Lombok bedste og mest charmerende resort, en skønt oase med fokus på detaljer og smagfuld indretning, direkte på Senggigi-stranden.
De 75 værelser er fordelt i en tropisk og frodig have, og man kan vælge mellem udsigt til haven eller delvis eller fuld havudsigt. Værelserne er indrettet i en blanding af moderne og traditionel balinesisk stil af en kendt hollandsk arkitekt, som er bosat på Bali.
I har hele tre pools at vælge mellem, hvoraf den ene er forbeholdt voksne gæster.
Alle tre pools ligger direkte på stranden med udsigt til det høje Mount Agung på Bali.
Resortet har en skøn spa, som tilbyder en lang række behandlinger, og tre lækre restauranter: en med fisk og skalddyr og en med Middelhavsretter på menuen og en temarestaurant, som bl.a. arrangerer BBQ på stranden.
Husk at bestille bord, restauranten er fuld hver aften. Der er 3 km. til Senggigi by.