Skip to main content

Rejser til Bariloche i Argentina

Argentina

argentina - bariloche_lake crossing_city_01

Alpeidyl i det argentinske Sødistrikt

Velkommen til San Carlos de Bariloche – eller blot Bariloche, som den kaldes af langt de fleste argentinere – et betagende rejsemål i det nordlige Patagonien lige på grænsen af Argentina og Chile i det berømte Sødistrikt.

Bariloche er også kendt som ’Det Lille Schweiz’, og byen kaldes sådan, fordi den storslåede natur og bjergene minder en del om den charmerende alpeidyl, du måske kender fra skiferier i de europæiske alper.

Mange af byens omkring 164.000 indbyggere har da også tyske rødder, som går helt tilbage til selve grundlæggerne af byen, som kom rejsende hertil fra Europa omkring 1900-tallet. Byen tilbyder både sommer og vinter en unik kulturel oplevelse med germanske toner og en livlig atmosfære.

Bariloche ligger ubeskriveligt smukt i hjertet af nationalparken Nahuel Huapi for foden af Andesbjergene og ud til den majestætiske Nahuel Huapi-sø, og er en sand skatkiste af naturoplevelser.

Her kan du padle gennem spejlblanke gletsjersøer i kano eller kajak, eller nyde bådture blandt frodige øer og de sneklædte bjergtinder og rullende gletsjerdale, imens du nyder den fantastiske udsigt. Sammen med den sjældne valdivianske regnskov og de betagende Cantaros-vandfald får du en overvældende følelse af at være i en af verdens mest uberørte egne.

Tag på vandreture i den frodige valdivianske regnskov eller besøg de betagende Cantaros-vandfald. Om sommeren er her blandt meget andet vandreture ad mange forskellige ruter med varierende sværhedsgrad, fluefiskeri i floder og søer og forskellig vandsport. Om vinteren forvandler byen og de omkringliggende bjerge sig til et skisportsparadis.

Byens centrum, Centro Civico, med charmerende bygninger af alercetræ og sten, er et ikonisk samlingspunkt, mens hovedgaden Mitre lokker med et væld af restauranter, chokoladebutikker og souvenirs. Bariloche er især kendt for sin udsøgte chokoladeproduktion, så det er oplagt at prøve en smagsprøve eller to, imens man er her.

Om aftenen bliver du forkælet med et væld af muligheder for at nyde en lækker middag på en Bariloches’ mange hyggelige spisesteder, hvor du kan nyde argentinske specialiteter som saftige bøffer og lokalt produceret rødvin.

Bariloches unikke klima byder på milde somre og kolde vintre, somer perfekt for dem, der ønsker at opleve både det rolige og det eventyrlige og mere rå natur, som jo findes til overflod i Patagonien.

Byen er et ideelt udgangspunkt for at udforske Argentinas smukke Sødistrikt og opleve de mange naturlige vidundere, der gør Bariloche til en uforglemmelig destination.

Derfor skal I rejse til Bariloche

  • Storslået natur først og fremmest
  • Nyd det charmerende Sødistrikt
  • Oplev unik kultur i "Det Lille Schweiz"
Bariloche 2350708201 Nahuel Huapi Lake Bariloche 2101465102

Rejser til Bariloche

Fyld rejsen med oplevelser

Krydr rejsen med udflugter og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.

argentina - bariloche_lake crossing_03

Vi havde flere store oplevelser i Argentina:

1) Hele Ecocamp-opholdet
2) Turen til San Pablo i Ushuaia
3) Vores egen biltur til Peninsula Valdes.
4) Generelt det meget venlige og hjælpsomme folk.

Poul & Marianne, Hørsholm
4.5   (156 anmeldelser)
Læs hvad andre gæster siger

Hoteller i Bariloche

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)