Argentina og Brasilien
Download rejsebeskrivelse

18 dage fra 39.165 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Argentina og Brasilien

Individuel rejse 18 dage fra 39.165 kr.

SPRUDLENDE STORBYER OG ENESTÅENDE NATUR I ARGENTINA OG BRASILIEN

En pragtfuld rejse til to vidunderlige sydamerikanske lande, hvor I nyder noget af det bedste, som landene har at byde på. Oplev argentinsk charme i Buenos Aires, betagende natur og det sprudlende liv i Rio de Janeiro på én og samme rejse. Rejsen er sammensat, så I både bliver kulturelt beriget og kommer i nærkontakt med den suveræne natur.

brasilien - brasilien_befolkning_01
Argentina Iguazu Falls Cc

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Suveræne naturoplevelser fra nord til syd
  • Se de uforglemmelige Iguazúvandfald
  • Oplev eksotisk dyreliv i verdens næststørste vådområde
  • Nyd charmerende Buenos Aires i Argentina
  • Slå sambaen løs i Rio de Janeiro
  • Mulighed for tilkøb af flere udflugter
brasilien - rio de janeiro_kristusfigur_01

TO SKØNNE SYDAMERIKANSKE LANDE PÅ ÉN REJSE

Bliv omfavnet af skøn natur og eksotisk dyreliv, hvor I oplever hvaler og pingviner ved Madryn i Patagonien, kaimaner, flodsvin og farverige tropiske fugle midt i det spændende naturreservat, Esteros del Iberá, og de imponerende Iguazúvandfald på grænsen mellem Argentina og Brasilien.

I starter rejsen i tangoens højborg, Buenos Aires, hvor I får rig mulighed for at dykke ned i byens spændende og dramatiske historie, ligesom kunstmuseer, farverig street art og charmerende vinbarer også bare venter på at blive udforsket. Herfra skal I bruge de næste mange dage på flere forskellige og enestående naturoplevelser.

Først har I tre overnatninger i Madryn i det nordlige Patagonien. Her er der mulighed for store dyreoplevelser ved strandene og havet ud for byen, hvor masser af forskellige hvalarter og delfiner boltrer sig, mens kolonier med hundredetusindevis af pingviner vralter rundt på land. Er du heldig, kan du også spotte søelefanter og spækhuggere.

Dernæst fortsætter I til en lodge, hvor I har tre overnatninger ved bredden af Iberá-floden i naturreservatet af samme navn. Vi har inkluderet to udflugter her i rejsens pris, hvor der f.eks. er mulighed for at komme på et safari-trek i junglen både om dagen eller om natten med masser af dyreliv, sejlads i kano på floder og søer og så er området et sandt paradis for fuglekiggere med både sjældne og farverige fugle.

Og for at afslutte trioen af suveræne naturoptagelser med manér kører I med bus til Fos do Iguaçú, hvor I ligeledes har tre overnatninger ved de betagende vandfald, som er på listen over verdens syv nye vidundere - og som ganske enkelt er en oplevelse, I aldrig glemmer. I får mulighed for at komme helt tæt på de spektakulære vandfald og opleve dem både fra den argentinske og den brasilianske side, hvor I mærker Moder Jords pulserende nærhed.

Rejsen slutter med manér i Rio de Janeiro, en af verdens smukkest beliggende storbyer, hvor I bor lige ud til den livlige Copacabanastrand, komplet med strandløver og -løvinder og nyder udsigten fra Kristusfiguren på Corcovadobjerget.

Afslut dagen med en saftig caipirinha i vandkanten efterfulgt af sambarytmer eller sød bossa nova musik.

Vi tilbyder et bredt udvalg af udflugter, som I kan tilkøbe hjemmefra og således supplere jeres rejse med helt, som I selv ønsker det.

Tag med til Sydamerika og sæt hak ved både vandfald, verdens vidundere og ikoniske storbyer.

Argentina Brasilien FIT 2024

Turen i overblik

By nætter Inkluderet Opgradering
Buenos Aires 3 nætter: Buenos Aires 3 Merit San Telmo Anselmo Legado Mitico Alvear Palace Hotel
Puerto Madryn 3 nætter: Puerto Madryn 3 La Posada De Madryn Dazzler by Wyndham Puerto Madryn Estancia Rincón Chico +
Esteros del Iberá 3 nætter: Esteros del Iberá 3 Posada de la Laguna + Rincon del Socorro +
Puerto Iguaçú 3 nætter: Puerto Iguaçú 3 Yvy Hotel Loi Suites Iguazu Gran Melia Iguazu
Rio de Janeiro 3 nætter: Rio de Janeiro 3 PortoBay Rio Internacional Hotel Hotel Arena Leme Belmond Copacabana Hotel Arpoador

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal I bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Facade Opgradering
Buenos Aires

Anselmo

Her befinder du dig midt i den charmerende og sprudlende bydel, San Telmo, tæt ved det farverige torv, Plaza Dorrego.

Se hotel
argentina - Merit san telmo_01 Inkluderet i prisen
Buenos Aires

Merit San Telmo

Se hotel
Legado Mitico Udefra Opgradering
Buenos Aires

Legado Mitico

Se hotel
Fachada Galerias Website 2 Opgradering
Buenos Aires

Alvear Palace Hotel

Se hotel
Puerto Madryn La Posata De Madryn Værelse Bygning Inkluderet i prisen
Puerto Madryn

La Posada De Madryn

Se hotel
Dazzler By Wyndham Puerto Madryn 07 Opgradering
Puerto Madryn

Dazzler by Wyndham Puerto Madryn

Se hotel
Estancia Rincon Chico 04 Opgradering
Puerto Madryn

Estancia Rincón Chico

+
Se hotel
Posada De La Laguna Værelse Inkluderet i prisen
Esteros del Iberá

Posada de la Laguna

+

Opdag det uberørte Esteros del Iberá og nyd freden på Posada de la Laguna, hvor naturen er i centrum, og eventyret venter lige uden for døren.

Se hotel
Rincon Del Socorro Pool Opgradering
Esteros del Iberá

Rincon del Socorro

+
Se hotel
argentina - yvy hotel_pool_03 Inkluderet i prisen
Puerto Iguazu

Yvy Hotel

Se hotel
Aerial 3X2 Opgradering
Puerto Iguazu

Loi Suites Iguazu

En charmerende oase af et luksushotel beliggende midt i den grønne skov kun 15 minutters kørsel fra Iguazu-vandfaldene.

Se hotel
Aerial Opgradering
Puerto Iguazu

Gran Melia Iguazu

Se hotel
Rooftop Pool Hero Inkluderet i prisen
Rio de Janeiro

PortoBay Rio Internacional Hotel

Se hotel
Hotel Arena Leme 07 Opgradering
Rio de Janeiro

Hotel Arena Leme

Se hotel
Fachada Copapalace Opgradering
Rio de Janeiro

Belmond Copacabana

Se hotel
Arpoador Medium Room Opgradering
Rio de Janeiro

Hotel Arpoador

Se hotel

Vi inviterer til foredrag

Mangler du inspiration til din næste rejse? Vi holder mange spændende foredrag, hvor dedikerede medarbejdere fortæller om vores mange eventyrlige destinationer og hvordan du bedst oplever dem.

Foredragene er gratis og foregår året rundt i København samt to gange årligt i Aarhus.

Gå til alle foredrag
argentina - buenos aires_22
brasilien - brasilien_dans_kvinde_karneval_02

Spændende rejsemål, Rune er en engageret rejseguide og heldig med rejsefællesskabet

Elsebeth, Gentofte
4.5   (156 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger om rejser til Argentina
brasilien - brasilien_befolkning_02

Dagsprogram

Dag 1

AFREJSE FRA DANMARK

I flyver fra Danmark og rejser gennem natten med en mellemlanding undervejs.

Argentina Brasilien FIT 2024
brasilien - brasilien_papegeoje_01_hf Oplev de skønne strande i Rio de Janeiro når du rejser til Brasilien

Dag 2

ANKOMST TIL BUENOS AIRES

I ankommer til Buenos Aires, hvor en engelsktalende repræsentant står klar til at tage imod jer i lufthavnen og følge jer til jeres hotel inde i byen.

På vejen fortæller han jer naturligvis også lidt om det eventyr, der venter jer. I bruger dagen på at falde til og mærke storbyens fortryllende stemning.

Hvis I har energi til det efter den lange rejse, kan I også begive jer ud i Buenos Aires’ gader, hvor I bliver mødt af indtryk, der på mange måder minder om en charmerende sydeuropæisk storby i smukt forfald. Alligevel er det umuligt at tage fejl af, at I befinder jer på den sydlige halvkugle.

Den latinamerikanske charme fylder gaderne, hvor I end går, og flere steder har arkitekturen fået en tur med murerskeen og et forbedrende strejf med malerpenslen, som minder jer om, at i dag er den europæiske storhedstid i landet en saga blot.

Når det fløjlsbløde mørke falder på, liver byen op, og I får rig mulighed for at spise store bøffer og lade jer forføre af tangorytmerne fra byens barer.

Buenos Aires er ofte blevet kaldt Sydamerikas Paris, og der er noget om snakken. Ikke blot emmer byen af kultur i alle ordets betydninger med sit display af moderne kunst, historie, musik, teater, gastronomi og dans, der som oftest alt sammen kan opleves på åben gade.

Buenos Aires er også aldeles henrivende og charmerende at spadsere igennem.

  • Morgenmad

Her skal i bo

argentina - Merit san telmo_01 Inkluderet i prisen
Buenos Aires

Merit San Telmo

Facade Opgradering
Buenos Aires

Anselmo

Legado Mitico Udefra Opgradering
Buenos Aires

Legado Mitico

Fachada Galerias Website 2 Opgradering
Buenos Aires

Alvear Palace Hotel

Tilkøb udflugter

argentina - buenos aires_20
argentina - buenos aires_tango_dans_10 Argentina Buenos Aires Skyline GT 1211825233

Jeres oplevelser starter i storbyen Buenos Aires, hvor vores engelsktalende repræsentant møder jer i lufthavnen. Fra turen til hotellet får I de første indtryk af byen og dens latinamerikanske charme.

Dag 3-4

BUENOS AIRES PÅ EGEN HÅND, MULIGHED FOR TILKØB AF UDFLUGTER

I vågner op til jeres første hele dag i Argentina og hovedstaden Buenos Aires.

Efter morgenmaden tager I hul på alle de gode oplevelser, der venter i storbyen med 3,5 mio. indbyggere - hele 13 mio. med byens forstæder. Dermed er den kun overgået i Latinamerika af brasilianske Sao Paulo og mexicanske Mexico City.

Buenos Aires er en by formet af mange historiske begivenheder, der har gjort den til det, den er i dag. Tilbage i 1500-tallet blev byen faktisk grundlagt hele to gange, da de indfødte i første omgang drev nybyggerne på flugt. Siden har Buenos Aires flere gange været under angreb, blandt andet fra sin egen flåde, og flere diktatorer, gode som onde, har hersket her.

Byen har været hjemsted for utallige intellektuelle men har også været præget af ekstrem økonomisk krise. Den charmerende by kan opleves på egen hånd, eller I kan tilkøbe udflugter med engelsktalende guide, hvis I vil være sikre på at få hele historien med. Vi anbefaler klart en guidet tur, hvor der både sættes ord og billeder på historien for til fulde at forstå byens kompleksitet og kulturelle baggrund.

Her er mange ting at opleve, så I er nødt til at vælge. Tag f.eks. en spadseretur til Plaza de Mayo (Maj-pladsen), som stammer helt tilbage fra 1581, hvor den blev kaldt Plaza de Armas. Den er byens historiske, politiske og kulturelle centrum og er omgivet af det lyserøde Casa Rosada, hvor præsidenten og regeringen arbejder. Her ligger bl.a. også nationalbanken og byens katedral, der indeholder resterne af Argentinas og Sydamerikas store befrielseshelt, José San Martin, som fra 1810 til 1824 var hovedkraften i løsrivelsen fra Spanien og dannelse af nye lande som Argentina, Chile og Peru.

Når I går rundt, så nyd de brede boulevarder og grønne parker. Tag evt. en bus til det farverige La Boca-kvarter, hvor immigranterne fra især Italien slog sig ned i 1800-tallet. Kvarteret er hjemsted for fodboldklubben Boca Juniors, der spiller i Argentinas bedste række – det var her, at Diego Maradona spillede, og han æres naturligvis stadig her. Som en kontrast til La Boca kan I fortsætte til det mere polerede kvarter, Puerto Madero, langs de gamle havnebassiner, hvorfra verdens bedste korn og røde bøffer i mange årtier blev udskibet til hele verden. Her bor nutidens velhavere i moderne lejligheder i stål og glas.

Palermo-kvarteret er det grønne kvarter tæt på Rio de la Plata-floddeltaet mod Uruguay. Her kan I slentre rundt i skønne parker anlagt af franske byarkitekter omkring år 1900, da Argentina var verdens såkaldte kornkammer og bed skeer med de største i verden. I kan også slå et slag forbi byens hippe Palermo Soho-kvarter, hvor brostensgaderne byder op til spadsereture blandt butikker med design og tøj - og så er der knaldgode frokostrestauranter.

Er I til den mere traditionelle underholdning, bør I tage en rundtur i gaderne i et af byens ældste kvarterer, San Telmo, hvor mange af de aristokratiske familier boede i 1800-tallet. I dag er det byens underholdningscentrum med tangobarer og restauranter. Det er ikke usædvanligt, at der danses tango på Plaza Dorrego, som er omkranset af masser af hyggelige udendørs caféer og barer.

I den nordlige del af byen ligger Recoleta-kirkegården, hvor Argentinas mest berømte kvinde, Eva Perón, bedre kendt som Evita, ligger begravet. Kirkegården er aparte, hvor enorme monumenter huser små familiekapeller - ligesom Pere Lachaise-kirkegården i Paris. Her kan I lære mere om Evitas og dermed 1950'ernes Argentina at kende.

I Buenos Aires leves livet i byens gader om aftenen, hvor I blandt andet kan nyde den gode mad, som Argentina er kendt for og komme helt tæt på tangoen. Har I lyst til at prøve kræfter med den sensuelle dans, er der rig mulighed for det på barer, restauranter og i tangoklubber.

Vil I hellere se på, kan I bruge aftenen på eksempelvis El Querandí, hvor I kan se byens bedste tangoshow over en god middag. Tangoen opstod som en blanding af forskellige stilarter blandt immigranter i Buenos Aires i slutningen af 1800-tallet. Dansen og ikke mindst musikken virker kompliceret men fascinerende, og danserne i showet mestrer trinene til perfektion.

Tangoen udtrykker passion og smerte, og vi tør godt love, at man bliver grebet og rørt af de smukke trin og den dramatiske musik.

  • Morgenmad

Her skal i bo

argentina - Merit san telmo_01 Inkluderet i prisen
Buenos Aires

Merit San Telmo

Facade Opgradering
Buenos Aires

Anselmo

Legado Mitico Udefra Opgradering
Buenos Aires

Legado Mitico

Fachada Galerias Website 2 Opgradering
Buenos Aires

Alvear Palace Hotel

Buenos Aires La Boca GT1203245734
argentina - buenos aires_san telmo_01 Buenos Aires Recolenta Kirkegård 450831715

I kvarteret La Boca (tv) slog mange italienske immigranter sig ned i 1800-tallet. Kvarteret er hjemsted for fodboldklubben Boca Juniors, hvor Maradona spillede. Er I til den mere traditionelle underholdning, bør I tage en rundtur i gaderne i et af byens ældste kvarterer, San Telmo (øverst th). Recoleta-kirkegården, hvor Argentinas mest berømte kvinde, Eva Perón - Evita - ligger begravet, er også et besøg værd.

Dag 5

BUENOS AIRES, FLY TIL PUERTO MADRYN

I dag fortsætter jeres rejse, når I vinker farvel til skønne Buenos Aires og hopper på et fly sydpå til Puerto Madryn – eller blot Madryn, som det hedder i folkemunde.

Madryn er en lille hyggelig by, som ligger i det nordlige Patagonien i bunden af bugten Golfo Nuevo, der sammen med halvøen Valdes beskytter den imod Atlanterhavets mere voldsomme temperament.

Byen har omkring 100.000 indbyggere og er et attraktivt rejsemål for turister, som vil opleve de imponerende omkringliggende naturseværdigheder, hvor både natur og dyreliv er helt unikt.

I kan bruge dagen på at slappe af efter flyrejsen og orientere jer i Madryn og byens omgivelser og planlægge, hvad I har lyst til at lave, imens I er her.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Puerto Madryn La Posata De Madryn Værelse Bygning Inkluderet i prisen
Puerto Madryn

La Posada De Madryn

Dazzler By Wyndham Puerto Madryn 07 Opgradering
Puerto Madryn

Dazzler by Wyndham Puerto Madryn

Estancia Rincon Chico 04 Opgradering
Puerto Madryn

Estancia Rincón Chico

+
Puerto Madryn Punta Tombo Pingvin Koloni

Dag 6-7

PUERTO MADRYN PÅ EGEN HÅND, MULIGHED FOR TILKØB AF UDFLUGTER

Dagen ligger åben til at nyde den fantastiske natur i denne del af Patagonien.

Udover de skønne landskaber byder Patagonien på et helt utroligt dyreliv, hvor I bl.a. kan møde pingviner, hvaler, søløver, sæler, søelefanter og en sjælden gang spækhuggere ude på havet. Inde på land ligger fuglereservatet Isla De los Pájaros, som er stort set uberørt af menneskehånd og et paradis for fuglekiggere.

I behøver faktisk ikke engang at tage ud at sejle for at se de store havdyr boltre sig. Ved Playa El Doradillo, byen Puerto Madryn og den lille by Puerto Piramides på halvøen Valdes er der så mange hvaler i starten af hvalsæsonen og ved højvande, at de store dyr svømmer tæt ind til kysten. Det er især i perioden juni – december, at hvalerne søger ind i Golfo Nuevo-bugten mellem byen og halvøen.

Her kan I blandt andet se hunnerne med deres unger, som de nænsomt guider på vej i livet, herunder bardehvalen Sydlige Rethval, der har et kæmpestort hoved med hvide pletter af tyk hud og kan blive op til 18 m lang og veje 80 ton. Den fik i sin tid sit navn, fordi den var den ”rette” hval forstået på den måde, at den var nem at fange for hvalfangerne i sin tid; den svømmer langsomt og er så nysgerrig, at den ofte kommer helt op til bådene og siger goddag, når man er ude på hvalsafari.

Er I ude at sejle, får I næsten helt sikkert også øje på delfiner, der elsker at lege i kølvandet eller på siden af turistbådene. Inde på strandene kan det også hænde, at I støder på en koloni af søelefanter, der ligger og gasser sig på stranden, imens de fordøjer det sidste måltid. Det er kun hannen, der har den mærkværdige snude, men han kan svære svær at få øje på, da han omgiver sig med et harem af hunner.

Man kan nogle gange komme ret tæt på dyrene, men dog med en respektfuld afstand, og overholder man dette, er søelefanterne ret ligeglade med at blive iagttaget. De kigger lidt og er nysgerrige over, hvad os mennesker er for nogle underlige nogen. Når de er i gang med at skifte vinterpels, er de ikke så aktive, men ellers kan de godt lege lidt og slås med hinanden - som regel for sjov - og puffe lidt til hinanden, mens de grynter.

Madryn er med rette kendt som Argentinas undervandshovedstad, og har I mod på det og besidder et dykkerbevis, venter der store oplevelser under havets overflade. Her findes blandt andet dykkersites, hvor man har sænket skibe med vilje, blot for at skabe gode dykkersites på vragene. Udover vragene er der under havoverfladen f.eks. søanemoner, som forsvinder, blot du rører ved dem, grønne alger, som står og svinger blidt frem og tilbage og farverige fisk med skinnende farver, som langsomt og nysgerrigt svømmer helt op til dig for at spise af din hånd. I Madryn ligger også et moderne havforskningscenter, EcoCentro, hvor der både er en smuk udsigt og en spændende udstilling, som fortæller om de maritime forhold i området.

Syd for Madryn finder I pingvinkolonien Punta Tombo, hvor man mellem oktober og marts kan gå rundt mellem tusindevis af Magellan-pingviner, mens de sociale dyr vralter rundt på stranden. I Punta Tombo er der omkring 7-800.000 pingviner, hvilket gør stedet til den næststørste koloni i verden.

Pingvinerne bor under buske eller graver sig ned i huller i jorden, og det er ret underholdende at betragte de løjerlige dyr, når de interagerer med hinanden. Lige så graciøse de er i vandet, lige så kluntede kan de være på land. Nogle af pingvinerne bor tæt på de anlagte gangbroer og stier, andre længere væk.

Flere pingviner vandrer rundt på vej til eller fra havet, og her skal man overholde trafikreglerne, dvs. at pingvinen altid har forret, så hvis de krydser stien, stopper man pænt og venter på, at de er kommet godt over stien.

Uanset hvordan I vælger at nyde naturen under jeres ophold i Madryn, er det en stor oplevelse at nye havdyrene, de vilde fugle og andre dyr tæt på og i deres naturlige omgivelser, hvor I følger dem i deres eget tempo og på deres betingelser.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Puerto Madryn La Posata De Madryn Værelse Bygning Inkluderet i prisen
Puerto Madryn

La Posada De Madryn

Dazzler By Wyndham Puerto Madryn 07 Opgradering
Puerto Madryn

Dazzler by Wyndham Puerto Madryn

Estancia Rincon Chico 04 Opgradering
Puerto Madryn

Estancia Rincón Chico

+
Madryn Southern Right Whales GT1179852547 puerto madryn _soelefant_03

I Puerto Madryn venter der jer et sandt overflødighedshorn af enestående natur og dyreoplevelser både til lands og til vands. Se bl.a. hvaler lege helt tæt på land på visse tider af året.

Dag 8

PUERTO MADRYN, FLY TIL POSADA, TRANSPORT TIL ESTEROS DEL IBERÁ

I dag skal I videre på jeres rejse, når I flyver til Posadas omkring 2.000 kilometer imod nord lige på grænsen til Paraguay.

Her skal I bo omgivet af tropisk frodighed i lodgen Posada de la Laguna midt i det spændende naturreservat Esteros del Iberá. Lodgen ligger lige på bredden af vådområdet Iberá, som er det næststørste i verden. Her er mulighed for mange forskellige aktiviteter, hvor I kan opleve den smukke natur her på forskellig vis.

Posada de la Laguna har tilknyttet erfarne naturguider, som vil vise jer de bedste sider af biodiversiteten i det fascinerende reservat. I kan f.eks. tage på magiske sejlture på Iberá-søen ved dagslys eller om natten under en fredfyldt stjerneklar himmel, tage på vandreture i junglen, sejle i kano, hvor man nyder de forskelligartede fugles melodiske sange eller opleve marskområdet fra en hesteryg.

Vi har i rejsens pris inkluderet to aktiviteter om dagen, mens I opholder jer her, som I kan læse mere om nedenfor.

  • Helpension

Her skal i bo

Posada De La Laguna Værelse Inkluderet i prisen
Esteros del Iberá

Posada de la Laguna

+
Rincon Del Socorro Pool Opgradering
Esteros del Iberá

Rincon del Socorro

+
LHN

Louise Holm Nielsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

Esteros Del Ibera Brøleabe GT899614340 Argentina Puorto Madryn Esteros De Ibera Natur 1311157571

Dag 9-10

ESTEROS DEL IBERÁ, OPLEV RESERVATET MED GUIDE

Under jeres ophold i Posada de la Laguna kan I tilvælge aktiviteter, som lodgen udbyder. Vi har i rejsens pris inkluderet to aktiviteter om dagen, mens I opholder jer her.

Her er blandt andet mulighed for følgende udflugter:

Bådsafarier, hvor I hopper i bådene ved Caranday-havnen, som ligger lige ved lodgens have. Herefter sejler I ud i den fascinerende Corriente-kanal eller langs Miriñay-floden og dybere ind i marsken. Her er I sikre på at støde på både det venlige sydamerikanske flodsvin, kapivaren, som er verdens største gnaver. Den lever i skovområder nær floder og sumpe og er både land- og vandlevende, og har derfor fødder med svømmehud. I ser også de lidt mere utilnærmelige – men ikke mindre fascinerende - kaimaner, vilde alligatorer på et par meter og mankeulve, sumpdyr og over 350 fuglearter, der gør dette sted til et paradis for fuglekiggere.

Kanosejlads er ideelt til en stille og rolig udforskning af dyrelivet, når I driver dovent ned ad en flod eller på en sø, især for dem, der beundrer akvatiske dyr eller flodfugle såsom ænder, arter af jacaner eller storke, der alle stortrives i vådområderne her. Sidst på dagen kan I betragte dagen gå til ro i form af en vidunderlig solnedgang i hjertet af søens fredfyldte landskab.

Er I til vandreture, er der gode muligheder for dette. Udflugterne på vandreruterne starter altid med et besøg på et museumscenter, der kombinerer områdets antropogiske og biologiske historie, da de hænger uløseligt sammen, idet de oprindelige folk altid har levet i pagt med naturen og økosystemerne her.

Herefter fortsætter jeres vandretur langs stierne dybere ind i området, hvor I kan beundre den store variation af tropiske plante- og dyrearter. Her er også en række spændende dyr, såsom brøleaber, hvis højlydte brøl kan høres flere kilometer gennem skoven, forskellige pampasdyr, flodsvin og hundredvis af farverige fuglearter.

Er I særligt eventyrlystne, kan I også vælge at vandre i den kulsorte nat og lade jer opsluge af junglens lyde – helt indlysende en meget anderledes oplevelse end om dagen, idet både ræve, vaskebjørne, sorte bæltedyr, flodsvin og nataktive fugle kommer frem efter mørkets frembrud. Er det klart vejr, er der også garanti for en fantastisk stjernehimmel.

Posada de la Laguna er efterhånden blevet den foretrukne lodge for særlige programmer for fuglekiggere, dels på grund af dens privilegerede placering inden for reservatet Themi National Reserve og for naturguiderne på stedet, som har stor erfaring i at organisere exceptionelle aktiviteter for fuglekiggere. På en fuglekigger-udflugt tager den indfødte guide jer med på flere rundture i reservatet, hvor der er mulighed for at spotte over 350 fuglearter, der trives i økosystemet her.

Det er f.eks. sjældne skønheder blandt fugleelskere som storkefuglen Jabirú, Yetapa de Collar, som på guaraní betyder ”fuglen med den lange hale”, som den spreder under sin flugt. Den kan bl.a. kendes på sit markante hvide bånd om halsen. Hertil kommer også den eftertragtede gule kardinal, der er kendt for sin melodiske og harmoniske sang og flotte farve. Den er endemisk for Sydamerika og er i dag klassificeret som en truet art. Så puds kikkerten og forbered jer på store fugleoplevelser!

Til sidst er der også mulighed for, at I kan tage på en ridetur i vådområdet og de nærtliggende palmeplantager ved Iberá-søen.

I rider i et roligt tempo, mens I udforsker dette naturlige paradis. Det er en anderledes måde at beundre dyrelivet og de unikke landskaber på, som giver et andet perspektiv på naturen.

  • Helpension

Her skal i bo

Posada De La Laguna Værelse Inkluderet i prisen
Esteros del Iberá

Posada de la Laguna

+
Rincon Del Socorro Pool Opgradering
Esteros del Iberá

Rincon del Socorro

+
Argentina Esteros Del Ibera Capybara 1175806493

Dag 11

ESTEROS DEL IBERÁ, BUS TIL IGUAZÚVANDFALDENE

I dag hopper I fra den ene enestående oplevelse til den anden.

I forlader Posada de la Laguna om formiddagen og kører fem timer i bus til de betagende Iguazúvandfald, der hører til helt i toppen over de smukkeste vandfald i verden. Her bor I på Yvu Hotel i Puerto Iguaçú, der ligger hyggeligt og putter sig i den grønne jungle. Hotellet ligger blot 10 minutters gang fra byen, hvor I finder forskellige restauranter og små butikker og har samtidig en perfekt beliggenhed, når området omkring Iguazúvandfaldene skal udforskes.

I bruger sandsynligvis resten af dagen på at nyde roen, spise i byen og samle energi til de forestående dage i vandfaldets tegn. Og I kan godt glæde jer.

Aftenen kan bruges med afslapning på hotellet, hvis I da ikke får lyst til at udforske byen og dens restauranter.

  • Morgenmad

Her skal i bo

argentina - yvy hotel_pool_03 Inkluderet i prisen
Puerto Iguazu

Yvy Hotel

Aerial 3X2 Opgradering
Puerto Iguazu

Loi Suites Iguazu

Aerial Opgradering
Puerto Iguazu

Gran Melia Iguazu

Iguazúvandfaldene venter forude

Der venter nogle spændende dage forude, hvor I får rig mulighed for at se de betagende Iguazúvandfald fra flere vinkler.

I er på gammel indiansk jord, og Iguaçú betyder meget sigende ’stort vand’ på det indianske sprog tupí guaraní.

Vi kan også anbefale at tilkøbe turen fra en bådtur. 

brasilien - iguazu_vandfald_04

Dag 12

IGUAZÚVANDFALDENE (BRASILIANSKE SIDE),

I dag skal I beundre et af de smukkeste syn, I nogensinde vil få at se, når I oplever Iguazúvandfaldene set fra den brasilianske side af faldene.

Vi har i rejsens pris inkluderet en halvdagsudflugt til den brasilianske side af Iguazúvandfaldene inkl. entré og udflugt i en gruppe med engelsktalende guide.

Vandfaldene, der udgør en del af grænsen mellem Brasilien og Argentina, dækker mere end 275 vandfald fordelt over 2,7 kilometer og er blandt verdens mest vandrige vandfald. Enkelte steder er faldhøjden op til 82 meter, og det anslås, at der fosser omkring svimlende 5.000 kubikmeter vand gennem vandfaldene i sekundet. Ikke uden grund er Iguazúfaldene udnævnt til et af verdens syv mest fantastiske naturfænomener.

Der er mulighed for at komme ad en scenisk rute på flere kilometer, hvor I har udsigt til vandfaldene, og mange er enige om, at det er her, I får den smukkeste panoramaudsigt. Selv om det kan være svært at tage øjnene fra den spektakulære udsigt, kan I også glæde jer til at komme helt tæt på naturen. Når I går gennem det grønne, bliver I måske mødt af store sværme af sommerfugle eller nogle af de næsebjørne, som huserer omkring vandfaldene. Stisystemerne, I går på, er både sikre og moderne og bringer jer helt tæt på. Der er flere udsigtspunkter, så I kan studere faldene fra forskellige vinkler.

Allerede en kilometer fra faldet fyldes luften af den massive lyd af vandmasser i frit fald og kølige skyer af trillioner af mikroskopiske vandpartikler, der ofte indrammes af regnbuer, når solens stråler leger med dem. 

For enden af ruten finder I en elevator, som leder jer op til et udsigtspunkt, hvorfra I kan betragte Floreano-vandfaldet, som vurderes til at være et af parkens smukkeste.

  • Morgenmad

Her skal i bo

argentina - yvy hotel_pool_03 Inkluderet i prisen
Puerto Iguazu

Yvy Hotel

Aerial 3X2 Opgradering
Puerto Iguazu

Loi Suites Iguazu

Aerial Opgradering
Puerto Iguazu

Gran Melia Iguazu

På rejsens dag 11 kører I mod de betagende Iguazúvandfald. Her har I et par dage til at opleve og blive facineret af vandfaldenes voldsomme kræfter og store skønhed.

Dag 13

PUERTO IGUAÇÚ PÅ EGEN HÅND, MULIGHED FOR TILKØB AF UDFLUGT

Det står jer frit for, hvad I vil bruge dagen på, men har I lyst til at se mere af vandfaldene fra andre vinkler, så gør det.

Den brasilianske del og den argentinske del af vandfaldene er to vidt forskellige sider af samme sag, og det giver derfor god mening at opleve det storslåede vandfald fra begge lande.

Mens den brasilianske side giver jer et storslået vue over det kæmpemæssige vandfald, giver den argentinske side af vandfaldet jer muligheden for at komme helt tæt på de kraftfulde vandmasser og med en mere varieret adgang til vandfaldene. Her passerer I blandt andet de berømte udsigtspunkter i både øvre og nedre del af faldene inklusive et pragtfuldt panorama-view over faldene og den dybgrønne jungle.

I kan snildt bruge dagen på at udforske faldene fra den argentinske side. Højdepunktet er som regel, hvis I tilkøber en bådtur, der fører jer helt tæt på det spektakulære vandfald Garganta do Diablo – Djævlens Gab – hvor 14 fald havner i en slugt og sender en kolossal vandpartikelsky til himmels - en tur, hvor I ikke kan undgå at blive våde.

Har I fået nok af vandfaldene eller har I ekstra tid på hånden, så tag evt. på en smuk sejltur på Itaipu-søen eller tag på safari i den skønne natur på en guidet udflugt, hvor I ikke blot ser, men også forstår naturen og dens luner - eller oplev området på egen hånd.

  • Morgenmad

Her skal i bo

argentina - yvy hotel_pool_03 Inkluderet i prisen
Puerto Iguazu

Yvy Hotel

Aerial 3X2 Opgradering
Puerto Iguazu

Loi Suites Iguazu

Aerial Opgradering
Puerto Iguazu

Gran Melia Iguazu

argentina - iguassu falls_02
argentina - iguassu falls_dyr_01 argentina - puerto iguazu_skilt_01

Iguazúvandfaldene har i kraft af sin placering på grænsen mellem Argentina, Brasilien og Paraguay historisk haft et blakket rygte som smuglerparadis. Men i dag støder man mest på turister i den skønne natur omkring faldene.

Dag 14

PUERTO IGUAÇÚ, FLY TIL RIO DE JANEIRO

Efter et par dage i den almægtige natur forlader I Puerto Iguaçú, for nu er det blevet tid til at flyve mod Rio de Janeiro ude ved kysten, hvor I skal tilbringe de sidste dage af jeres rejse, hvis ikke I ønsker at forlænge rejsen.

I løbet af dagen ankommer I til Rio de Janeiro, byen, der er kendt for sine strande, bjergtoppe, Kristus-figuren og ikke mindst det årlige karneval. Ved ankomsten i lufthavnen møder en chauffør jer og kører jer til jeres hotel ved Copacabana-stranden.

På hotellets tag ligger en pool med fantastisk udsigt over byens ikoniske seværdigheder, herunder Kristusfiguren. Efter I er tjekket ind, er det oplagt at slappe af her eller på verdens mest berømte strand, som ligger lige for jeres fødder.

Hvis energien er til det efter rejsen, så spadser eventuelt en tur langs strandpromenaden og videre til Ipanema-stranden, der ligger i forlængelse af Copacabana. Brug aftenen på at finde jer til rette på jeres hotel og måske hvile ud efter rejsen i dag. Er energien til det, kan I begive jer ud i byen og nyde den latinamerikanske charme, der fylder gaderne, hvor end I kommer frem.

I finder masser af gode spisesteder i nærheden af jeres hotel og nyder formentlig aftenen med et godt måltid mad.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Rooftop Pool Hero Inkluderet i prisen
Rio de Janeiro

PortoBay Rio Internacional Hotel

Hotel Arena Leme 07 Opgradering
Rio de Janeiro

Hotel Arena Leme

Fachada Copapalace Opgradering
Rio de Janeiro

Belmond Copacabana

Arpoador Medium Room Opgradering
Rio de Janeiro

Hotel Arpoador

Sikkerhed og kriminalitet

Brasilien har i mange år haft et kedeligt rygte som et farligt sted at færdes som turist. Virkeligheden er heldigvis helt anderledes nu, og det er ikke helt forkert at sige, at sikkerheden i dag er den bedste i tre årtier. En effektiv indsats siden begyndelsen af 1990’erne har forbedret situationen mærkbart til glæde for brasilianerne selv og alle os, der elsker at rejse i Brasilien.

I dag kan Rio de Janeiro sammenlignes med andre storbyer og er ligeså tryg at rejse rundt i. 

brasilien - rio de janeiro_copacabana_03

Dag 15-16

RIO DE JANEIRO PÅ EGEN HÅND, MULIGHED FOR TILKØB AF UDFLUGTER

Som I hurtigt vil opdage, er Rio de Janeiro karneval, Copacabana og caipirinhas – og meget, meget mere!

Oplev den sprudlende by på egen hånd eller bestil en guidet tur. I har to fulde dage til fri disposition, og her kan vi anbefale at komme helt ned i vandkanten og helt til tops.

Det er ikke for ingenting, at Rio de Janeiro kaldes verdens smukkeste millionby, og de kommende dage vil I få bekræftet hvorfor. Alene beliggenheden i de smukke bugter mellem bjergene er enestående, og med skov og jungle som det grønne bagtæppe for de hvide strande ud til havet, er scenen sat for den perfekte placering af byen. Rios beboere, cariocaerne, kalder da også selv deres by for ’Den vidunderlige by’.

I bør blandt andet tage turen op ad Corcovado-bjerget, hvor I kører gennem Atlanterhavs-junglen, og op til den enestående og kæmpemæssige Kristus-figur, der står på toppen af bjerget Sukkertoppen og hilser rejsende velkommen fra nær og fjern højt hævet over byen. Den ikoniske statue er udnævnt til ét af verdens syv nye vidundere. Den sidste stigning op til foden af den 39 meter høje sandstens- og cementfigur foregår ad 220 trin rundt om figuren – hvis man da ikke ønsker at tage elevatoren.

Det knap 400 meter høje bjerg kan ses fra de fleste steder i byen. Det ligger for enden af Copacabana-stranden ved indsejlingen til en af verdens smukkeste naturlige havne.

I kan også vælge at tage glasgondolen de to stationer op til toppen, hvorfra I har en fantastisk panoramaudsigt over Guanabara-bugten, Tijuca Nationalparken, strandene, Rios centrum, Kristus-figuren og søsterbyen Niteroí på den anden side af bugten.

For nogle mennesker er det et religiøst mål at aflægge den store statue et besøg. For andre handler det i lige så høj grad om den gode udsigt, når de begiver sig op på Corcovado-bjerget. Uanset hvad, er det noget helt særligt at stå på toppen af Rio, hvor I har fri udsigt til den yndige by. Kommer I først på dagen, lyser solen figuren flot op, og I får et ’picture perfect’ vue over byen.

Udover denne indlysende seværdighed er Rio de Janeiro mange ting og en mangefacetteret storby som få. Vil I opleve det autentiske Rio de Janeiro, kan det anbefales at forlade de trendy strandområder og dykke ned i nogle af byens lokale lommer. Er i nysgerrige efter den finere og mere dannede side af den lokale kultur, bør I udforske den kunstneriske og smukke bydel, Santa Teresa. Eller I kan nyde det gode liv a la Rio på en af de verdensberømte strande, hvor kolde caipirinhas og acai-is bliver serveret i stride strømme.

Det er også blevet mere og mere populært at besøge byens favelaer. Her er sikkert at færdes, men vi anbefaler dog, at I gør det med lokale guider som kender området og som kan vise jer rundt. Rio de Janeiro og byens opland har 10 mio. indbyggere. En stor del af dem bor i slumbyer, de såkaldte favelaer, der gennem mange år var berygtede og farlige. I dag er situationen forbedret i mange af dem, og indbyggerne i favelaen er glade for besøg fra turister. Hvis I besøger området vil I fra lokale se og høre en del af den brasilianske virkelighed, som langt fra alle brasilianere kender til, og hører om, hvordan udviklingen omsider har forbedret tilværelsen for mange af Rios fattigste.

Favelaerne har en storslået udsigt over Atlanterhavet og resten af Rio, da de er bygget på bjergskråningerne over byen.

Mange af sambaskolernes mest fanatiske deltagere kommer fra byens favelaer, så det er ikke utænkeligt, at I kommer til at høre samba for fuld udblæsning på jeres rundtur her.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Rooftop Pool Hero Inkluderet i prisen
Rio de Janeiro

PortoBay Rio Internacional Hotel

Hotel Arena Leme 07 Opgradering
Rio de Janeiro

Hotel Arena Leme

Fachada Copapalace Opgradering
Rio de Janeiro

Belmond Copacabana

Arpoador Medium Room Opgradering
Rio de Janeiro

Hotel Arpoador

brasilien - rio de janeiro_trappe_02_hf
brasilien - brasilien_kvinde_karneval_01 brasilien - rio de janeiro_cristo redentor_statue_05

Rio de Janeiro er et sprudlende overflødighedshorn af livsglæde, karneval, Copacabana og caipirinhas – og meget, meget mere! I har to fulde dage i byen og kan nyde byen på egen hånd eller bestille en guidet tur.

Dag 17

RIO DE JANEIRO – DANMARK

I vinker farvel til den brasilianske storby og sætter kursen mod Danmark. I har et stop undervejs, før I ankommer til Danmark den efterfølgende dag.

  • Morgenmad

Dag 18

ANKOMST TIL DANMARK

I ankommer til Danmark efter en skøn rejse til Argentina og Brasilien.

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

LHN

Louise Holm Nielsen

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Andre spændende rejser

brasilien - amazonas_befolkning_04

Brasiliens højdepunkter Brasilien Individuel rejse

Oplev Salvador, bo på en lodge i Amazonjunglen og se Iguazúvandfaldene, Búzios og Rio. Det bedste af Brasilien!

Foz do Iguaçu (3 nætter) Salvador (3) Amazonjunglen (3) Rio de Janeiro (3) Búzios (3)
brasilien - amazonas_befolkning_02

Ecuador, Amazonjunglen og Galápagos Ecuador og Galápagos Individuel rejse

En rejse, der forener det historiske Sydamerika med Amazonjunglens vilde natur og det underfundige Galápagos. 

Quito (2 nætter) Amazonjunglen (3) Baños (2) Cotopaxi (2) Quito (1) Santa Cruz, Galápagos (2) Isabela, Galápagos (2)
peru - titicaca_flydende oe_12

Essensen af Peru Peru Individuel rejse

Oplev 5 højdepunkter, mærk historiens vingesus og højlandets betagende natur i Andesbjergene og ved Titicacasøen.

Lima (2 nætter) Den Hellige Dal (2) Aguas Calientes (Machu Picchu) (1) Cusco (4) Puno (2)
NYHED! argentina - el calefate_gletsjer_01

Tango, bjergtinder og vulkaner Argentina og Chile Individuel rejse

Oplev Patagoniens og Sødistriktets øde landskaber med betagende udsigter, byliv i Buenos Aires og vandring i El Chaltén. Kryds igennem igennem Andesbjergene i bus og båd fra Argentina til Chile.

Buenos Aires (3 nætter) El Calafate (2) El Chaltén (3) Bariloche (2) Puerto Varas, Chile (2) Santiago de Chile (2)
colombia - villa de levya_befolkning_kvinde_01

Colombias skatte Colombia Individuel rejse

Dyk ned i kolonitiden og tag på vandring til The Lost City. Nyd livet ved stranden og sug kulturen helt ind i sjælen.

Bogotá (2 nætter) Villa de Leyva (2) Santa Marta (1) Lost City Trek camp (3) Palomino Beach (2) Cartagena (3)
galapagos_soeloeve_12

Ecuador, Galápagos og Colombia Ecuador, Galápagos og Colombia Individuel rejse

Oplev det uspolerede Sydamerika. Tag på eventyr til Galápagos, drik kaffe i Colombia og lad dig charmere af de gamle byer. 

Quito, Ecuador (3 nætter) Galápagos, Ecuador (4) Bogotá, Colombia (1) Kaffelandet, Colombia (2) Cartagena, Colombia (4)
peru - machu picchu_40

Perus højdepunkter Peru Individuel rejse

Oplev Machu Picchu, Nazcalinjerne og Cusco, mød indianere på Titicacasøen og sejl til de eventyrlige Ballestasøer. 

Lima (2 nætter) Paracas (1) Nazca (1) Arequipa (2) Colcadalen (2) Puno (2) Cusco (3) Aguas Calientes (Machu Picchu) (1) Cusco (1)
NYHED! chile - torres del paine_33

Unikke Patagonien, Argentina og Chile Argentina og Chile Individuel rejse

Det bedste af Argentina og Chile på én rejse med både smukke Buenos Aires og suveræn natur i bl.a. Patagonien, Sødistriktet og Torres del Paine. Kryds igennem Andesbjergene i bus og båd.

Buenos Aires (3 nætter) Bariloche (3) Puerto Varas, Chile (2) Puerto Natales, Chile (3) Santiago de Chile (2)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)