Her befinder du dig midt i den charmerende og sprudlende bydel, San Telmo, tæt ved det farverige torv, Plaza Dorrego.
San Telmo byder på en bred palette af kunst, shopping, madoplevelser, tango og spændende markeder, og du finder næppe en anden bydel i Buenos Aires, der rammer plet på så mange parametre.
Fra det charmerende liv på gaden, træder man ind på et topmoderne og trendy hotel, der byder på en række faciliteter og bekvemmeligheder.
Hotellet har to restauranter med henholdsvis argentinske og internationale retter på menuen samt en god bar, som også tiltrækker gæster udefra. Du finder desuden et fitnesscenter på hotellet, hvis du trænger til at få brændt lidt energi af.
Værelserne er moderne og komfortabelt indrettet med et designmæssigt twist, gode senge og alle moderne bekvemmeligheder.
Foruden muligheden for en god nats søvn i smukke omgivelser, byder flere af værelserne desuden på en flot udsigt over Plaza Dorrego.