Vores rejseledere Dansk Vestindien
Vi føler os meget priviligerede, at vi samarbejder med nogle af de bedste og mest erfarne rejseledere i Danmark. De er hver især eksperter indenfor deres område, og de har allesammen rejst i landene mange gange og flere af dem bor eller har boet mange år i det pågældende land.
Sidst men ikke mindst brænder de for deres land og for at formidle deres store viden om kultur, historie, politik, økonomi og dagligdagslivet.
Måske er en af årsagerne til, at vi er heldige at tiltrække så stærke rejselederkræfter, at vi kun har rejser, hvor kvaliteten er høj, og hvor der er tid til at gå i dybden, så både vores gæster og rejselederen kan nyde turen sammen.
Birgit Holloway
Birgit Holloway
EN UNGKOK GIK I LAND
Af journalist John Njor maj 2011
På St. Croix er Stjernegaards charmerende guide, Birgit Holloway, sprunget af efter en sejltur som en del af besætningen (ungkok) på en rejse med skonnerten ”Elinor”. I en alder af 23 år holdt Birgit en pause i seminarie-studiet hvilket gav hende mulighed for at opleve denne del af verden. Hun faldt for såvel øen som kærligheden, da hun mødte sin nuværende mand under et af hans dykkerkurser.
Fra det danske pædagog-studium skiftede hun nu til det lokalhistoriske på St. Croix, som hun i dag synes at kunne langt ned i detaljerne, uanset om det drejer sig om øernes urbefolkning, slaverne og Danmarks rolle i denne triste del af historien, von Scholten, den danske og afrikanske indflydelse på livet på øerne i vor tid, de mange religioner, som lever ubesværet sammen her, og meget mere.
Hun hilser hjerteligt på et par forbipasserende, peger på et hus og fortæller videre: ”Der boede von Scholtens elskerinde, og der i det gule hus havde Victor Borge sit hjem i en årrække, og bag murene der henne har man købt og solgt omkring 50.000 slaver.” Så passerer vi et galleri og hører, at ejeren er en tidligere dansk kok, der havde en fin restaurant her i byen, men nu som pensionist sælger moderne kunst.
Så banker hun på døren til regeringsbygningen, og vi lukkes ind, som boede vi der. Hører om de 150-200 år gamle mahognitræer i haven og om arkitekten Eigtved, der også var manden bag Amalienborg i København, får alt at vide om den fornemme festsal og billederne på væggene af bl.a. von Scholten og Frederik VII.
Det er en fornøjelse at opleve øen med en fastboende som Birgit, der færdes hjemmevant, mens hun hilste smilende på stort set alle, vi passerede. Også dørene til alle seværdighederne sprang op, som var de automatiske, når hun viste sig.
MIMREKORT TIL INDKØB AF MAD
Ude på gaden igen passerer vi en smykkebutik og hører om de særprægede sølvarmbånd, nogle der beskytter bæreren mod orkanernes ulykker, andre der erstatter vielsesringe, og hun forklarer, hvordan man kan se på låsen, om kvinden er ugift eller sur på sin mand. Ved supermarkedet lærer vi, at pensionisterne på øen har mimrekort til anskaffelsen af fødevarer, hvor de på kortet får 5 pct. rabat. Og at den stærkeste rom til 7 dollar er billigere end rengøringsmidler og derfor ofte bruges til rengøring. Alt flyder i en lind strøm fra hendes mund, når hun utroligt underholdende fortæller anekdoter og viser rundt på St. Croix. Hun deler guideopgaver med Stjernegaards anden rejseleder på St. Croix, Sanni Craft, der ligeledes lokalt gift.
Alle fastboende synes nemlig at kende hinanden på St. Croix, som var vi i en lille dansk provinsby. Hvad vi på en måde også var. Gadenavnene er danske, Kongensgade, Dronningens Tværgade osv. Dannebrog vejede sammen med øernes eget flag og ”Stars and Stripes” foran regeringsbygningen, røde danske skilderhuse foran det gamle danske fort, ja selv over indgangen til Stjernegaards fortrukne hotel på havnefronten, Caravelle Hotel, er ordene kun danske: ”Velkommen til Caravelle Hotel”.
Sanni Craft
Sanni Craft
LYKKEN BOR PÅ ST. CROIX
Sanni Craft er 31 år og en af de to fastboende rejseledere på St. Croix, som ikke er til at komme udenom for Stjernegaards gæster, når de rejser på ferie og oplevelsestur til Dansk Vestindien. Der er ikke meget, som Sanni ikke ved om øerne, deres historie og dagligdagen på en tropeø. Hun har nemlig gjort sig sine egne erfaringer og elsker det eksotiske og ustressede liv i varmen.
For 10 år siden gik Sanni rundt hjemme i Skærbæk og drømte om engang at rejse til De Dansk Vestindiske Øer. Hun havde tidligere skrevet en opgave om øerne på sit hf-studium og havde fattet mere end almindelig interesse for historien om de tidligere danske kolonier.
Efter at have uddannet sig til markedsføringsøkonom fik hun lidt uventet tilbudt job som rejseleder på øerne, og hendes eventyrlyst fornægtede sig ikke. Inden længe havde hun etableret sig og fået en fast omgangskreds blandt øens unge, og jobbet som rejseleder faldt lige i hendes smag.
Livet i paradis førte Sanni i armene på Jay, en amerikaner fra Texas, som i forbindelse med sit arbejde havde bosat sig på St. Croix og bygget et vidunderligt hus i regnskoven med udsigt til det ultra-blå Caribiske Hav. Jay og Sanni blev gift på stranden i 2005 i overværelse af hele Sannis familie og en god portion fra Danmark og ikke længe efter blev lille Emma født.
Sanni stortrives på St. Croix og har taget den afslappede livsstil til sig. Det kan godt være, at tingene ikke altid fungerer lige så effektivt, som i Danmark, og at damen ved kassen lige skal sludre færdig, inden hun har tid til at ekspedere dig, men til gengæld er der ingen, der bliver syge af stress her.
Sanni har arbejdet som rejseleder for Stjernegaard siden 2008 og sætter en stor ære i, at vores gæster skal føle sig godt tilpas og få en masse viden og store oplevelser. Hun har et smittende humør og engagement og nyder den daglige kontakt med de danske gæster på øen - den giver mulighed for at følge med i, hvad der rører sig derhjemme. Og familien hjemme i Danmark er kun et par klik væk takket være moderne teknologi. Så Sanni flytter nok ikke tilbage til Skærbæk lige med det samme.
Sanni er i samarbejde med Birgit rejseleder på alle Stjernegaards ture rundt på St. Croix og hjælper i øvrigt vores gæster med stort og småt på deres ferie på de skønne øer.
Simon Larsen
Simon Larsen
HER SLÅR GUIDERNE RØDDER
Af journalist John Njor maj 2011
Simon Larsen er 60 år, men ser meget yngre ud. For han holder sig i god fysisk form. Har udforsket selv de mindste veje i det stærkt kuperede landskab for at se, hvad der gemmer sig. Og når han tager dykkerudstyret på og forsvinder ned i havet til de spraglede fisk omkring de flotte koraller og gamle skibsvrag, er han lige så meget på hjemmebane. Manden strutter af energi og fortællelyst.
Vi er på rundtur med ham på St. John, da han med en abes behændighed klatrer op på en mur for at plukke et par kviste og nogle blade fra de tropiske vækster bag muren, og han har næppe fødderne på jorden igen, før han begejstret sender det nyplukkede på rundtur mellem gæsterne, samtidig med at de får navnene på dansk, engelsk og latin. Vi bliver bedt om at føle på dem, lugte og gætte, før vi får at vide, hvad de forskellige ting kan bruges til - og ind imellem advarsler om, hvor frygteligt giftige nogle af dem er: ”Det var giften fra denne plante, der blev brugt til det berømte paraplymord i London” - og senere gør vi holdt ved et træ, ”som man absolut ikke engang skal stå under i regnvejr, da giften så vil kunne sive med vandet ned på dig, så vi må have lægehjælp”.
”Manchineel” hedder dette giftige træ, som da også er forsynet med store advarselsskilte de steder, hvor turisterne færdes mest. De lokale lærer træet at kende fra barnsben.
Vi hører om alskens planter, der helbreder, bruges til udvinding af andre nyttige ting som terpentin, amerikansk olie og meget mere, og vil vi dyrke dem selv, når vi kommer hjem, så finder han frø og stiklinger, som man godt må medbringes i et brugt kaffekrus med låg, bare der ikke er jord med.
Så er vi ved en strand, hvor han instruerer i brugen af snorkler og fortæller om fiskene omkring korallerne nogle få meter ude i det blå hav. Senere besøges resterne af sukkerplantager, hvor vi hører om slavernes hårde liv og får udpeget, hvor oprørene fandt sted. Fra historieundervisningen fortsætter vi til næste stop. Nu gælder det fuglelivet, krybdyr og insekter. ”Og se lige her!” . Simon sidder nu på hug og stikker et græsstrå ned i et hul i jorden på størrelse med en 20-krones mønt. Han drejer strået, og - vupti - trækker han det op. En edderkop med en krop på størrelse med hullet klamrer sig til strået, men da den rystes ud i håndfladen på Simon viser den sig at være på størrelse med en barnehånd. Da alle har set edderkoppen, hælder han den igen forsigtigt tilbage i hullet. For det går igen i alt, hvad Simon foretager sig, at man skal passe omhyggeligt på naturen og miljøet. Så får han øje på nogle små termitter, der har deres bolig i træværket i resterne af en gammel sukkermølle: ”De er så fyldt med proteiner, at man kan overleve alene på dem, men de skal helst spises levende – der smager de nu også bedst,” forklarer han, propper et par stykker i munden og spørger om, vi ikke vil smage. En lille dansk pige, der går i 1. klasse derhjemme, melder sig straks og kommer et par stykker i munden. Det samme gør faktisk de fleste andre i gruppen også. Smagen er nærmest, som en gin-tonic. Mange snupper et par stykker mere, før vi kører videre.
Simons oneman-show fortsætter igen og igen med nye oplysninger ved hvert af de mange stop på rundturene på St. Thomas og St. John. På et tidspunkt hører jeg en af gruppens deltagere fortælle et par andre: ”Det var faktisk et foredrag, Simon holdt under rejsemessen i Øksnehallen, der fik os til at beslutte os for at tage med Stjernegaard på denne rejse til de tidligere dansk-vestindiske øer”. ”Også jer? Nogle af vores venner fortalte om det, og de overbeviste os”, kom svaret fra en af lytterne.
Men hvor har manden al sin viden fra, og hvad er hans baggrund? Og vores forbløffelse bliver ikke mindre, da vi i en stille stund efter en rundtur på øerne udfritter ham. For han er faktisk noget af en selvlært altmuligmand og eventyrer, der strandede her på St. Thomas undervejs på en verdensomsejling, fordi han mødte Pamela og blev så forelsket i både hende og øerne i 1986 og slog så dybe rødder, at selv ikke to alvorlige orkaner, der senere smadrede deres hjem fuldstændigt, kunne rykke dem bort her fra: ”Vi har jo hinanden - og et nyt hus og møbler kan man jo bygge op og samle igen. Vi lærer at bygge dem mere solidt for hver orkan”, som Simon konstaterer.
Nå ja - hans baggrund og viden for at være rejseleder her for Stjernegaard siden 1996 Spørg ham selv, hvis du kommer forbi. Svaret bliver langt - men underholdende. Meget kort fortalt blev han stopfodret med bøger i barndomshjemmet, men alligevel gik Simon ud af skolen som kun 15-årig, fik en håndværkeruddannelse, hvor han lærte VVS og at smede, men fik også kendskab til en masse teknik i forbindelse med at opstille tørmælksanlæg forskellige steder i verden, bl.a. i Irland, hvorefter et tidligt ægteskab gik i opløsning, og han købte en sejlbåd sammen med nogle kammerater og tog på jordomsejling.
Efter et par år i det sydamerikanske kom gutterne til St. Thomas, Simon mødte Pamela - Pam som han kalder hende - og solgte sin andel i båden til kammeraterne, arbejdede som VVS-mand, læste alt hvad han kom i nærheden af om øerne, og fik kendskab til den lokale kultur gennem alle de mennesker han arbejdede for i deres private hjem, så da han mødte Niels Stjernegaard, der en dag dukkede op med planer om at sende danske turister til de tidligere danske øer, blev Simon straks ansat som rejseleder. Og det har han været siden.
Simon er rejseleder på langt de fleste af Stjernegaards ture rundt på St. Thomas og St. John og hjælper i øvrigt vores gæster med stort og småt på deres ferie på de skønne øer.