Højland og havskildpadder Bali Individuel Rejse
Start rejsen i Ubud, Balis kulturelle centrum. Se suveræn natur i Bangli med vandfald og rismarker. Slut af med skønne tropestrande på både Gili Trawangan og Uluwatu i syd.
D’Umah er en autentisk perle, der ligger godt gemt i Balis højland omkring Bangli. Her får du følelsen af at træde ind i privaten hos Putu’s familie, der i dag driver hotellet.
På D’Umah er der tænkt over hver en detalje. Familiens hus står stadig – smukt renoveret med respekt for de originale detaljer – og matriklen er yderligere blevet udvidet med luksuriøse bungalows, der smelter naturligt ind i den ærkebalinesiske landsbyatmosfære og natur.
D’Umah er meget mere end et hotel. Her møder du indehaveren, Putu, som har lagt alt sit hjerteblod i stedet for at skabe den helt rette ånd og et koncept med respekt for naturen, lokallivet og den balinesiske kultur. Du får mulighed for at sanse det hele på egen krop gennem resortets forskellige aktiviteter. Tag fx med på vandretur gennem landsbyer og grøn natur til nogle af områdets vandfald, hop på cyklen og udvid horisonten, deltag i madlavningen, lær at lave traditionelle balinesiske drager, dyrk yoga og dans med de lokale til charmerende gamelanmusik.
Når du rejser med Stjernegaard, indkvarteres du i resortets nye bungalows, hvor de balinesiske traditioner forenes med et moderne touch, og lidt luksus.
Med egen terrasse, tæt på poolen. Alle værelser har udsigt til de charmerende grønne haver og byder i øvrigt på alle almindelige bekvemmeligheder.
En helt fantastisk ferie hvor alt bare spillede fra afrejse til hjemkomst. Gili T er som at være i paradis, at se havskildpadder var en unik oplevelse. Raftingturen i Ubud var sjov og alle burde vælge denne.
Marianne
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.