Adiwana Bisma er et elegant og indbydende boutiquehotel beliggende centralt i livlige Ubud, tæt på byens muligheder og seværdigheder.
Her mellem de grønne rismarker finder I en rolig atmosfære og skønne omgivelser til en afslappende ferie.
Nyd livet ved den smukke infinitypool, der tilbyder en panoramisk udsigt over den omkringliggende og frodige natur. Skal du forkæles yderligere kan du vælge mellem et bredt udvalg af afslappende og vitaliserende spabehandlinger i hotellets wellnessafdeling.
Restauranten på stedet serverer velsmagende retter fra Balis traditionelle køkken samt et udvalg af internationale favoritter, alt sammen lavet med friske, lokale ingredienser.
I kan også nyde en forfriskende drink i poolbaren med udsigt til de frodige omgivelser.
De rummelige og smagfulde værelser er indrettet med traditionelle balinesiske elementer, der giver et touch af den lokale kultur, og så er alle værelserne naturligvis udstyret med balkon eller terrasse samt moderne bekvemmeligheder som aircondition, minibar og gratis WiFi.