Hvorfor vælge denne rejse
-
Inkl. udflugter med lokalguide
-
Templer, risterrasser og vandfald
-
Stjernegaards Bali-team i ryggen
-
Inkl. alle transporter
-
Stort udvalg af tilkøbsudflugter
-
Ophold 3 steder på Bali
17 dage fra 17.750 kr.
Bestil tilbudStjernegaard Rejser har arrangeret rejser til Bali siden 1994, og vi har på baggrund af vores mange erfaringer sammensat et pris- og kvalitetsstærkt rejseforslag, som vi kalder den "Bali i ro og mag". På denne rejse kommer I rundt på det meste af Bali og oplever øens største seværdigheder.
Jeres hoteller er valgt med omhu og er nogle af de bedste inden for deres kategori. Overalt, hvor I kommer frem, er der tid til at slappe af og gå på opdagelse.
Rejsen begynder i Sanur, som er vores favoritstrandby på Bali. Sanur er udover at være en hyggelig strandby også en rigtig landsby med markeder, templer og hverdagsliv. Byen har rigtigt mange gode restauranter, både på hovedgaden og langs med stranden, hvor dagens fangst og andre lækkerier serveres sammen med den gode, lokale øl.
Næste stop er Ubud midt i højlandet, som er Balis kulturelle hjerte og det sted, hvor ceremonierne dyrkes med størst intensitet. Der er gode chancer for at støde ind i en lokal ceremoni - måske en begravelse, som fejres med pomp og pragt på Bali. Ubud er omgivet af grønne rismarker, som ideelt set skal opleves på cykel, og også byens mange kunstmuseer for både balinesiske og udenlandske kunstnere fortjener et besøg.
På den nordlige del af Bali, i Lovina, kan I opleve ægte hverdagsliv - her kommer der ikke så mange turister, som på den sydlige del af øen.
Tager I med de lokale fiskere på sejltur lige før solen står op, vil I opleve masser af delfiner springe rundt om båden. I har god tid - også i Lovina - til at få det hele med.
Rejsen slutter tilbage i Sanur, som I allerede kender. Her suger I de sidste solstråler til jer inden hjemrejsen.
By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
---|---|---|---|
Sanur 4 nætter: Sanur | 4 | Taksu Sanur Hotel | Prama Sanur Beach Hotel Hyatt Regency |
Ubud 4 nætter: Ubud | 4 | Green Field Hotel | Adiwana Bisma Alaya Resort Komaneka Resort - Monkey Forest |
Lovina 4 nætter: Lovina | 4 | The Lovina | |
Sanur 2 nætter: Sanur | 2 | Taksu Sanur Hotel | Prama Sanur Beach Hotel Hyatt Regency |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Den, som kommer først, vælger først… og det er netop pointen med Prama Sanur Beach – beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Mangler du inspiration til din næste rejse? Vi holder mange spændende foredrag, hvor dedikerede medarbejdere fortæller om vores mange eventyrlige destinationer og hvordan du bedst oplever dem.
Foredragene er gratis og foregår året rundt i København samt to gange årligt i Aarhus.
I går lige den ekstra mile. Vi har været yderst tilfredse og vil helt klart bruge jer igen.
Udsendelse af havskildpadder og svømme med havskildpadder var noget helt særligt. Vandfaldene var også flotte og mange smukke templer. Jeres serviceniveau har været helt unikt. Der har bare været styr på rejsen og man har følt sig i trygge hænder.
Christina
I forlader Københavns Lufthavn og flyver østover. Der er flere muligheder, når rejsen går til Bali, og det er muligt at lave stop, der hvor I mellemlander undervejs.
Ved ankomsten til Denpasar lufthavn på Bali bliver I mødt af Stjernegaards engelsktalende guide, der sørger for transport til Sanur.
I bilen får I udleveret et omfattende informationsmateriale med praktiske oplysninger, forslag til udflugter, restauranter osv. I materialet kan I se, hvordan I kommer i kontakt med vores team. Flere af vores medarbejdere på Bali taler i øvrigt dansk.
Efter en halv times tid i bilen er I fremme på jeres hotel i Sanur.
I Sanur er det muligt at opgradere til det skønne "Prama Sanur Beach Hotel", beliggende direkte på stranden.
I har de næste dage i Sanur og kan slappe af ved stranden eller poolen.
Byens hovedgade har gode forretninger med balinesisk kunst og på den seks kilometer lange strand ligger gode restauranter, hyggelige barer og særligt om aftenen, når grillen og de kulørte lamper tændes, syder det af liv og stemning.
Der er mange udflugtsmuligheder fra Sanur. Tag f.eks. på en sejltur til den smukke Lembongan Island med snorkling, deltag i en cykeltur i solopgangen eller besøg det lokale havskildpaddecenter, der arbejder med at bevare den truede dyreart.
Et strandlaug sørger for at holde Sanurstranden ren, så I hver dag kan vågne op til dette syn.
I bliver hentet på hotellet og kører til det centrale højland. På vejen besøger I Payungan Village, som er noget ganske særligt for os.
Vores medarbejder Kadek kommer fra denne landsby, og i dag får I mulighed for at kigge indenfor og se, hvordan en bondefamilie lever. Her dyrkes ris, kaffe, kakao, vanilje, frugter og grøntsager i mange afskygninger. I spiser frokost og besøger byens tempel.
Den primære årsag til besøget i Payungan er dog en helt anden. I skal på en sejltur i gummibåd (rafting) ned ad floden gennem Balis smukke natur - en betagende måde at opleve landskabet på. Der er passager på floden, hvor det kilder i maven, men børn ned til 7-8 år kan deltage. Dygtige guider sørger for, at også lattermusklerne bliver rørt. Sikkerheden er naturligvis i højsæde, og alle har redningsvest og hjelme på.
Glæd jer til en enestående dag fyldt med unikke oplevelser for børn og voksne i alle aldre, fjernt fra de områder, hvor turister normalt færdes. I er fremme i Ubud sidste på eftermiddagen.
Overalt i Ubud er der spændende caféer, gallerier, forretninger med brugskunst og et leben dagen igennem, og I kan gå rundt til alting eller leje cykler.
Der nok at opleve i Ubud og omegn, som betegnes som Balis kunstneriske og religiøse sjæl. I kan f.eks. opleve omegnen på en guidet cykeltur med udsigt til sirligt anlagte risterrasser eller nyde en vandretur på en af vulkanerne. En solopgang over krateret er en helt uforglemmelig oplevelse.
I kan også tage med en 4-hjulstrækker gennem den smukke natur eller opsøge en af de religiøse ceremonier, der dyrkes med stor intensitet i Ubud. Vores guider holder altid ører og øjne åbne i håb om at kunne præsentere jer for et af de pompøse optog og ceremonier i templet.
I bliver hentet i Ubud, og forude venter en oplevelsesrig dag. I kører østpå til det 400 år gamle Taman Ayun-tempel, der er et af øens smukkeste templer, bemærk træskærerarbejdet på dørene - det er kunst af den fineste slags.
I besøger også Rumah Desa, et traditionelt balinesisk hus, hvor I introduceres til balinesisk livstill og får bl.a. forklaret den balinesiske kalender. I husets køkken hører I om den balinesiske madkultur og stifter bekendtskab med de mange krydderier - et helt uundværligt produkt i en balinesisk husholdning.
En af de helt store seværdigheder i dag er rismarkerne ved Jatiluwih, som er UNESCO-verdensarv. Her balancerer tusindvis af meter skriggrønne terrasser på bjergskråningen, og I går en tur, hvor I forbavses over, hvor billigt ris kan købes i supermarkedet, når man her er vidne til, at hver eneste risplante er stukket i jorden af menneskehånd.
Frokosten indtages i fantastiske omgivelser, og herefter indtager I markedet ved Candi Kuning hvor I mødes af en eksplosion af dufte og kulører: Vilde orkideer, liljer, chili, guava og mange andre afgrøder.
Ad snoede veje når I over 1200 meter og kan nyde den eventyrlige udsigt over Beratansøen. Her finder I endnu en af grundende til Balis popularitet; det fabelagtige hindutempel, Ulan Danu, som ligger midt ude i søen.
I fortsætter ad "margueritruten" til det magtfulde Gitgit-vandfald, hvor en konstant brusen fylder ørerne og luften er tyk af vandperler omkring det 20-30 meter høje fald.
I ankommer til skønne Lovina sidst på eftermiddagen.
En af Lovinas mageløse attraktioner er delfinsafari tidligt om morgenen. I kan arrangere en tur med fiskerne på stranden eller få hotellet til at klare det for jer.
Tilbring resten af tiden på stranden eller tag på fisketur med de lokale fiskere. Når dagen går på hæld, ser I Balis flotteste solnedgang - en stund, der bør nydes med en kold drink i hånden.
The Lovina, et lækkert førsteklasses resort, direkte på stranden, som får vores bedste anbefalinger
I forlader det nordlige Bali og kører sydpå mod Sanur.
I stopper ved de varme kilder ved Banjur - her opstod Balis første spa for flere hundrede år siden. Helt usædvanligt håndværk bliver I præsenteret for ved smukke Pura Beji-tempel.
I fortsætter op i højlandet, og der er en del trapper, der skal besejres, inden den mageløse udsigt fra Penulisan-templet åbenbarer sig. På et plateau i 1200 meters højde går I op og nyder den spektakulære udsigt ud over Batursøen og den majestætiske vulkan af samme navn i baggrunden.
I slutter dagen af med et besøg i en af de traditionelle landsbyer i området, inden I ankommer til Sanur.
Sanur er vores favoritstrandby på Bali. Man kan cykle en strækning på omkring 5 kilometer langs med stranden og holde pause på en af de mange hyggelige restauranter.
Feriens sidste dage nyder I ved poolen eller stranden, eller måske har I lyst til at deltage i nogle af udflugterne fra vores store udflugtsprogram. Om eftermiddagen på dag 16 bliver I kørt til lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.