Puri Saraswati er et smukt sted, holdt i traditionel Balinesisk stil, omgivet af frodige haver og med en super beliggenhed i hjertet af Ubud.
Her kan I føle jer tæt på den balinesiske kulturarv og slappe af, mens I nyder livet ved poolen og atmosfæren i hotellets haver. Nyd også de mange kultur- og naturattraktioner i området, herunder Monkey Forest og Ubuds marked.
Med udsigt til det ikoniske Saraswati-tempel og den smukke lotusdam kan I desuden nyde en autentisk og stemningsfuld middag på den enestående restaurant The Café Lotus Ubud, der ligger lige op ad hotellet.
Morgenmaden serveres i hotellets barområde, men kan også leveres direkte til jeres værelse, så I kan nyde den i fred og ro.
Hotellets personale ser det som deres fineste opgave at forudse deres gæsters mindste behov og sørge for, at I får et behageligt ophold i Ubud.
Værelserne er nyrenoverede med blik for stedets særlige historie, hvor man har bibeholdt de historiske og kulturelle præg. Alle værelser er udstyret med balkon eller terrasse samt tv, minibar og WiFi.