Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Cuba

Interesseret i
denne rejse?


Stine Sørensen

ss@stjernegaard.dk


Den store Cubarejse

Rundrejse med dansk rejseleder - 16 dage / 14 nætter:

fra kr. 21.900

Havana - Las Terrazas - Baracoa - Santiago - Bayamo - Camagüey - Trinidad - Santa Clara - Havana


Denne rundrejse er lavet i samarbejde med vores fastboende, meget velfunderede danske rejseledere på Cuba. En rejse til Cuba er en rejse tilbage til 1950erne. Cubanerne ringer fra mønttelefoner på gaden og de flotte, ofte velholdte dollargrin er også fra den tid. Livet går sin gang uden den moderne tids stress og jag og den farverige befolkning har lært at leve i medgang og modgang.

På Den store Cubarejse får I set hele øen fra øst til vest. På rundrejsen berører vi alle livets aspekter i Cuba. Kultur, historie, politik, kunst, natur, hverdagsliv, musik og dans. I kommer hjem med mange gode minder og et helt og nuanceret billede af landet.

På Den Store Cubarejse med dansk rejseleder den 19. juli 2012 oplever du Cubas største karneval i Santiago.

Hør vores rejseleder Ole Hellstrøm fortælle om politik og religion på Cuba – en hel time på DR´s P1 – klik her

Rejserne gennemføres altid i små grupper med minimum 10 og maksimum 25 deltagere.
Der er afrejse fra både København og Billund.

Foredrag torsdag d. 7. juni 2012 & onsdag d. 19. september 2012
Kom og hør om vores spændende rundrejse til Cuba.
Det foregår kl. 18.00 - 19.30 i vores lokaler på Lyngby Hovedgade 60, 1. sal
Skriv til os på info@stjernegaard.dk eller ring til os på 4526 0000 for at tilmelde jer. Foredraget er gratis.

Ruten og højdepunkterne


RUTEN OG HØJDEPUNKTER    
Dag   1 -   København - Havana   Flyskifte i Amsterdam eller Paris 
Dag   2 -   Havana   Spadseretur i overdådige Gamle Havana • Maleconen • byens pladser
Dag   3 -   Havana og Las Terrazas   Dagsudflugt til landsbyen Las Terrazas i skønne Sierra Rosario • badning i den helsebringende San Juan flod • besøg i havnebyen Mariel
Dag   4 -   Havana   Hemingways berømte hus La Vigia ved havet i Cojimar • Det imponerende spanske fort El Morro • evt. Cabaret Tropicana
Dag   5 -   Havana - Baracoa   Fly til Baracoa • afslapning og byrundtur
Dag   6 -   Baracoa   Udflugt til plantage med kakao, appelsin, papaya og andre eksotiske frugter • paradis ved Duaba-floden
Dag   7 -   Baracoa - Santiago   Serpentinervejen med mageløs udsigt • kig til Guantanamo • bytur i Santiago • El Morro fortet
Dag   8 -   Santiago   Besøg ved kasernen, som markerede starten på revolutionen • Den Skjulte Have • besøg på Montecristo cigarfabrikken • Cubas flotteste kirkegård
Dag   9 -   Santiago - Bayamo   Besøg ved El Cobre basiikaen, Cubas helligste sted • Bayamo, Cubas oversete mønsterby • rundtur i den idylliske by, som andre turister kører udenom
Dag 10 -   Bayamo - Camaguey   Bus til spændende Camaguey • byrundtur i de krogede gader, som er på UNESCOs verdensarvsliste
Dag 11 -   Camaguey - Trinidad   Byrundtur i smukke gamle Trinidad • besøg på Det Romantiske Museum
Dag 12 -   Trinidad   Damplokomotiv til sukkermølledalen • besøg på hacienda • musik & salsa
Dag 13 -   Trinidad  

Fridag • evt. til stranden og bade i det krystalklare Caribiske Hav

Dag 14 -   Trinidad - Havana   Bus til Havana via Santa Clara • besøg ved Che Guevaras mausoleum og museum
Dag 15 -   Havana   Fridag i smukke, nu velkendte Havana • afgang til lufthavnen sidst på eftermiddagen
Dag 16 -   Amsterdam - København   Ankomst om eftermiddagen

 



 

 


Galleri: Cuba