Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Ecuador & Galapagos

Interesseret i
en rejse til Ecuador & Galapagos?


Annett Løve Jensen

aj@stjernegaard.dk


Ecuador - rejser til Ecuador og Galapagos

Ecuador er et fantastisk rejseland og stadig relativt uberørt af turister. Det er efter vores mening en overset perle, fordi Ecuador har alt at byde på for den rejsende. Her er helt eventyrlige landskaber med bjerge, højlands-regnskov (cloud forest), UNESCO-beskyttede kolonistilsbyer, Amazonjungle, et rigt dyreliv med dobbelt så mange fuglearter som i hele Nordamerika og Europa tilsammen, varme kilder i smukt vulkankrater og 3-4 millioner etniske indianere i farvestrålende klædedragter, der ses overalt.

Stjernegaard Rejser har en helt unik rundrejse på 16 dage med dansk rejseleder, hvor vi kommer rundt i hele Ecuador - også den sydlige del af Ecuador, hvor der ikke kommer mange turister. Klik på rejsen for fuld information.

En rejse til Galpagos er en livsdrøm for rigtig mange mennesker. Stjernegaard Rejser har valgt at tilbyde en rejse til Galapagos, som en forlængelse af vores rundrejse i Ecuador. Forlængelsen til Galapagos er på 5 dage, så det er muligt at se en stor del af de mange øer og de fleste af de helt unikke dyrearter der findes på Galapagos.
Se beskrivelsen af forlængelsen til Galapagos.         
Eller se alle vores individuelle rejser til Galapagos - klik her.

Rejserne til Ecuador er altid i små grupper med minimum 10 og maksimum 24 deltagere.

Rundrejser med dansk rejseleder til Ecuador & evt. Galapagos

Rejser til Galapagos

Information om Ecuador og Galapagos

 

Incakultur

Ecuador bliver regnet som en del af inkariget.

Galapagos

Galápagosøerne er kendt for dets unikke dyreliv med bl.a. Galápagos landskildpadder og en mængde dyr og fuglearter, der kun lever her. Darwin var fascineret.

Geografi

Ecuador er opkaldt efter ækvator, som løber igennem landet.  Ecuador er 6 gange så stort som Danmark og har 14 mio. indbyggere.

Natur

Ecuadors natur er et af landets store juveler - utrolig smukt og meget varieret.

Geografi og befolkning

Hovedstaden i Ecuador hedder Quito, og indbyggerne taler spansk og oprindelige sprog, bl.a. quichua. Ecuador har ca. 14 millioner indbyggere og Ecuadorianerne nedstammer overvejende fra quechua folket. Befolkningen er desuden præget af blandingen med spanierne og afrikanske slaver, og der eksisterer 9 oprindelige folk: Huaorani, Shuar, Achar, Siona-Secoya, Cofan, Quechua, Tsachila og Chachi.

Gammel Incakultur

De ældste bopladser i Ecuador er fundet nær Quito og anslås at være ca. 10.000 år gamle. På kysten har man fundet spor af kulturel aktivitet med specialiseret produktion og arbejdsdeling som er ca. 5500 år gamle. Ecuador bliver regnet som en del af inkariget og de oprindelige inkaer medbragte bl.a. sproget quechua, nye dyrkningsmetoder, lamaer som pakdyr og vejbygning. Ingapirca, der er et ruinområde i 3200 meters højde, er i dag det vigtigste bygningsmonument i Ecuador fra inkatiden. 

Fantastisk varieret natur

Ecuador kan inddeles i 3 naturlige regioner: kysten, højlandet og amazonasområdet. Over halvdelen af befolkningen bor i kystområdet, hvor det økonomiske liv er domineret af produktionen af eksportafgrøderne bananer, kakao, ris og kaffe. Højlandet ligger mellem de to højderygge, der indgår i Andeskæden og her ernærer folk sig ved selvforsynende landbrug.

Ecuadors højeste bjerg er vulkanen Chimborazo (6.384 m.o.h) og yderligere findes vulkanen Cotopaxi (5.897 m.o.h) som er en af verdens højeste aktive vulkaner. En fascinerende ting ved Ecuadors natur er at man blandt andet finder dobbelt så mange fuglearter her som i hele Europa og Nordamerika tilsammen!

Galapagos

Ecuador består desuden af Galápagosøerne, som er kendt for dets unikke dyreliv med bl.a. Galápagos landskildpadder og en mængde fuglearter, der kun lever her. Galápagosøerne består af 19 vulkanske øer, knap 1000 km vest for Ecuadors kyst. Det er med inspiration fra disse øer at Charles Darwin udarbejdede sine teorier om arternes oprindelse, da flere fuglearter og Galapagos-skildpadderne er forskellige på de forskellige øer. Darwin mente, at dyrene havde udviklet sig – gennem generationer – fra en enkelt art til flere nye arter og underarter, fordi de havde levet meget længe på hver deres ø med forskellige levevilkår. Senere udformede Darwin en teori om, hvordan nye arter langsomt udvikler sig ved tilpasning til sit levested. Teorien kaldes evolutionsteorien. Galápagosøerne blev i 1978 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. At sejle rundt mellem øerne på Galapagos og se det helt unikke dyreliv og den enestående natur er virkelig en oplevelse for livet.

 

Se vejret i Ecuador & Galapagos

 

 

 

 

 

 

Godt at vide inden afrejse

Nyttige informationer

 

Vaccinationer
Visum
Forsikringer


Hvad vil du nu?

Få et konkret tilbud
på en rejse til Ecuador & Galapagos

Få et tilbud

Kontakt vores
Ecuador & Galapagos-ekspert

Ring mig op

Bestil vores specialkatalog
for Ecuador & Galapagos

Bestil katalog

Sid derhjemme i ro og mag, inden
du beslutter dig til dit livs eventyr