I Sanur har i blandt andet mulighed for at opgradere til det skønne "Prama Sanur Beach Hotel", der udover sin beliggenhed direkte på stranden også byder på lækre spisesteder.
I ankommer til Danmark efter en skøn ferie i Bali.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.