Skip to main content

Cachi

argentina - cachi calchaqui_01 argentina - salta_city_01

Salta - Cachi

Denne tur er en 320 kilometers æstetisk rejse gennem landskaber, der tager pusten fra jer.

I kører gennem tobaksplantager i Lerma-dalen, hvorefter turen går opad, når I kører gennem Quebrada de Escoibe, der også er kendt som den trefarvede kløft grundet sin røde jord i kontrast til den blå himmel og de skovbeklædte bjerge, der omgiver den.

Fra de røde bjerge fortsætter I videre til Cuesta del Obispo. En gammel indianerrute omringet af grønne eller brune bjerglandskaber – alt efter hvornår på året, I lægger vejen forbi.

Herefter begiver bussen sig ud på endnu en stigning, når I sætter kursen mod Piedra del Molino, som trods sit fravær af bebyggelse og seværdigheder byder på en kirke i miniatureformat samt en skøn udsigt.

Herfra går det igen nedad. I besøger den smukke dal, Valle Encantado, hvor det til tider kan føles som om, tiden står stille, hvis da ikke naturen kommer med et festligt indslag i form af en condor, der flyver lavt.

I krydser nationalparken Los Cardones og kører mod Payogasta – et område, der måske mest af alt leder tankerne hen på det vilde vest. Herfra går turen mod Cachi, som er en søvnig lille by beliggende i en dal omgivet af bjerge, der til tider er prydet af snedrys på toppen. Byen er trods sin dvaletilstand værd at se, da den udgør et spændende levn fra kolonitiden. Cachi er er kendt for sin særligt spanske stil og arkitektur, men byen er også hjemsted for en række arkæologiske fund fra tiden før spanierne kom til.

Turen varer 9-10 timer og er inklusiv transport.

Udflugtspris
Pris pr. person
- - kr. 340
- - kr. 345
- - kr. 365

Fakta om udflugten

  • Engelsktalende guide
  • Varighed 9-10 timer
  • Transport inkluderet
  • Afhentning på hotel
  • Gruppeudflugt
  • Mulighed for privat udflugt mod tillæg
Argentina (1)

Flot sammensat rejse, hvor store kontraster afløste hinanden. Selv om vi kun var 14 dage i Argentina og Chile, fik vi utroligt mange indtryk af en spændende region.

Børge Myrup, Børkop
4.5   (156 anmeldelser)
Se flere udtalelser her

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)