Eksklusivt resort med et- og toværelses bungalows i tropiske omgivelser og blot 200 meter fra stranden.
Allerede når chaufføren drejer fra hovedgaden og kører ned ad alleen til hotellet, fornemmer man den unikke atmosfære, som præger villa-resortet. Pavilions mangeårige direktør, fru Simona Chimenti, er dybt involveret i den daglige drift og hendes gæsters velbefindende.
Resortets populære restaurant Jahve byder på et spændende fusionskøkken, der afgjort er et besøg værd. Nyd dagene ved den indbydende pool med en forfriskende drink fra poolbaren, og forkæl dig selv med luksuriøse behandlinger og massage i resortets spa.
Den tropiske have med poolområdet er spækket med fine detaljer.
Alle bungalows er indrettet med personlighed, og kun de bedste materialer er brugt. Villaerne har stue og soveværelse, aircondition, TV, telefon, en dejlig veranda, privat have med eget indgang - her god plads og 15 af de 18 bungalows har egen pool. Morgenmaden bestilles til et ønsket tidspunkt og anrettes og serveres i villaen.